I en kommentar, der er offentliggjort online før trykning i American Journal of Medicine, giver forskere fra Florida Atlantic University’s Schmidt College of Medicine og samarbejdspartnere fra University of Wisconsin School of Medicine and Public Health og Harvard Medical School and Brigham and Women’s Hospital vejledning til sundhedsplejersker og deres patienter. De opfordrer indtrængende til, at for at gøre mest mulig gavn for flest mulige patienter i den primære sundhedspleje bør sundhedsplejerskerne foretage individuelle kliniske vurderinger om ordination af aspirin fra sag til sag.

“Alle patienter, der lider af et akut hjerteanfald, bør straks og derefter dagligt modtage 325 mg almindelig aspirin for at reducere deres dødsrate samt den efterfølgende risiko for hjerteanfald og slagtilfælde”, siger Charles H. Hennekens, læge, Dr.P.H., seniorforfatter, den første Sir Richard Doll Professor og senior akademisk rådgiver i FAU’s Schmidt College of Medicine. “Desuden bør aspirin blandt langtidsoverlevere efter tidligere hjerteanfald eller okklusive slagtilfælde ordineres på lang sigt, medmindre der er en specifik kontraindikation. I primær forebyggelse er balancen mellem de absolutte fordele, som er lavere end hos sekundærforebyggelsespatienter, og risiciene ved aspirin, som er de samme som i sekundær forebyggelse, imidlertid langt mindre klar.”

Forskerne understreger, at på baggrund af den nuværende samlede dokumentation bør enhver vurdering af ordination af langvarig aspirinbehandling til tilsyneladende raske personer baseres på individuelle kliniske vurderinger mellem sundhedspersonalet og hver enkelt af hans eller hendes patienter, der afvejer den absolutte fordel på koagulation mod den absolutte risiko for blødning.

Den stigende byrde af hjerte-kar-sygdomme i udviklede lande og udviklingslande understreger behovet for mere udbredte terapeutiske livsstilsændringer samt supplerende brug af lægemiddelbehandlinger med dokumenteret nettovirkning i den primære forebyggelse af hjerteanfald og slagtilfælde. De terapeutiske livsstilsændringer bør omfatte undgåelse eller ophør med rygning, vægttab og øget daglig fysisk aktivitet, og lægemidlerne bør omfatte statiner til lipidmodifikation og flere klasser af lægemidler, der sandsynligvis er nødvendige for at opnå kontrol med forhøjet blodtryk.

“Når størrelsen af de absolutte fordele og risici er ens, får patienternes præferencer stigende betydning,” siger Hennekens. “Dette kan omfatte overvejelser om, hvorvidt forebyggelse af et første hjerteanfald eller slagtilfælde er en vigtigere overvejelse for en patient end deres risiko for en gastrointestinal blødning.”

Sundhedstjenesteyderes individuelle kliniske vurderinger af ordination af aspirin i primær forebyggelse kan påvirke en relativt stor del af deres patienter. For eksempel påvirker primærpræventionspatienter med metabolisk syndrom, en konstellation af overvægt og fedme, hypertension, højt kolesteroltal og insulinresistens, en forløber for diabetes mellitus, omkring 40 procent af amerikanerne over 40 år. Deres høje risiko for et første hjerteanfald og slagtilfælde kan nærme sig risikoen for overlevende efter en tidligere hændelse.

“Generelle retningslinjer for aspirin i primær forebyggelse synes ikke at være berettigede,” sagde Hennekens. “Som det generelt er tilfældet, har den primære behandler de mest fuldstændige oplysninger om fordele og risici for hver enkelt af hans eller hendes patienter.”

I henhold til United States Centers for Disease Control and Prevention dør mere end 859.000 amerikanere hvert år af hjerteanfald eller slagtilfælde, hvilket udgør mere end 1 ud af 3 af alle dødsfald i USA. Disse almindelige og alvorlige sygdomme koster meget store økonomiske omkostninger, idet de koster 213,8 mia. dollars om året til sundhedsvæsenet og 137,4 mia. dollars i tabt produktivitet alene på grund af for tidlig død.