I løbet af de sidste to årtier er der sket en dramatisk stigning i den offentlige accept af homoseksualitet og af ægteskab mellem personer af samme køn. Alligevel er den partipolitiske kløft om accepten af homoseksualitet blevet større.
Med hensyn til synet på de udfordringer, som kvinder står over for, siger et flertal af amerikanerne, at kvinder fortsat står over for forhindringer, der gør det vanskeligere for dem at komme videre end mænd. Meningerne om de forhindringer, som kvinder står over for, er delt langs kønsgrænserne, men den partipolitiske forskel er større end kønsforskellen.
De fleste amerikanere siger nu, at det ikke er nødvendigt at tro på Gud for at være moralsk og have gode værdier; det er første gang, at et flertal har givet udtryk for dette synspunkt i en måling, der går tilbage til 2002. Mens republikanernes synspunkter har været stabile i denne periode, siger en stigende andel af demokraterne, at det ikke er nødvendigt at tro på Gud for at være et moralsk menneske.
Skiftende synspunkter om accept af homoseksualitet
Syv ud af ti siger nu, at homoseksualitet bør accepteres af samfundet, sammenlignet med blot 24 %, der siger, at det bør frarådes af samfundet. Andelen, der siger, at homoseksualitet bør accepteres af samfundet, er steget med 7 procentpoint i løbet af det seneste år og med 19 procentpoint i forhold til for 11 år siden.
Den voksende accept af homoseksualitet er gået hånd i hånd med en stigning i den offentlige støtte til ægteskab mellem personer af samme køn. Omkring seks ud af ti amerikanere (62 %) siger nu, at de går ind for at tillade bøsser og lesbiske at gifte sig lovligt. (For mere om holdninger til ægteskab mellem personer af samme køn, se: “Support for Same-Sex Marriage Grows, Even Among Groups That Had Had Been Skeptical,” udgivet den 26. juni 2017.)
Mens der har været en stigning i accepten af homoseksualitet på tværs af alle partiske og demografiske grupper, er demokrater fortsat mere tilbøjelige end republikanere til at sige, at homoseksualitet bør accepteres af samfundet.
Overordnet set siger 83 % af demokrater og demokratisk-orienterede uafhængige, at homoseksualitet bør accepteres af samfundet, mens kun 13 % siger, at det bør frarådes. Andelen af demokrater, der mener, at homoseksualitet bør accepteres af samfundet, er steget med 20 procentpoint siden 2006 og er steget fra 54 %, der havde dette synspunkt i 1994.
Men blandt republikanere og republikanske tilhængere er der flere, der mener, at homoseksualitet bør accepteres (54 %) end frarådes (37 %) af samfundet. Det er første gang, at et flertal af republikanerne har sagt, at homoseksualitet bør accepteres af samfundet i Pew Research Center-undersøgelser, der går tilbage til 1994. For ti år siden var kun 35 % af republikanerne af denne opfattelse, hvilket er lidt anderledes end de 38 %, der sagde dette i 1994.
Den voksende accept af homoseksualitet har været bredt funderet, og flertallet i de fleste demografiske grupper har nu denne opfattelse. Der er dog fortsat forskelle på tværs af demografiske grupper med hensyn til størrelsen af det flertal, der mener, at homoseksualitet bør accepteres af samfundet.
Alderen er stærkt korreleret med støtten til accept af homoseksualitet. Samlet set mener 83 % af de 18-29-årige, at homoseksualitet bør accepteres af samfundet, sammenlignet med 72 % af de 30-49-årige, 65 % af de 50-64-årige og 58 % af de 65-årige og derover.
Står kvinder fortsat over for hindringer for at avancere?
De fleste amerikanere (55%) siger, at “der stadig er betydelige hindringer, der gør det sværere for kvinder end mænd at komme fremad”, mens 42% siger, at “de hindringer, der engang gjorde det sværere for kvinder end mænd at komme fremad, nu stort set er forsvundet.”
Næsten to tredjedele (64%) af kvinderne siger, at der stadig er betydelige hindringer, der gør det sværere for kvinder at komme fremad, mens 34% siger, at de stort set er forsvundet. Derimod er mænd noget mere tilbøjelige til at sige, at hindringer for kvinders fremskridt nu stort set er forsvundet (51 %) end til at sige, at der stadig findes betydelige hindringer (46 %). Kønsforskellen på dette spørgsmål er blandt de største, der er set på tværs af de politiske værdier, der er målt i denne undersøgelse.
Omkring syv ud af ti sorte (69 %) mener, at der fortsat er betydelige hindringer, der gør det sværere for kvinder at komme videre end mænd. Til sammenligning er det 53 % af de hvide og 52 % af de latinamerikanske borgere.
Blandt både sorte og hvide afspejler kønsforskellen nogenlunde den, der gør sig gældende i offentligheden generelt. F.eks. siger 77 % af de sorte kvinder og 60 % af de sorte mænd, at der fortsat er betydelige hindringer for kvinders avancement (blandt de hvide siger 62 % af kvinderne og 43 % af mændene dette). Blandt latinamerikanere er der imidlertid ikke nogen udpræget kønsforskel.
Der er flere kandidater, der siger, at der stadig findes betydelige hindringer for kvinders fremskridt (70 %), end der er flere, der siger, at de stort set er forsvundet (28 %). Omkring seks ud af ti universitetsuddannede (59 %) siger også, at kvinder fortsat står over for betydelige hindringer, som mænd ikke står over for. Synspunkterne er mere delt blandt dem, der har en vis erfaring fra college, og dem, der ikke har mere end en high school-diplom.
Der er en stor forskel mellem partierne i synspunkterne på, om kvinder fortsat står over for større udfordringer end mænd. Med næsten tre til en (73 % mod 25 %) siger flere demokrater og demokrater, der hælder til demokraterne, at kvinder fortsat står over for betydelige hindringer, der gør det sværere for dem at komme videre end mænd. Republikanere og republikanere, der hælder til republikanerne, er af den modsatte opfattelse: 63 % siger, at de hindringer, der engang gjorde det sværere for kvinder at komme videre, nu stort set er forsvundet; færre (34 %) siger, at der stadig er betydelige hindringer tilbage.
Inden for begge partikoalitioner er kvinder mere tilbøjelige end mænd til at sige, at der stadig er betydelige hindringer for kvinders fremskridt. Blandt demokraterne siger 79 % af kvinderne, at kvinderne stadig står over for betydelige hindringer, sammenlignet med 65 % af mændene.
Blandt republikanerne siger et stort flertal af mændene (70 %), at de hindringer, som kvinderne engang stod over for, nu stort set er forsvundet. Et mindre flertal af republikanske kvinder (53%) deler dette synspunkt.
Synspunkter om religion, dens rolle i politik
Når det kommer til religion og moral, siger de fleste amerikanere (56%), at det ikke er nødvendigt at tro på Gud for at være moralsk og have gode værdier. 42% siger, at det er nødvendigt at tro på Gud for at være moralsk og have gode værdier.
Andelen af befolkningen, der siger, at det ikke er moralsk nødvendigt at tro på Gud, er blevet større i løbet af de sidste seks år. I 2011 var der omtrent lige så mange, der sagde, at det var nødvendigt at tro på Gud for at være et moralsk menneske (48 %), som der var lige så mange, der sagde, at det ikke var nødvendigt (49 %). Dette skift i holdninger er blevet ledsaget af en stigning i andelen af amerikanere, der ikke identificerer sig med nogen organiseret religion.
Republikanerne er omtrent delt i spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt at tro på Gud for at være moralsk (50 % siger, at det er nødvendigt, 47 % siger, at det ikke er nødvendigt), hvilket ikke har ændret sig meget i løbet af de 15 år, siden centret stillede spørgsmålet første gang. Men andelen af demokrater, der siger, at tro på Gud ikke er en betingelse for moral, er steget i denne periode.
Omkring to tredjedele (64%) af demokraterne og demokrater, der hælder til demokraterne, siger, at det ikke er nødvendigt at tro på Gud for at være moralsk og have gode værdier, hvilket er en stigning fra 51%, der sagde dette i 2011.
Den voksende partipolitiske kløft på dette spørgsmål er parallelt med den voksende partipolitiske kløft i religiøst tilhørsforhold.
Omkring seks ud af ti hvide (62 %) mener, at det ikke er nødvendigt at tro på Gud for at være et moralsk menneske. Derimod siger ca. seks ud af ti sorte (63 %) og 55 % af de latinamerikanske borgere, at det er nødvendigt at tro på Gud for at være et moralsk menneske med gode værdier.
Der er en stærk sammenhæng mellem alder og den andel, der siger, at det er nødvendigt at tro på Gud for at være et moralsk menneske. Med 57 % mod 41 % er der flere af de 65-årige og ældre, der siger, at det er nødvendigt at tro på Gud for at være moralsk og have gode værdier. Derimod siger 73 % af de 18-29-årige, at det ikke er nødvendigt at tro på Gud for at være et moralsk menneske (kun 26 % siger, at det er nødvendigt).
De med en højere uddannelse er mindre tilbøjelige til at sige, at det er nødvendigt at tro på Gud for at være moralsk, end de med en lavere uddannelse. Samlet set siger 76 % af dem med en videregående uddannelse, at det ikke er nødvendigt at tro på Gud for at være et moralsk menneske og have gode værdier, sammenlignet med 69 % af dem med en universitetsuddannelse, 58 % af dem med en vis erfaring fra et universitet og kun 42 % af dem uden erfaring fra et universitet.
De fleste sorte protestanter (71 %) og hvide evangeliske protestanter (65 %) siger, at det er nødvendigt at tro på Gud for at være et moralsk menneske. Men holdningsbalancen er omvendt blandt hvide mainline-protestanter: Med 63 % mod 34 % mener de, at det ikke er nødvendigt at tro på Gud for at være et moralsk menneske.
Blandt katolikkerne mener 61 % af de latinamerikanske katolikker, at det er nødvendigt at tro på Gud for at være moralsk, mens 57 % af de hvide katolikker ikke mener, at det er tilfældet. En overvældende andel af religiøst uengagerede amerikanere (85 %) siger, at det ikke er nødvendigt at tro på Gud for at være moralsk.
Når det kommer til religionens rolle i regeringens politik, mener de fleste amerikanere, at de to områder bør holdes adskilt fra hinanden. Omkring to tredjedele (65%) siger, at religion bør holdes adskilt fra regeringens politik, sammenlignet med 32%, der siger, at regeringens politik bør støtte religiøse værdier og overbevisninger.
Et snævert flertal af republikanere og republikanere, der hælder til republikanere (54%), siger, at religion bør holdes adskilt fra regeringens politik. Konservative republikanere er imidlertid ligeligt fordelt. 49 % mener, at regeringens politikker bør støtte religiøse værdier og overbevisninger, mens 48 % mener, at religion bør holdes adskilt fra politikken. Moderate og liberale republikanere mener med ca. to til en (67 % mod 31 %), at religion bør holdes adskilt fra regeringens politik.
Men blandt demokrater og demokrater, der hælder til demokraterne, mener 76 %, at religion bør holdes adskilt fra regeringens politik. Et bredt flertal på 86% af liberale demokrater siger dette; et noget mindre flertal af konservative og moderate demokrater (69%) er af denne opfattelse.
Hvide evangeliske protestanter er en gruppe, hvor et snævert flertal siger, at regeringens politik bør støtte religion: 54% siger dette, mens 43% mener, at religion bør holdes adskilt fra politik. Til sammenligning mener flertallet af både sorte protestanter (55 %) og hvide mainline-protestanter (70 %), at religion bør holdes adskilt fra regeringens politik.