Dette indlæg er en del af en mini blogserie, der er dedikeret til at skabe opmærksomhed om din hjertesundhed i forbindelse med American Heart Association’s nationale #HeartMonth (hjertemåned). Savner du de andre historier? Indhent 5 spisetips til et sundt hjerte, Sådan tjekker du dit blodtryk derhjemme, Sådan ved du, om du får et hjerteanfald, og Få et sundt hjerte med en middelhavskost.

MRI’er. CT-scanninger. EKG’er. Der er mange testnavne, du kan høre, når du besøger din kardiolog, men hvad er alle disse tests, og hvorfor har du brug for dem?

Hvis du har hjerteproblemer eller er mistænkt for at have en hjertesygdom, kan din læge bestille en række prøver. Men hvad er deres formål, og hvad skal du forvente? Kardiolog Venkatesh Murthy, M.D., fra Michigan Medicine, giver en guide til de forskellige ikke-invasive tests, som din læge kan bestille, herunder hvad de er beregnet til.

1. Ekkokardiogram: Bruger lydbølger til at producere billeder af dit hjerte. Denne almindelige test giver din læge mulighed for at se, hvordan dit hjerte slår, og hvordan blodet bevæger sig gennem dit hjerte. Billeder fra et ekkokardiogram bruges til at identificere forskellige abnormiteter i hjertemusklen og hjerteklapperne. Denne test kan udføres, mens du er i hvile eller med motion for at øge din hjerterytme (se belastningstest nedenfor).

Grunde for undersøgelsen:

• Det er muligt at fastslå årsagen til en hjertemuskel

• Kontrollere hjerteklappernes funktion

• Vurdere hjertets generelle funktion

2. Transesofageal ekkokardiografi (TEE): Bruger højfrekvente lydbølger (ultralyd) til at lave detaljerede billeder af dit hjerte og de arterier, der fører til og fra det. Den ektransducer, der producerer lydbølgerne til TEE, er fastgjort til et tyndt rør, der føres gennem din mund, ned gennem din hals og ind i dit spiserør, som er meget tæt på hjertets øverste kamre.

Grunde for undersøgelsen:

• Vurder hjerteklappernes funktion

• Følge hjerteklapsygdom

• Søge efter blodpropper inde i hjertet

3. Elektrokardiogram (EKG eller EKG): Måler den elektriske aktivitet i hjerteslagene for at give to slags oplysninger. For det første kan lægen ved at måle tidsintervaller på EKG’et bestemme, hvor lang tid det tager den elektriske bølge at passere gennem dit hjerte. Ved at finde ud af, hvor lang tid det tager for en bølge at bevæge sig fra en del af hjertet til den næste, kan man se, om den elektriske aktivitet er normal, langsom, hurtig eller uregelmæssig.

For det andet kan en kardiolog ved at måle mængden af elektrisk aktivitet, der passerer gennem din hjertemuskel, finde ud af, om dele af hjertet er for store eller overbelastede.

Grunde for testen:

• Overvågning af ændringer i hjerterytmen

• Bestemmelse af, om der er sket et hjerteanfald

• Hjælp til at forudsige, om et hjerteanfald er under udvikling

4. Magnetisk resonansbilleddannelse (MRI): Bruger et magnetfelt og radiofrekvente bølger til at skabe detaljerede billeder af organer og strukturer i din krop. Det kan bruges til at undersøge dit hjerte og dine blodkar og til at identificere områder af hjernen, der er påvirket af slagtilfælde.

Grunde for undersøgelsen:

• Vurder hjertets struktur

• Se efter arvæv i hjertemusklen

• Vurder funktionen af hjerteklapper

5. CT-scanning: En røntgenbilledeteknik, der bruger en computer til at fremstille tværsnitsbilleder af dit hjerte. Den kaldes også hjertestomografi, computerbaseret aksial tomografi eller CAT-scanning og kan bruges til at undersøge dit hjerte og dine blodkar for problemer. Den bruges også til at identificere, om blodkarrene i hjernen er blevet påvirket af et slagtilfælde.

Grunde for testen:

• Vurder hjertets struktur

• Bestemm, om der er blokeringer i kranspulsårerne

6. Træningsstressprøve til hjertebelastning: Denne test, der også kaldes en motionstolerancetest (ETT), viser, om dit hjertes blodforsyning er tilstrækkelig, og om din hjerterytme er normal under træning på et løbebånd eller en stationær cykel. Testen overvåger dit træthedsniveau, din puls, din vejrtrækning, dit blodtryk og din hjerteaktivitet under træningen. Denne test kan blive udført i kombination med nuklear billeddannelse eller ekkokardiografi.

MERE FRA MICHIGAN: Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Grunde for testen:

• Determinere årsagen til brystsmerter, åndenød og svaghed

• Vurdere hjertets sundhed

• Vurdere sikkerheden ved træning

• Identificere ændringer i hjerterytmen ved aktivitet

• Find tegn på utilstrækkelig blodtilførsel til hjertemusklen under træning

7. Farmakologisk stresstest: Der gives medicin gennem en IV-ledning i din arm for at udvide arterierne, hvilket øger din hjertefrekvens og blodgennemstrømning, svarende til virkningerne af motion. Denne test kan udføres i kombination med nuklear billeddannelse, ekkokardiografi eller MRI.

Grunde for testen:

• Determinere årsagen til brystsmerter, åndenød og svaghed

• Find tegn på utilstrækkelig blodgennemstrømning til hjertemusklen under træning

• Overvågning eller diagnosticering af blokeringer i kranspulsårerne

• Vurder risikoen for et hjerteanfald

8. Tilt-test: Bruges ofte til at afgøre, hvorfor du føler dig svimmel eller svimmel. Under testen ligger du på et bord, der langsomt vippes opad. Testen måler, hvordan dit blodtryk og din hjertefrekvens reagerer på tyngdekraften. En sygeplejerske eller tekniker holder øje med blodtrykket og hjertefrekvensen (pulsen) for at se, hvordan de ændrer sig under testen.

Grunde for testen:

• Vurder svimmelhed eller besvimelsesanfald

• Identificer ændringer i hjerterytmen

9. Ambulatoriske rytmeovervågningstests: Holter-monitorering, hændelsesoptagere og mobil hjertelemetri (MCT) er ambulante overvågningstests, der udføres for at undersøge din hjerterytme i en længere periode på ambulant basis.

Grund for testene:

• Søg efter tegn på hjerterytmeproblemer, der kommer og går, og som ikke er tydelige med et standard-EKG

LISTEN UP: Tilføj Michigan Medicine News Break til din Alexa-kompatible enhed, eller abonnér på vores daglige opdateringer på iTunes, Google Play og Stitcher.

10. Koronar angiogram: En type røntgenbillede, der bruges til at undersøge de kranspulsårer, der forsyner dit hjerte med blod. Et kateter føres ind i et blodkar i din arm eller lysken og føres op til dit hjerte og dine kranspulsårer. Der injiceres derefter et særligt farvestof gennem kateteret, og der tages billeder.

Grunde for undersøgelserne:

• Identificer forsnævringer eller blokeringer i kranspulsårerne

• Evaluerer trykket i hjertet