• 18A. Belgisk blond ale
  • 18B. Belgisk Dubbel
  • 18C. Belgisk Tripel
  • 18D. Belgisk Golden Strong Ale
  • 18E. Belgian Dark Strong Ale

18A. Belgian Blond Ale

Aaroma: Let jordbunden eller krydret humlenæse sammen med en let sødlig Pils-maltkarakter. Viser en subtil gærkarakter, der kan omfatte krydrede phenoler, parfumeret eller honningagtig alkohol eller gæragtige, frugtagtige estere (almindeligvis appelsinagtige eller citronagtige). Let sødme, der kan have en let sukkerlignende karakter. Subtil, men kompleks.

Udseende: Lys til dyb guldfarve. Generelt meget klar. Stort, tæt og cremefarvet hvidt til offwhite skum. God skumfastholdelse med belgiske blonder.

Smag: Smidig, let til moderat Pils-maltsødme i begyndelsen, men slutter mellemtør til tør med lidt blød alkohol, der bliver tydelig i eftersmagen. Medium humle og alkoholbitterhed til at balancere. Let humlesmag, kan være krydret eller jordagtig. Meget blød gærkarakter (estere og alkoholer, som undertiden er parfumeret eller appelsin-/citronagtig). Let krydret fenolik er valgfri. Lidt let karamelliseret sukker eller honninglignende sødme i smagen.

Mundfornemmelse: Middelhøj til høj kulsyreindhold, kan give en mundfyldende boblende fornemmelse. Medium krop. Let til moderat alkoholvarme, men blød. Kan være lidt cremet.

Samlet indtryk: En moderat stærk golden ale, der har en subtil belgisk kompleksitet, en let sødlig smag og en tør afslutning.

Kommentarer: Lignende styrke som en dobbelt, lignende karakter som en belgisk Strong Golden Ale eller Tripel, dog en smule sødere og ikke så bitter. Har ofte en næsten lager-lignende karakter, hvilket giver den en renere profil i forhold til de andre stilarter. Belgierne bruger udtrykket “Blond”, mens franskmændene staver det “Blonde”. De fleste kommercielle eksempler ligger i intervallet 6,5 – 7 % ABV. Mange trappist-bordøl (singler eller Enkels) kaldes “Blond”, men disse er ikke repræsentative for denne stilart.

Historie: Relativt nyere udvikling for at appellere yderligere til de europæiske Pils-drikkere, og den bliver mere populær efterhånden som den bliver bredt markedsført og distribueret.

Ingredienser: Belgisk Pils-malt, aromatisk malt, sukker, belgiske gærstammer, der producerer kompleks alkohol, phenoler og parfumeagtige estere, ædelhumle, steirisk Goldings eller East Kent Goldings humle. Der anvendes traditionelt ingen krydderier, selv om ingredienserne og gæringsbiprodukterne kan give et indtryk af krydderi (minder ofte om appelsiner eller citroner).

Vital statistik: OG: 1,062 – 1,075
IBU’er: 1,062 – 1,075
IBU’er: 1,062 – 1,075 15 – 30 FG: 1.008 – 1.018
SRM: 4 – 7 ABV: 6 – 7.5%

Commercielle Eksempler: Leffe Blond, Affligem Blond, La Trappe (Koningshoeven) Blond, Grimbergen Blond, Val-Dieu Blond, Straffe Hendrik Blond, Brugse Zot, Pater Lieven Blond Abbey Ale, Troubadour Blond Ale

Back to top

18B. Belgisk Dubbel

Aroma: Kompleks, rig maltsødme; malt kan have antydninger af chokolade, karamel og/eller ristet brød (men aldrig ristede eller brændte aromaer). Moderat frugtagtige estere (normalt med rosiner og blommer, undertiden også tørrede kirsebær). Estere omfatter undertiden banan eller æble. Krydret phenoler og højere alkoholer er almindelige (kan omfatte lette nelliker og krydderier, peberede, rosenagtige og/eller parfumeagtige noter). De krydrede kvaliteter kan være moderate til meget lave. Alkoholen, hvis den er til stede, er blød og aldrig varm eller opløsende. Et lille antal eksempler kan indeholde en svag aroma af ædelhumle, men humle er normalt fraværende. Ingen diacetyl.

Udseende: Mørk ravgylden til kobberfarvet med en attraktiv rødlig dybde i farven. Generelt klar. Stort, tæt og langvarigt cremet cremet offwhite skum.

Smag: Lignende kvaliteter som aroma. Rig, kompleks medium til medium-fuld maltsødme i smagen, men slutter moderat tørt. Komplekst samspil mellem malt, ester, alkohol og phenol (rosinagtige smagsnuancer er almindelige; smagsnuancer af tørret frugt er velkomne; nellikeagtig krydrethed er valgfri). Balancen er altid i retning af malten. Middelmådig lav bitterhed, der ikke er vedvarende i eftersmagen. Lav ædelhumlesmag er valgfri og normalt ikke til stede. Ingen diacetyl. Bør ikke være lige så maltagtig som en bock og bør ikke have en sødme af crystal malt-typen. Ingen krydderier.

Mundfornemmelse: Medium-fuld krop. Middelhøj kulsyreindhold, hvilket kan påvirke opfattelsen af fylde. Lav alkoholvarme. Smidig, aldrig varm eller solvent.

Samlet indtryk: En dyb rødlig, moderat stærk, maltholdig, kompleks belgisk ale.

Kommentarer: De fleste kommercielle eksempler ligger i 6,5 – 7% ABV-området. Traditionelt flaskekonditioneret (“refermenteret på flaske”).

Historie: Oprindelse: Opstod på klostre i middelalderen og blev genoplivet i midten af 1800-tallet efter Napoleon-æraen.

Ingredienser: Ingredienser: Ingredienser: Ingredienser: Frugter: Frugter, der er fremstillet af en af de mest populære øl, der er fremstillet af en af de mest populære øl: Der anvendes almindeligvis belgiske gærstammer, der er tilbøjelige til at producere højere alkoholer, estere og phenolstoffer. Vandet kan være blødt til hårdt. Indtryk af kompleks kornsammensætning, selv om traditionelle versioner typisk er belgisk pils-malt med karamelliseret sukkersirup eller andet uraffineret sukker, der giver en stor del af karakteren. Hjemmebryggere kan bruge belgisk pils eller lys grundmalt, malt af München-typen for at give malt, Special B for rosinsmag, CaraVienne eller CaraMunich for at give smag af tørret frugt og andre specialkorn for at give karakter. Mørk karamelliseret sukkersirup eller sukkerarter for at give farve og smag af rom og rosiner. Der anvendes almindeligvis humle af ædel type, engelsk type eller steirisk Goldings humle. Der anvendes traditionelt ingen krydderier, selv om tilbageholdende brug er tilladt.

Vital statistik: OG: 1,062 – 1,075
IBU’er: 1,062 – 1,075
IBU’er: 15 – 25 FG: 1.008 – 1.018
SRM: 10 – 17 ABV: 6 – 7.6%

Commercielle Eksempler: Westmalle Dubbel, St. Bernardus Pater 6, La Trappe Dubbel, Corsendonk Abbey Brown Ale, Grimbergen Double, Affligem Dubbel, Chimay Premiere (rød), Pater Lieven Bruin, Duinen Dubbel, St. Feuillien Brune, New Belgium Abbey Belgian Style Ale, Stoudts Abbey Double Ale, Russian River Benediction, Flying Fish Dubbel, Lost Abbey Lost and Found Abbey Ale, Allagash Double

Back to top

18C. Belgisk Tripel

Aaroma: Kompleks med moderat til betydelig krydrethed, moderat frugtagtig estere og lav alkohol- og humlearomaer. Generøse krydrede, peberede, til tider nellikeagtige phenoler. Estere minder ofte om citrusfrugter som appelsiner, men kan undertiden have en let banankarakter. Der er normalt en lav, men dog udpræget krydret, blomstret og til tider parfumeret humlekarakter. Alkoholer er bløde, krydrede og svage i intensiteten. Ingen varme alkohol- eller opløsningsaromaer. Maltkarakteren er let. Ingen diacetyl.

Udseende: Dybt gul til dybt guld i farven. God klarhed. Sprudlende. Langvarig, cremet, stenet, hvidt skum, der resulterer i karakteristiske “belgiske blonder” på glasset, når det forsvinder.

Smag: Smag: Ægteskab af krydret, frugtagtig og alkoholisk smag understøttet af en blød maltkarakter. Lave til moderate phenoler er peberagtige i karakter. Estere minder om citrusfrugter som appelsin eller undertiden citron. Der er normalt en lav til moderat krydret humlekarakter. Alkoholerne er bløde, krydrede, ofte lidt søde og svage i intensiteten. Bitterheden er typisk moderat til høj som følge af en kombination af humlebitterhed og gærproducerede phenolstoffer. Den kraftige kulsyre og bitterhed giver en tør afslutning med en moderat bitter eftersmag. Ingen diacetyl.

Mundfornemmelse: Middelhøj til middelhøj krop, dog lettere end den betydelige tyngdekraft ville antyde (takket være sukker og høj kulsyreindhold). Det høje alkoholindhold tilføjer en behagelig cremethed, men kun lidt eller ingen tydelig opvarmningsfornemmelse. Ingen varm alkohol eller solvent karakter. Altid sprudlende. Aldrig astringerende.

Samlet indtryk: Minder meget om en Strong Golden Ale, men er lidt mørkere og noget fyldigere. Har som regel en mere afrundet maltsmag, men bør ikke være sød.

Kommentarer: Højt alkoholindhold, men smager ikke stærkt af alkohol. De bedste eksempler er snigende, ikke åbenlyse. Høj kulsyretilsætning og dæmpning er med til at fremhæve de mange smagsnuancer og øge opfattelsen af en tør afslutning. De fleste trappistversioner har mindst 30 IBU’er og er meget tørre. Traditionelt flaskekonditioneret (“omgæret på flaske”).

Historie: Oprindeligt populariseret af trappistklosteret i Westmalle.

Ingredienser: Den lyse farve og den relativt lette krop for en øl af denne styrke er resultatet af anvendelsen af pilsnermalt og op til 20 % hvidt sukker. Der anvendes almindeligvis ædelhumle eller steirisk goldingshumle. Der anvendes belgiske gærstammer – dem, der producerer frugtige estere, krydrede phenoler og højere alkoholindhold – ofte hjulpet af lidt varmere gæringstemperaturer. Tilsætning af krydderier er generelt ikke traditionel, og hvis der anvendes krydderier, bør de ikke kunne genkendes som sådan. Ret blødt vand.

Vital statistik: OG: 1,075 – 1,085
IBU’er: 1,075 – 1,085
IBU’er: 20 – 40 FG: 1.008 – 1.014
SRM: 4.5 – 7 ABV: 7.5 – 9.5%

Commercielle eksempler: Westmalle Tripel, La Rulles Tripel, St. Bernardus Tripel, Chimay Cinq Cents (hvid), Watou Tripel, Val-Dieu Triple, Affligem Tripel, Grimbergen Tripel, La Trappe Tripel, Witkap Pater Tripel, Corsendonk Abbey Pale Ale, St. Feuillien Tripel, Bink Tripel, Tripel Karmeliet, New Belgium Trippel, Unibroue La Fin du Monde, Dragonmead Final Absolution, Allagash Tripel Reserve, Victory Golden Monkey

Back to top

18D. Belgian Golden Strong Ale

Aaroma: Kompleks med betydelige frugtige estere, moderat krydrethed og lav til moderat alkohol- og humlearomaer. Estere minder om lysere frugter som pærer, appelsiner eller æbler. Moderat krydret, peberagtige phenoler. Der er ofte en lav til moderat, men dog udpræget parfumeret, blomstret humlekarakter til stede. Alkoholerne er bløde, krydrede, parfumerede og har en lav til moderat intensitet. Ingen varme alkohol- eller opløsningsaromaer. Maltkarakteren er let. Ingen diacetyl.

Udseende: Gul til mediumgylden i farven. God klarhed. Sprudlende. Massiv, langvarig, stenet, ofte perleagtig, hvidt skum, der resulterer i karakteristiske “belgiske blonder” på glasset, når det forsvinder.

Smag: Smag: Ægteskab af frugtagtige, krydrede og alkoholiske smagsnuancer understøttet af en blød maltkarakter. Estere minder om pærer, appelsiner eller æbler. Lave til moderate phenoler er peberagtige i karakter. En lav til moderat krydret humlekarakter er ofte til stede. Alkoholerne er bløde, krydrede, ofte lidt søde og har en lav til moderat intensitet. Bitterheden er typisk moderat til høj som følge af en kombination af humlebitterhed og gærproducerede phenolstoffer. Den kraftige kulsyreindhold og bitterhed fører til en tør afslutning med en lav til moderat bitter eftersmag. Ingen diacetyl.

Mundfornemmelse: Meget stærkt kulsyreholdig. Let til middelhøj krop, dog lettere end den betydelige tyngdekraft ville antyde (takket være sukker og høj kulsyreindhold). Smidig, men mærkbar alkoholvarme. Ingen varm alkohol eller solvent karakter. Altid sprudlende. Aldrig astringerende.

Samlet indtryk: En gylden, kompleks, sprudlende, stærk belgisk ale.

Kommentarer: Minder meget om en Tripel, men kan være endnu lysere, lettere fyldig og endnu sprødere og tørrere. Den mere tørre finish og den lettere krop tjener også til at gøre den assertive humle og krydderi mere fremtrædende. Der er henvisninger til djævelen i navnene på mange kommercielle eksemplarer af denne stil, hvilket henviser til deres kraftige alkoholstyrke og som en hyldest til det oprindelige eksempel (Duvel). De bedste eksempler er komplekse og delikate. En høj kulsyreindhold bidrager til at fremhæve de mange smagsnuancer og til at øge opfattelsen af en tør afslutning. Traditionelt flaskekonditioneret (“omgæret på flaske”).

Historie: Oprindeligt udviklet af Moortgat-bryggeriet efter 2. verdenskrig som et svar på den stigende popularitet af Pilsner-øl.

Ingredienser: Ingredienser: Denne øl er fremstillet på basis af en af følgende ingredienser Den lyse farve og den relativt lette krop for en øl af denne styrke er resultatet af anvendelsen af Pilsner-malt og op til 20 % hvidt sukker. Der anvendes almindeligvis ædelhumle eller steirisk goldingshumle. Der anvendes belgiske gærstammer – dem, der producerer frugtige estere, krydrede phenoler og højere alkoholindhold – ofte hjulpet af lidt varmere gæringstemperaturer. Ret blødt vand.

Vital statistik: OG: 1,070 – 1,095
IBU’er: 1,070 – 1,095
IBU’er: 22 – 35 FG: 1,005 – 1,016
SRM: 3 – 6 ABV: 7,5 – 10,5%

Commercielle eksempler: Forekommercielle Eksempler: Duvel, Russian River Damnation, Hapkin, Lucifer, Brigand, Judas, Delirium Tremens, Dulle Teve, Piraat, Great Divide Hades, Avery Salvation, North Coast Pranqster, Unibroue Eau Benite, AleSmith Horny Devil

Tilbage til toppen

18E. Belgian Dark Strong Ale

Aaroma: Kompleks, med en rig maltsødme, betydelige estere og alkohol og en valgfri let til moderat krydrethed. Malten er rig og kraftig og kan have en München-agtig kvalitet, ofte med en karamel-, ristet og/eller brødagtig aroma. De frugtagtige estere er stærke til moderat lave og kan indeholde noter af rosiner, blommer, tørrede kirsebær, figner eller svesker. Krydret phenoler kan være til stede, men har normalt en peberagtig kvalitet, der ikke er nellikeagtig. Alkoholer er bløde, krydrede, parfumeret og/eller rosenagtige og har en lav til moderat intensitet. Humle er normalt ikke til stede (men en meget svag aroma af ædelhumle er acceptabel). Ingen diacetyl. Ingen aroma af mørk/brændt malt. Ingen varme alkoholer eller opløsningsmiddelaromaer. Ingen genkendelige krydderitilsætninger.

Udseende: Dybt ravfarvet til dybt kobberbrun i farven (“mørk” i denne sammenhæng betyder “dybere farvet end gylden”). Kæmpe, tæt, moussy, vedvarende creme- til lysebrunfarvet skum. Kan være klar til noget diset.

Smag: Svarer til aromaen (de samme kommentarer om malt, ester, phenol, alkohol, humle og krydderier gælder også for smagen). Moderat maltagtig eller sød i munden. Afslutningen er variabel afhængigt af fortolkningen (autentiske trappistversioner er moderat tørre til tørre, Abbey-versioner kan være mellemtørre til søde). Lav bitterhed for en øl af denne styrke; alkoholen giver en del af balancen i forhold til malten. Sødere og mere fyldige øl vil have et højere bitterhedsniveau for at skabe balance. Næsten alle versioner er malteagtige i balancen, selv om nogle få er let bitre. De komplekse og varierede smagsvarianter bør blande sig jævnt og harmonisk.

Mundfornemmelse: Høj kulsyreindhold, men ingen kulsyre “bid”. Blød, men mærkbar alkoholvarme. Krop kan være varierende afhængigt af fortolkningen (autentiske trappistversioner har tendens til at være medium-let til medium, mens abbey-stil øl kan være ret fyldig og cremet).

Overordnet indtryk: En mørk, meget rig, kompleks og meget stærk belgisk ale. Kompleks, rig, blød og farlig.

Kommentarer: De autentiske trappistversioner har en tendens til at være mere tørre (belgierne ville sige “mere fordøjelige”) end abbey-versionerne, som kan være ret søde og fyldige. Højere bitterhed er tilladt i øl i abbey-stil med en højere FG. Øl af typen Barleywine (f.eks. Scaldis/Bush, La Trappe Quadrupel, Weyerbacher QUAD) og krydret/juleagtig øl (f.eks. N’ice Chouffe, Affligem Nöel) skal anføres i kategorien Belgian Specialty Ale (16E) og ikke i denne kategori. Traditionelt flaskekonditioneret (“omgæret på flaske”).

Historie: De fleste versioner har en unik karakter, der afspejler de enkelte bryggeriers karakteristika.

Ingredienser: Der anvendes almindeligvis belgiske gærstammer, der er tilbøjelige til at producere højere alkoholer, estere og undertiden phenolstoffer. Vandet kan være blødt til hårdt. Indtryk af en kompleks kornsammensætning, selv om mange traditionelle versioner er ret enkle, med karamelliseret sukkersirup eller uraffineret sukker og gær, der giver en stor del af kompleksiteten. Hjemmebryggere kan bruge belgisk Pils eller bleg grundmalt, malt af München-typen for at give malten karakter og andre belgiske kornspecialiteter for at give karakter. Karamelliseret sukkersirup eller uraffineret sukker gør øllet lettere og tilfører farve og smag (især hvis der anvendes mørkt sukker). Der anvendes almindeligvis humle af ædel type, engelsk type eller steirisk Goldings humle. Krydderier anvendes normalt ikke; hvis de anvendes, skal de holdes diskret og i baggrunden. Undgå amerikanske/engelske krystalmaltsorter (disse giver den forkerte type sødme).

Vital statistik: OG: 1,075 – 1,110
IBU’er: 1,075 – 1,110
IBU’er: 20 – 35 FG: 1.010 – 1.024
SRM: 12 – 22 ABV: 8 – 11%

Commercielle eksempler: Bernardus Abt 12, Gouden Carolus Grand Cru of the Emperor, Achel Extra Brune, Rochefort 8 (grøn hætte), Southampton Abbot 12, Chimay Grande Reserve (Blue), Brasserie des Rocs Grand Cru, Gulden Draak, Kasteelbier Bière du Chateau Donker, Lost Abbey Judgment Day, Russian River Salvation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.