At vælge, hvor man vil studere, er en af de beslutninger i livet, der skal afvejes og overvejes fra alle vinkler. Når det drejer sig om at finde ud af, hvor man skal tage en kandidatgrad, bliver valget af det rigtige universitet et endnu mere komplekst dilemma. Fra prestige til muligheder er der alle mulige faktorer, der skal tages i betragtning. Det er en forpligtelse, der kan have varige virkninger og forme de studerendes liv ganske dramatisk – da det kan være det første skridt til fremtidig succes inden for deres fagområder og endda en Nobelpris. Her ser vi på de 50 universiteter med flest Nobelprisvindere tilknyttet i verden – lige fra studerende til forskere og professorer.

Bemærk venligst: Vi har medtaget både de officielle og uofficielle optællinger af Nobelprisvindere tilknyttet de forskellige universiteter på denne liste; førstnævnte er udstedt af institutionerne selv, mens sidstnævnte – der generelt gør brug af bredere sæt af principper – er udledt fra andre kilder.

University of Washington – Seattle, Washington

Nobelprisvindere: 12

Billedkilde

Universitetet i Washington, som blev grundlagt i 1861, er kendt for sit fremragende medicinske fakultet, som anses for at være et af de bedste i sin slags på verdensplan. University of Washington School of Medicine blev oprettet i 1946; ifølge U.S. News & World Report er det den næstbedste amerikanske medicinske skole for primær pleje og nummer ni for forskning. Institutionen er også kendt for sin velvurderede Foster School of Business. Den berømte, nobelprisvindende økonom George J. Stigler, som modtog sin hæder i 1982, fik sin BA fra universitetet i 1931. Nobelprismodtageren i fysiologi eller medicin Martin Rodbell, som fik sin hæder i 1994, var uddannet fra University of Washington, ligesom lægen George H. Hitchings (1988) og biologen Linda B. Buck (2004).

Duke University – Durham, North Carolina

Nobelpristagere: 12

Billedkilde

Duke University blev grundlagt i 1838, da det var kendt som Brown’s Schoolhouse; nu er det ifølge QS World University Rankings 2013 det 23. bedste universitet i verden. Samme år placerede Times Higher Education World University Rankings Duke på en 17. plads på verdensplan. Kollegiets liste over nobelprisvindende kandidater omfatter den berømte fysiker Charles H. Townes, som modtog æren i 1964. Hans banebrydende forskning i kvanteelektronik førte til udviklingen af maser og laser. I lyset af denne præstation er Townes blevet kaldt “laserens grundlægger”. Den nobelprisvindende fysiker Robert C. Richardson – som fik sin pris i 1996 – er også uddannet fra Duke. Blandt skolens Nobelprisvindende fakultetsmedlemmer er økonomen Joseph E. Stiglitz, der fik sin pris i 2001, lægen Peter Agre (2003) og den nigerianske dramatiker og digter Wole Soykina (1986).

King’s College London – London, U.K.

Nobelpristagere: 12

Billedkilde

Hertugen af Wellington og kong George IV grundlagde King’s College London i 1829. Det er interessant, at kollegiet er en af fire institutioner, der hævder at være Englands tredje universitet nogensinde – de tre andre er University College London, Durham University og University of London. En af kollegiets mest ikoniske nobelprisvindende kandidater er den sydafrikanske aktivist og pensionerede ærkebiskop Desmond Tutu, som fik fredsprisen i 1984. Den sydafrikanskfødte biofysiker og modtager af Nobelprisen i kemi Michael Levitt (2013) fik sin bachelor i kemi på King’s College i 1967. Fysikeren Peter W. Higgs (2013) er også uddannet fra King’s College London, hvor han fik sin ph.d.-grad i 1954, inden han gik videre til University of Edinburgh. Den peruviansk-spanske forfatter Mario Vargas Llosa (2010) underviste også på universitetet mellem 1969 og 1970.

City University of New York – New York City, New York

Nobelpristagere: 13

Billedkilde

City University of New York stammer helt tilbage fra 1847, hvor det var kendt som Free Academy. I 1866 blev den til College of the City of New York, og i 1961 fusionerede denne institution med andre lokale gymnasier for at blive til City University of New York. USA’s tidligere udenrigsminister Henry Kissinger – som vandt Nobels fredspris i 1973 – studerede regnskab på City College of New York, inden han blev indkaldt til tjeneste i den amerikanske hær i 1943. Skolens liste over nobelprisvindende kandidater omfatter fysikeren Leon M. Lederman (1988), fysiologi- eller medicinvinderne Arthur Kornberg (1959), Julius Axelrod (1970) og Rosalyn Yalow (1977), kemivinderen Herbert A. Hauptman (1985) og de ansete økonomer Kenneth J. Arrow (1972) og Robert J. Aumann (2005). Nobel-økonomen Harry M. Markowitz blev hædret i 1990, mens han arbejdede som professor ved City University of New Yorks Baruch College.

Københavns Universitet – København, Danmark

Nobelvindere: 13

Billedkilde

Københavns Universitet er blandt de to ældste universiteter i Skandinavien, idet det først blev oprettet i 1479 som et middelalderligt universitet. I 2013 opførte Academic Ranking of World Universities Københavns Universitet som Europas niende bedste universitet. Skolens mest berømte nobelpristager er uden tvivl den berømte danske fysiker Niels Bohr (1922), som i 1913 fremlagde sin navngivne atommodel. Niels Bohrs søn og med-nobelpristager fra Københavns Universitet Aage Bohr fulgte imidlertid ikke blot i sin fars fodspor, da han fik æren i 1975, men også ved at vende tilbage til universitetet (i hans tilfælde som professor). Den færøske læge og nobelpristager Niels Ryberg Finsen (1903) er også uddannet fra Københavns Universitet.

École Normale Supérieure – Paris, Frankrig

Nobelpristagere: 14

Billedkilde

Paris’ École Normale Supérieure (ENS) blev oprindeligt grundlagt i 1794 som et alternativ til landets konventionelle tilbud om videregående uddannelser. Ideen var at etablere en skole, der var gennemsyret af oplysningstidens ånd. ENS er opdelt i to primære afdelinger: naturvidenskab og humaniora. Blandt tidligere nobelprisvindende kandidater er de ikoniske franske filosoffer Henri Bergson – som fik sin pris i 1927 – og Jean-Paul Sartre, der som bekendt afviste æren i 1964. ENS har også frembragt den kendte økonom og tidligere professor ved University of California, Berkeley Gérard Debreu (1983) og den eksperimenterende irske dramatiker, romanforfatter og nobelpristager Samuel Beckett (1969), som var lektor på universitetet. Blandt de tidligere nobelprisvindende studerende ved ENS er også fysikerne Gabriel Lippmann (1908), Jean Baptiste Perrin (1926), Pierre-Gilles de Gennes (1991), Claude Cohen-Tannoudji (1997) og Albert Fert (2007).

University of Würzburg – Würzburg, Tyskland

Nobelpristagere: 14

Billedkilde

I 1901 skrev fysikeren og det tidligere fakultetsmedlem ved universitetet i Würzburg, Wilhelm Conrad Röntgen, historie som den første modtager af Nobelprisen i fysik nogensinde. I 1895 opdagede Röntgen røntgenstråler – som stadig ofte omtales som Röntgenstråler på flere sprog. Det fornemme universitet i Würzburg stammer helt tilbage fra 1402 og hedder formelt Julius-Maximilians-Universität Würzburg. Blandt skolens nobelprisvindende medlemmer er også den tidligere studerende Karl Landsteiner, som i 1900 blev krediteret for at have identificeret de vigtigste blodtyper, og som fik sin pris i fysiologi eller medicin i 1930. Nobelprismodtageren i fysik Ferdinand Braun (1909), hvis arbejde var med til at bane vejen for udviklingen af tv og radio, arbejdede også som assistent for en professor ved universitetet i Würzburg.

Goethe University Frankfurt – Frankfurt, Tyskland

Nobelpristagere: 14

Billedkilde

Det tyske Goethe-universitet i Frankfurt, officielt kendt som Johann Wolfgang Goethe-Universität Frankfurt am Main, blev grundlagt i 1914. Skolen har haft et ry for at være en liberal institution og blev det første universitet i landet til at ansætte jødiske professorer. Under naziststyret led universitetet imidlertid under, at næsten en tredjedel af dets personale blev afskediget. Goethe-universitetet i Frankfurt spillede også en vigtig rolle i landets historiske studenteraktivistoprør i 1968. På den akademiske front er universitetet kendt for sit Institut for Social Forskning, som blev oprettet i 1924 og er fødestedet for den filosofiske tankegang Frankfurter Skole. Universitetets liste over nobelprisvindende kandidater omfatter den kendte fysiker Hans Bethe (1967) og vinderen af prisen i fysiologi eller medicin Christiane Nüsslein-Volhard (1995). Nobelprisvindende fysikere Max von Laue (1914), Otto Stern (1943) og Max Born (1954) har alle været fakultetsmedlemmer ved Goethe-universitetet i Frankfurt.

University of California, Los Angeles – Los Angeles, Californien

Nobelpristagere: 15 (officielt 13)

Billedkilde

University of California, Los Angeles (UCLA) blev grundlagt i 1919, men går helt tilbage til 1881, hvor det – i en anden inkarnation – var Los Angeles State Normal School. UCLA trækker i øjeblikket flere ansøgninger til bacheloruddannelser end noget andet universitet i landet, og i 2013 tildelte QS World University Rankings skolen en 40. plads på sin årlige liste. UCLA’s tidligere Nobelprisvindende studerende omfatter bl.a. kemivinderne Richard F. Heck (2010) og Glenn T. Seaborg (1951). Seaborg spillede en central rolle i udviklingen af det periodiske system, og grundstoffet seaborgium blev opkaldt til ære for ham. Den nobelprisvindende diplomat Ralph Bunche, som fik sin pris i 1950, er også en UCLA-uddannet. Bunche skrev historie som den første afroamerikanske nobelpristager. Andre nobelpristagere med tilknytning til UCLA omfatter USA’s tidligere vicepræsident Al Gore (2007), filosoffen/logikeren Bertrand Russell (1950) og biologen Randy W. Schekman (2013).

Uppsala Universitet – Uppsala, Sverige

Nobelpristagere: 15

Billedkilde

Sveriges ældste læreanstalt Uppsala Universitet blev første gang oprettet i 1477 som et studium generale, eller middelalderligt universitet. Siden da har den højt ansete institution været en vigtig bidragyder til svensk kultur og national identitet – fra politik til musik. På universitetets liste over nobelprisvindende kandidater står bl.a. diplomaten og tidligere FN-generalsekretær Dag Hammarskjöld, som modtog hæderen i 1961. Som den eneste FN-generalsekretær, der døde, mens han stadig havde den førnævnte stilling, fik Hammarskjöld prisen posthumt – hvilket kun er sket tre gange. Blandt andre kandidater fra Uppsula Universitet, der har modtaget Nobelprisen, kan nævnes digteren Erik Axel Karlfeldt (1931), fysikeren Hannes Alfvén (1970) og fredsprisvinderen Alva Myrdal (1982). Nobelprisvindende forfatter Pär Lagerkvist (1951) var også tilknyttet universitetet.

Universitetet i Wien – Wien, Østrig

Nobelpristagere: 15

Billedkilde

Østrigs historiske universitet i Wien, som blev grundlagt i 1365, er det første universitet, der blev oprettet i et tysktalende land. Fysikeren Erwin Schrödinger (som modtog en Nobelpris i 1933) og vinderne af fysiologi eller medicin Róbert Bárány (1914) og Karl Landsteiner (1930) er alle kandidater og prismodtagere fra Wiens universitet. Konrad Lorenz, som fik Nobelprisen i 1973, studerede også på universitetet. Han regnes for at være en af pionererne inden for moderne etologi. Den indflydelsesrige, nobelpristagende økonom Friedrich Hayek modtog sin hæder i 1974. Han fik doktorgrader i statskundskab og jura på universitetet og vendte derefter tilbage til skolen som underviser i økonomi. Den skæbnesvangre, nobelprisvindende tyske kemiker Hans Fischer, som fik sin hæder i 1930, underviste på universitetet i Wien, inden han gik videre til Technische Universität München. Interessant nok har Fischer også et krater på Månen opkaldt efter sig.

Leiden University – Leiden, Holland

Nobelpristagere: 16

Billedkilde

William, prins af Oranien, grundlagde det nederlandske Leiden Universitet i 1575 – hvilket gør det til den ældste læreanstalt i landets historie. I 2013 blev Leiden af Times Higher Education World University Rankings vurderet som det bedste universitet i Holland. Den indflydelsesrige, nobelprisvindende hollandske kemiker Jacobus Henricus van ‘t Hoff, Jr. (1901), der anses for at have været banebrydende for etableringen af den moderne fysiske kemi, studerede der. Universitetets liste over nobelprisvindende kandidater omfatter også fysikerne Pieter Zeeman (1902), Johannes Diderik van der Waals (1910) og Nicolaas Bloembergen (1981), økonomen Jan Tinbergen (1969) og fredsprisvinderne Tobias Asser (1911) og Gerrit Jan van Heuven Goedhart (1954). Den ikoniske tyske fysiker Albert Einstein (1921) var forsker ved Leiden Universitet, og den italienske fysiker Enrico Fermi (1938) var studerende ved universitetet. Faktisk fandt Einstein ud af, at hans nu berømte relativitetsteori var blevet godkendt, mens han var i Leiden.

Case Western Reserve University – Cleveland, Ohio

Nobelpristagere: 16

Billedkilde

Case Western Reserve University blev først oprettet i 1826 som Western Reserve College. Institutionen blev til sidst omdøbt til Case Western Reserve University i 1967. Den skotske nobelprisvindende fysiolog, biokemiker og tidligere underviser ved Western Reserve University John James Rickard Macleod, som offentliggjorde sin medopdagelse af insulin i 1922, modtog sin hæder året efter. På skolens liste over nobelprisvindende kandidater står økonomen Edward C. Prescott (2004), kemivinderen Paul Berg (1980), fysikeren Donald A. Glaser (1960) og fysiologi- eller medicinvinderen og pioneren inden for magnetisk resonansbilleddannelse Paul C. Lauterbur (2003). Nobelprisvindende fysikere Albert A. Michelson og Frederick Reines modtog deres priser i henholdsvis 1907 og 1995; begge var medlemmer af Case Western-fakultetet. Michelson skrev historie som den første amerikanske videnskabsmand, der vandt en videnskabs-Nobelpris, og Reines overtog ledelsen af Case Western’s fysikafdeling i 1959 og var leder af den indtil 1966.

Imperial College London – London, Storbritannien.

Nobelpristagere: 16

Billedkilde

Nobelprismodtageren, den skotske videnskabsmand og dimittend fra Imperial College London, Sir Alexander Fleming, opdagede som bekendt penicillin i 1928 og fik senere sin pris i 1945. Fleming studerede på St. Mary’s Hospital Medical School, som blev en del af Imperial College London campus i 1988. Han blev også senere professor på universitetet. I dag er Imperial College Londons South Kensington campus hjemsted for Sir Alexander Fleming-bygningen, som er blandt de primære undervisningsfaciliteter på skolens medicinske fakultet. Imperial College London blev oprindeligt grundlagt i 1907, og dets nobelprisvindende kandidater omfatter bl.a. kemivinderne Derek Barton og Geoffrey Wilkinson, som fik deres hæder i henholdsvis 1969 og 1973. Abdus Salam, der vandt Nobelprisen i fysik i 1979, var fakultetsmedlem på skolen, mens vinderen af fysiologi eller medicin Andrew F. Huxley (1963) var stipendiat på kollegiet.

London School of Economics and Political Science – London, U.K.

Nobelvindere: 17

Billedkilde

Graham Wallas, Sidney og Beatrice Webb og den nobelpristagende forfatter George Bernard Shaw grundlagde London School of Economics and Political Science i 1895. I dag er kollegiet højt vurderet nationalt og globalt og er kendt for sine stærke samfundsvidenskabelige programmer. Blandt skolens tidligere nobelprisvindende studerende kan nævnes Oscar Arias Sánchez, der modtog fredsprisen og Costa Ricas tidligere præsident i 1987, og økonomerne Sir Arthur Lewis (1979), Ronald H. Coase (1991), Leonid Hurwicz (2007) og Christopher A. Pissarides (2010). De berømte nobelprisvindende økonomer Sir John R. Hicks (1972), Amartya Sen (1998) og Paul Krugman (2008) har alle været fakultetsmedlemmer på skolen. Shaw og den ikoniske, nobelprisvindende britiske forfatter Bertrand Russell (1950) var også ansat på London School of Economics and Political Science.

University of Edinburgh – Edinburgh, Storbritannien.

Nobelpristagere: 18

Billedkilde

Universitetet i Edinburgh blev grundlagt i 1583, og ifølge QS World University Rankings 2013 er det det 17. bedste universitet i verden. Institutionen er kendt for sine fremragende kunst- og humanistiske programmer og for den centrale rolle, den spillede i udformningen af den skotske by under oplysningstiden. Den ikoniske engelske politiker og Nobelprismodtager i litteratur Sir Winston Churchill, som modtog sin hæder i 1953, var universitetets rektor fra 1929 til 1932. Den nuværende emeritusprofessor Peter W. Higgs vandt Nobelprisen i fysik i 2013 for sin rolle i forbindelse med opdagelsen af Higgsbosonpartiklen og blev anbefalet til prisen af ingen ringere end Stephen Hawking. Fysikeren Max Born, som fik sin Nobelpris i 1954, og vinderne af prisen i fysiologi eller medicin, Sir Alexander Fleming (1945) og Hermann J. Muller (1946), var også ansatte på University of Edinburgh.

University of Wisconsin-Madison – Madison, Wisconsin

Nobelpristagere: 19

Billedkilde

University of Wisconsin-Madison blev grundlagt i 1848. Siden da har den højt ansete offentlige skole opbygget et ry for akademisk ekspertise og er blevet beskrevet som en af USA’s “offentlige Ivies”. Wisconsin-Madison-uddannet og to gange Nobelprisvindende fysiker John Bardeen (1956, 1972) anses for at være en af de mest indflydelsesrige amerikanere i det 20. århundrede. Blandt de studerende fra Wisconsin-Madison, der har vundet Nobelprisen i 2011, kan nævnes Liberias præsident og fredsprisvinder Ellen Johnson Sirleaf, forfatteren Saul Bellow (1976), kemivinder Alan G. MacDiarmid (2000) og biologen Günter Blobel (1999). Nobelprisvindende medarbejdere omfatter genetikeren Howard M. Temin, der modtog hæderen i 1975, molekylærbiologen Joshua Lederberg (1958) og biokemikeren Har Gobind Khorana (1968).

University of Freiburg – Freiburg im Breisgau, Tyskland

Nobelpristagere: 19 (officielt 10)

Billedkilde

Det tyske universitet i Freiburg blev grundlagt i 1457 og er kendt for sine humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige programmer. Skolen, der formelt er kendt som Albert Ludwig University of Freiburg, er et af de bedste universiteter i Tyskland og et af landets ældste gymnasier. Blandt de tidligere nobelprisvindende studerende kan nævnes Hans Krebs, der vandt Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1953, George de Hevesy (1943), Adolf Windaus (1928) og Mario J. Molina (1995) i kemi samt fysiker J. Hans D. Jensen (1963). Krebs, Windaus og de Hevesy var også ansat som medarbejdere på kollegiet. Friedrich Hayek, der vandt Nobelprisen i økonomiske videnskaber i 1974, var professor i Freiburg fra 1962 til 1968 og havde stor indflydelse.

Teknisk Universitet i München – München, Tyskland

Nobelpristagere: 20

Billedkilde

Det tyske tekniske universitet i München, der blev grundlagt i 1868, er anerkendt som et af de bedste universiteter i Europa; i 2013 placerede Academic Ranking of World Universities det på en 50. plads på verdensplan. Blandt skolens nobelprisvindende kandidater er den berømte tyske forfatter Thomas Mann, der fik sin hæder i 1929, fysikerne Rudolf Mössbauer (1961) og Wolfgang Paul (1989), kemivinder Ernst Otto Fischer (1973) og fysiologi- eller medicinvinder Erwin Neher (1991). Fischer og Mössbauer blev senere igen professorer på skolen. Den berømte nobelprisvinder Hans Fischer, som fik sin pris i 1930, var professor i organisk kemi på skolen fra 1921 til sin alt for tidlige død ved egen hjælp i 1945.

University of Michigan – Ann Arbor, Michigan

Nobelpristagere: 20

Billedkilde

University of Michigan blev grundlagt i Detroit i 1817, hvor det var kendt som University of Michigania. Siden 1837 har den “offentlige Ivy”-skole ligget i Ann Arbor. I dag er den kendt for sine forskningsbidrag og STEM-områder, samfundsvidenskabelige og humanistiske programmer. Universitetet tilbyder også medicinske og juridiske uddannelser, og i 2013 blev Michigan på Times Higher Education World University Rankings opført som det 18. bedste universitet i verden. Nobelprisvindende kandidater omfatter økonomen Robert J. Shiller (2013), kemivinderen Richard Smalley (1996) og fysikvinderen Samuel C.C. Ting (1976). Ting arbejder i øjeblikket på programmet Alpha Magnetic Spectrometer på den internationale rumstation. Blandt skolens Nobelprisvindere har været digteren og forfatteren Joseph Brodsky og fysikeren Wolfgang Pauli, som modtog deres priser i henholdsvis 1987 og 1945.

University of California, San Diego – La Jolla, Californien

Nobelpristagere: 20

Billedkilde

University of California, San Diego blev officielt åbnet i 1960. I dag er det ifølge U.S. News & World Report et af de 10 bedste offentlige universiteter i landet. “Innovation er centralt for, hvem vi er, og hvad vi gør. Her lærer de studerende, at viden ikke kun erhverves i klasseværelset – livet er deres laboratorium”, skriver universitetets officielle hjemmeside. Bruce A. Beutler, modtager af Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 2011, blev færdiguddannet fra University of California, San Diego i 1976 – da han kun var 18 år gammel. En anden af universitetets nobelprisvindende kandidater er den japanske videnskabsmand Susumu Tonegawa, som modtog hæderen i 1987. Blandt de medarbejdere, der har vundet Nobelprisen, kan nævnes den dobbelte vinder Linus Pauling (1954, 1962), kemiker Harold C. Urey (1934) og den banebrydende molekylærbiolog Francis Crick (1962).

University of Zürich – Zürich, Schweiz

Nobelpristagere: 21 (officielt 12)

Billedkilde

Det schweiziske universitet i Zürich, der blev oprettet i 1833, har siden sin oprettelse i 1833 produceret en håndfuld Nobelpristagere. Skolens mest berømte nobelprisvindende tidligere studerende er den tyske fysiker Albert Einstein, som fik æren i 1921. Andre kandidater fra universitetet i Zürich, der har vundet Nobelprisen, er fysikeren Wilhelm Conrad Röntgen (1901), kemikeren Alfred Werner (1913) og fysiologen Walter Rudolf Hess (1949). Forfatterne Theodor Mommsen og Carl Spitteler, som vandt henholdsvis Nobelpriser i 1902 og 1919, studerede også på skolen. Mommsen er blandt de mest berømte klassicister fra 1800-tallet. Den banebrydende amerikanske kemiker og dobbelte nobelpristager Linus Pauling (1954, 1962) tog timer på institutionen, mens fysikerne Max von Laue (1914) og Erwin Schrödinger (1933) underviste på universitetet i Zürich.

Carnegie Mellon University – Pittsburgh, Pennsylvania

Nobelpristagere: 21 (officielt 19)

Billedkilde

Carnegie Mellon University blev først oprettet i 1900 som Carnegie Technical Schools. I 1912 blev institutionen omdøbt til Carnegie Institute of Technology, som i dag fungerer som Carnegie Mellons ingeniørhøjskole. Carnegie Mellon har ry for sin ekspertise inden for økonomiske studier og har produceret en håndfuld Nobelprisvindende kandidater. Blandt dem er den banebrydende matematiker John Forbes Nash, Jr. som vandt sin Nobelpris i 1994 og inspirerede den Oscar-vindende film A Beautiful Mind. I 2004 delte økonomerne Edward C. Prescott og Finn E. Kydland deres priser; de fik også begge deres ph.d.-grad i økonomi på Carnegie Mellon, før de senere vendte tilbage til skolen som professorer. Den kendte økonom Dale T. Mortensen, der i 2010 modtog en fælles Nobelpris, er også uddannet fra Carnegie Mellon.

Washington University in St. Louis – St. Louis, Missouri

Nobelpristagere: 22

Billedkilde

Washington University i St. Louis blev grundlagt i 1853 og fik sit navn som en hyldest til George Washington. U.S. News & World Report har rangeret universitetet på 14. pladsen i landet på sin årlige liste over de bedste universiteter, mens Washington University i St. Louis ifølge Academic Ranking of World Universities er det 30. bedste universitet i verden. Universitetet er kendt for sine stærke programmer inden for socialt arbejde, forretning, arkitektur og medicin. Den anerkendte biokemiker Edwin G. Krebs, som vandt Nobelprisen i 1992, fik sin doktorgrad i medicin på universitetet. Blandt andre kandidater fra Washington University, der har vundet Nobels, kan nævnes biokemiker Earl W. Sutherland, Jr. (1971) og mikrobiolog Daniel Nathans (1978).

University of Minnesota – Minneapolis/St. Paul, Minnesota

Nobelvindere: 23

Billedkilde

University of Minnesota blev grundlagt i 1851, og det er siden blevet anerkendt for sine højt vurderede programmer inden for kemisk ingeniørvidenskab, farmakologi, psykologi og økonomi. Skolens liste over nobelprisvindende kandidater omfatter biologen og fredsprisvinderen Norman Borlaug, der blev kaldt “faderen til den grønne revolution”, og som fik sin hæder i 1970. Fysikeren Ernest Lawrence – måske bedst kendt for sit banebrydende arbejde med Manhattan-projektet – fik sin Nobelpris i 1939. Lawrence var også uddannet fra University of Minnesota, ligesom vinderen af prisen i økonomiske videnskaber, Lars Peter Hansen, som modtog prisen i 2013. Nobelprisvindende økonomer Milton Friedman (1976), George J. Stigler (1982), Edward C. Prescott (2004), Christopher A. Sims (2011), Thomas J. Sargent (2011) og Robert J. Shiller (2013) har alle arbejdet på universitetet. Fysikeren Arthur H. Compton (1927) og den dobbelte nobelpristager John Bardeen (1956, 1972) har også været ansat på University of Minnesota.

Rockefeller University – New York City, New York

Nobelpristagere: 24

Billedkilde

Legendarisk tycoon John D. Rockefeller grundlagde den private New York-institution Rockefeller University i 1901, da den var kendt som Rockefeller Institute for Medical Research. Institutionen er kendt for sine videnskabsfolks fremskridt inden for biologi og medicin, og den har det højeste forhold mellem antallet af personer, der er involveret i forskning, og antallet af Nobelprisvindere på verdensplan. Den Nobelprisvindende biolog og tidligere præsident for California Institute of Technology David Baltimore, som modtog sin hæder i 1975, er en Rockefeller-uddannet. Vinderen af prisen i fysiologi eller medicin, Gerald M. Edelman (1972), var graduate fellow ved Rockefeller University og blev tildelt en doktorgrad der i 1960. Molekylærbiologen Joshua Lederberg og genetikeren Sir Paul M. Nurse, begge tidligere Rockefeller-præsidenter, blev også tildelt Nobels i henholdsvis 1958 og 2001.

University of Illinois at Urbana-Champaign – Urbana/Champaign, Illinois

Nobelvindere: 24

Billedkilde

University of Illinois at Urbana-Champaign blev grundlagt i 1867, og siden da har det opbygget et godt ry for sine fremragende programmer inden for regnskab, forretning, ingeniørvidenskab, biblioteks- og informationsvidenskab, kemi og fysik. Den indflydelsesrige videnskabsmand og dobbelte Nobelprisvinder John Bardeen (1956, 1972) holdt forelæsninger på University of Illinois at Urbana-Champaign fra 1951 til 1975. I 1990 blev Bardeen optaget på Life’s liste over de “100 mest indflydelsesrige videnskabsmænd i århundredet”. Blandt tidligere studerende fra University of Illinois, der har vundet Nobelprisen i fysiologi eller medicin, kan nævnes Rosalyn Yalow (1977), Edward G. Krebs (1992) og Phillip A. Sharp (1993). Jack Kilby, der er en af Illinois’ andre kandidater og pioner inden for elektroteknik, og som skrev historie som opfinder af den termiske printer og den håndholdte lommeregner, fik sin pris i 2000.

University of Manchester – Manchester, U.K.

Nobel-vindere: 25 (officielt 21)

Billedkilde

Englands University of Manchester blev grundlagt i 2004, da University of Manchester Institute of Science and Technology blev fusioneret med Victoria University of Manchester. Den engelske fysiker og universitetsstuderende Sir James Chadwick (1935) studerede på Victoria University of Manchester fra 1908 til 1911 – berømt under ledelse af professor og “kernefysikkens fader” Lord Ernest Rutherford (som også vandt en Nobelpris i 1908). Blandt universitetets nobelprisvindende kandidater er fysikerne J.J. Thomson (1906) og C.T.R. Wilson (1927) samt kemi-vinderne Sir Robert Robinson (1947) og Michael Smith (1993). Den ikoniske, nobelvindende danske videnskabsmand Niels Bohr (1922) tilbragte tid på Victoria University of Manchester som forsker, mens de nobelvindende økonomer Sir John Hicks (1972) og Joseph E. Stiglitz (2001) har været ansat på universitetet.

University College London – London, Storbritannien

Nobelpristagere: 27 (officielle 21)

Billedkilde

Den højt ansete engelske institution University College London (UCL) blev grundlagt i 1826 som London University. Siden da er den blevet rangeret som et af de bedste universiteter på verdensplan og har et godt ry inden for kunst og humaniora, medicin og ingeniørvidenskab. Den meget indflydelsesrige, nobelprisvindende molekylærbiolog Francis Crick, som fik sin pris i 1962, fik sin bachelorgrad på universitetet. Francis Crick Institute – som er delvist ejet af UCL – blev grundlagt til hans ære i 2010. Blandt UCL’s nobelprisvindende kandidater er fysikvinderne Sir Owen Willans Richardson (1928) og Charles K. Kao (2009), fysiologi- eller medicinvinderne Sir Bernard Katz (1970) og Sir Martin J. Evans (2007) og kemivinderen Jaroslav Heyrovský (1959). Den indflydelsesrige, tyske kemiker Otto Hahn, som fik Nobelprisen i 1944, blev ansat ved UCL i 1904.

University of Pennsylvania – Philadelphia, Pennsylvania

Nobelpristagere: 29 (officielt 28)

Billedkilde

Den eksklusive Ivy League-skole University of Pennsylvania blev først oprettet i 1740. I 2013 placerede QS World University Rankings det på 13. pladsen på verdensplan, og U.S. News & World Report placerede universitetet på syvendepladsen i landet. Den egyptiske kemiker og “fader til femtokemien” Ahmed H. Zewail, der modtog Nobelprisen i 1999, fik sin ph.d. på University of Pennsylvania. Vinderne i fysiologi eller medicin Gerald M. Edelman (1972), Michael S. Brown (1985) og Stanley B. Prusiner (1997) er også uddannet fra universitetet. Økonomer og nobelpristagere Thomas J. Sargent (2011), Edward C. Prescott (2004), Edmund S. Phelps (2006) og Robert A. Mundell (1999) har været ansat på University of Pennsylvania.

ETH Zürich – Zürich, Schweiz

Nobelpristagere: 31 (officielt 29)

Billedkilde

Den schweiziske institution ETH Zürich, som åbnede i 1855, er et internationalt anerkendt ingeniør- og teknologi-universitet, der også har specialiseret sig i matematik og naturvidenskab. Ifølge Academic Ranking of World Universities, QS World University Rankings og Times Higher Education World University Rankings er det et af de bedste universiteter på det europæiske fastland. Universitetets mest berømte nobelpristager er utvivlsomt den tyskfødte fysiker Albert Einstein (1921), som også arbejdede på universitetet. Universitetets ansete nobelpristagere omfatter kemivinderne Richard R. Ernst (1991) og Fritz Haber (1918), mens ETH Zürich-professorer, der vandt Nobelpriser, omfatter Leopold Ružička (1939), Wolfgang Pauli (1945), Vladimir Prelog (1975) og Kurt Wüthrich (2002).

California Institute of Technology – Pasadena, Californien

Nobelpristagere: 33 (officielt 31)

Billedkilde

Den lokale iværksætter og politiker Amos G. Throop grundlagde Throop University i 1891; skolen blev i 1921 omdøbt til California Institute of Technology (Caltech). Universitetet har specialiseret sig i ingeniørvidenskab, matematik, computer- og jordvidenskab, biologi og kemi. Linus Pauling, der er uddannet fra Caltech, og som af National Academy of Sciences beskrives som “en af de mest indflydelsesrige videnskabsmænd i det 20. århundrede”, er stadig den eneste prismodtager, der har vundet to individuelle Nobelpriser (1954 og 1962). De banebrydende fysikere og nobelpristagere Robert A. Millikan (1923), Richard P. Feynman (1965) og Murray Gell-Mann (1969) samt biologen David Baltimore (1975) har alle været ansat på Caltech. Flere kandidater har også modtaget en Nobelpris: fysikerne Carl D. Anderson (1936), William B. Shockley (1956), James Rainwater (1975) og Douglas D. Osheroff (1996), kemivinderen Edwin M. McMillan (1951) og økonomen Vernon L. Smith (2002).

New York University – New York City, New York

Nobelpristagere: 35 (officielt 4)

Billedkilde

Efter at være blevet grundlagt i 1831 af den schweiziskfødte sprogforsker og tidligere amerikanske finansminister Albert Gallatin er New York University (NYU) vokset til at blive et af USA’s største private universiteter. Det er måske bedst kendt for sin højt rangerede Stern School of Business, men er også populært blandt studerende inden for samfundsvidenskab og billed- og scenekunst. I 2011 delte økonomen og NYU-professoren Thomas J. Sargent Nobelprisen i økonomi med Princeton-professoren Christopher A. Sims. Flere NYU-studerende har også opnået succes: fysiker Frederick Reines (1995), vinderne af fysiologi eller medicin Eric R. Kandel (2000), Julius Axelrod (1970) og Gertrude B. Elion (1988) og vinderne af Nobels fredspris Elihu Root (1912) og Mohamed ElBaradei (2005) blandt andre. ElBaradei blev berømt som Egyptens fungerende vicepræsident efter militærkuppet i 2013 og spillede også en central rolle i landets revolution i 2011.

Ludwig Maximilian University of München – München, Tyskland

Nobelpristagere: 35 (officielt 13)

Billedkilde

Det tyske offentlige universitet og forskningsfacilitet Ludwig Maximilian University of Munich (LMU) blev oprettet i München i 1472, da det var kendt som universitetet i Ingolstadt. Universitetet udholdt Tysklands nationalsocialistiske styre og var berømt som base for den trodsige antinazistiske modstandsgruppe White Rose. En af universitetets mest berømte nobelprisvindende studerende er Max Planck (1918), som er kendt for at have opfundet kvanteteorien. Andre fremtrædende Nobel-fysikere som Max von Laue (1914), Gustav Hertz (1925), Werner Heisenberg (1932), Wolfgang Pauli (1945), Hans Bethe (1967) og Gerhard Ertl (2007, i kemi) har også taget eksamen fra LMU. Også den nobelprisvindende forfatter Thomas Mann (1929) og den indflydelsesrige kemivinder Otto Hahn (1944), der er blevet beskrevet som “kernekemiens fader”, kom fra LMU.

Johns Hopkins University – Baltimore, Maryland

Nobelpristagere: 36

Billedkilde

Johns Hopkins University spillede en stor rolle i udformningen af ideen om det moderne amerikanske forskningsuniversitet. Institutionen, som blev oprettet i Baltimore i 1876, er vokset til at omfatte fire campusser i Maryland samt steder i Washington, D.C., Italien, Kina og Singapore. Takket være det ikoniske Johns Hopkins Medical Center er universitetet berømt for sine bidrag til medicinområdet, men det udmærker sig også inden for videnskabelig og teknisk forskning og udvikling. Blandt de kandidater, der har vundet Nobelprisen, kan nævnes USA’s tidligere præsident Woodrow Wilson (1919), vinderne i fysiologi eller medicin Thomas H. Morgan (1933) og Richard Axel (2004) og vinderen i kemi Peter Agre (2003). Flere medarbejdere er også blevet anerkendt, herunder fysikerne James Franck (1925) og Adam G. Riess (2011) og den nobelprisvindende foredragsholder Nicholas Murray Butler (1931).

Princeton University – Princeton, New Jersey

Nobelvindere: 37

Billedkilde

Princeton University blev først oprettet i 1746 som University of New Jersey. I dag er den eksklusive Ivy League-forskningsinstitution et af verdens rigeste universiteter, og det er også blevet rangeret som det bedste universitet i USA af U.S. News & World Report. Princeton-uddannet og matematiker John Forbes Nash, Jr. hvis arbejde har påvirket områder som økonomi, datalogi, kunstig intelligens og evolutionsbiologi, blev prismodtager i 1994. Den tidligere amerikanske præsident Woodrow Wilson (1919), der modtog Nobelprisen, gik på Princeton, hvor han senere blev professor og derefter præsident for universitetet i 1902. Blandt bemærkelsesværdige prismodtagere fra Princeton kan nævnes Gary S. Becker (1992), der har vundet prisen i økonomiske videnskaber, og fysikerne Arthur H. Compton (1927), Richard P. Feynman (1965) og John Bardeen (1956, 1972). Bardeen er den eneste person, der har vundet to Nobelpriser i fysik.

Humboldt University of Berlin – Berlin, Tyskland

Nobelpristagere: 40 (officielt 29)

Billedkilde

Humboldt-universitetet i Berlin blev først oprettet i 1810 som universitetet i Berlin. Institutionen antog navnet Humboldt i 1949, som en hyldest til grundlæggeren Wilhelm von Humboldt og hans søskende Alexander. Humboldt led under Tysklands nazi-ledede periode, men er i dag anerkendt som et af de bedste universiteter i landet. Den nobelprisvindende fysiker Max Planck (1918) studerede og underviste på Humboldt, og det samme gjorde modtagerne Max von Laue (1914), Walther Bothe (1954) og James Franck (1925), og selv pioneren Albert Einstein (1921) var professor på Humboldt. Flere studerende har gjort overgangen fra kandidat til prismodtager, herunder fysikeren Gustav Ludwig Hertz (1925), kemikeren Fritz Haber (1918) og fysiologen Otto Heinrich Warburg (1931).

Heidelberg Universitet – Heidelberg, Tyskland

Nobelprismodtagere: (officielt 32)

Billedkilde

Som Tysklands tidligste universitet har Heidelberg Universitet været igennem meget, siden det blev grundlagt i 1386 – fra nazisterne til venstreorienteret studenteraktivisme i Tyskland i halvfjerdserne. Universitetet har et tydeligt fokus på forskning og er blevet rangeret som en af de bedste institutioner af sin art i hele Europa. Den nobelprisvindende fysiker og kvantemekanikkens fader Max Born (1954) studerede på Heidelberg Universitet i 1902. Den schweiziske digter Carl Spitteler (1919), modtagerne af Nobels fredspris Auguste Beernaert (1909) og Albert Gobat (1902), kemivinderen Fritz Haber (1918) og fysiologen Albrecht Kossel (1910) er alle kandidater fra Heidelberg Universitet. Blandt universitetets tidligere ansatte er to nobelpristagere: fysiolog Bert Sakmann (1991) og virolog Harald zur Hausen (2008).

Cornell University – Ithaca, New York

Nobelpristagere:

Cornell University, som blev oprettet i 1865, er en eksklusiv Ivy League-institution, der bl.a. har anerkendte programmer inden for ingeniørvidenskab, arkitektur, forretning, humanøkologi og hoteladministration. Cytogenetikeren og prismodtageren Barbara McClintock (1983) fik en ph.d. i botanik her. Cornell har også en stærk litterær stamtavle: dimittenderne Pearl Buck (1938) og Toni Morrison (1993) har begge vundet Nobelprisen i litteratur. De anerkendte forfattere Octavio Paz (1990) og Wole Soyinka (1986), økonomen Amartya Sen (1998) og modtageren af Nobels fredspris Norman Borlaug (1970) har alle været ansat på Cornell. Mange andre studerende er også gået videre til Nobelprisen, bl.a. fysikerne Douglas D. Osheroff (1996) og Isidor Isaac Rabi (1944), den økonomiske historiker Robert W. Fogel (1993) og vinderen af Nobels fredspris John R. Mott (1946).

University of Göttingen – Göttingen, Tyskland

Nobelpristagere: 46 (officielt 44)

Billedkilde

Den britiske monark kong George II grundlagde det tyske universitet i Göttingen i 1734. I dag er det anerkendt som et af de bedste universiteter i Tyskland og har givet Göttingen et godt ry som en studieby. Den indflydelsesrige nobelprisvindende fysiker Werner Heisenberg (1932) studerede fysik under Max Born i Göttingen og opnåede sin habilitation – den højeste akademiske æresbevisning – i 1924. Göttingen-uddannede, der blev prismodtagere, spænder fra fysikerne Maria Goeppert Mayer (1963) og Max von Laue (1914) til kemi-vinderne Irving Langmuir (1932) og Norman Haworth (1937) og fysiologi eller medicin-vinderne Robert Koch (1905) og Ilya Mechnikov (1908). Kvantefysik-pionerer og nobelpristagere Wolfgang Pauli (1945), Max Planck (1918) og Max Born (1954) har alle været ansat på universitetet, ligesom fysik-kemiker Walther Nernst (1920) og fysiker James Franck (1925).

University of Paris – Paris, Frankrig

Nobelpristagere: 51

Billedkilde

Universitetet i Paris er et af Europas ældste universiteter, idet det blev grundlagt i det 12. århundrede. Historisk set kendt som Sorbonne, blev universitetet i 1970 delt op i 13 uafhængige institutioner. Men selv om det ikke længere eksisterer som en enkelt enhed, er universitetet i Paris tilknyttet 51 nobelprisvindere. Blandt de berømte prismodtagere er fysikerne Pierre-Gilles de Gennes (1991), Georges Charpak (1992), Claude Cohen-Tannoudji (1997), Albert Fert (2007) og Serge Haroche (2012), økonomerne Gérard Debreu (1983) og Maurice Allais (1988), virologen Luc Montagnier (2008), den ikoniske franske filosof Jean-Paul Sartre (1964) og den banebrydende videnskabsmand Marie Curie (1903, 1911), den første og eneste kvindelige prismodtager, der modtog flere priser. Sartre afviste som bekendt sin Nobelpris med følgende begrundelse: “Forfatteren må … nægte at lade sig forvandle til en institution.”

Yale University – New Haven, Connecticut

Nobelpristagere: 52 (officielt 25)

Billedkilde

Eksklusiv Ivy League-institution Yale University blev først etableret i New Haven, Connecticut i 1701. Kollegiet, der oprindeligt var kendt som Collegiate School, blev grundlagt af præster som en facilitet til at uddanne lokale ledere og præster. Yales liste over nobelprisvindende kandidater består af fremtrædende personer fra flere områder: fysikerne Ernest Lawrence (1939) og Murray Gell-Mann (1969), kemivinderne John B. Fenn (2002) og Brian K. Kobilka (2012), “faderen til moderne vacciner” John F. Enders (1954), biologen Joshua Lederberg (1958), den kendte økonom Paul Krugman (2008) og forfatteren Sinclair Lewis (1930), som var den første amerikanskfødte person, der vandt Nobelprisen i litteratur. I 2013 blev den meget indflydelsesrige professor Robert J. Shiller fra Yale University tildelt Nobelprisen i økonomi, mens James E. Rothman, professor og formand for Yales afdeling for cellebiologi, blev hædret i kategorien fysiologi eller medicin.

Stanford University – Stanford, Californien

Nobelpristagere: 58 (officielt 27)

Billedkilde

Stanford University, der åbnede i 1891, blev grundlagt af jernbanemagnaten og eks-politikeren Leland Stanford og hans kone Jane. Stanford-parret mødtes med Charles W. Eliot, den daværende præsident for Harvard University, for at finde ud af de økonomiske omkostninger ved at kopiere Harvard i Californien. Blandt Stanfords nobelprisvindende kandidater er økonomen Alvin E. Roth (2012), kemi-vinderne Roger D. Kornberg (2006), fysikerne Carl Wieman og Eric A. Cornell (i fællesskab i 2001), økonomen John C. Harsanyi (1994) og biologen Randy W. Schekman (2013). I 1972 blev den tidligere Stanford-professor Kenneth J. Arrow den yngste prismodtager i økonomiske videnskaber i en alder af 51 år – en rekord, der stadig står fast den dag i dag. I 2013 modtog Thomas C. Südhof – som er blevet kaldt “en biomedicinsk exceptionel person” – Nobelprisen i fysiologi eller medicin. Samme år delte den nuværende Stanford-professor Michael Levitt også Nobelprisen i kemi for sin rolle i “udviklingen af modeller i flere skalaer for komplekse kemiske systemer.”

University of Oxford – Oxford, Storbritannien

Nobelpristagere: 58 (officielt 51)

Billedkilde

Ifølge historikere kan etableringen af den prestigefyldte engelske institution University of Oxford spores så langt tilbage som til 1096. “Som det ældste universitet i den engelsktalende verden er Oxford en unik og historisk institution”, står der på universitetets officielle hjemmeside. Mange af Oxfords nobelprisvindende kandidater er velkendte navne: forfatterne T.S. Eliot (1948) og William Golding (1983), den indflydelsesrige økonom Sir John R. Hicks (1972), medudvikleren af penicillin Sir Howard Florey (1945), neurofysiologen Sir John Eccles (1963), biologen Sir John B. Gurdon (2012), politikeren Lester Bowles Pearson (1957) og den ikoniske burmesiske oppositionsfange Aung San Suu Kyi (1991). Den anerkendte irske digter Seamus Heaney (1995) underviste i Oxford mellem 1989 og 1994, mens kemiker og fredsaktivist Linus Pauling (1954, 1962) var gæsteforelæser i 1940’erne.

University of California, Berkeley – Berkeley, Californien

Nobelpristagere: 69 (officielt 61)

Billedkilde

University of California, Berkeley blev grundlagt i 1868, da Oaklands Agricultural, Mining and Mechanical Arts College slog sig sammen med College of California, og det er nu University of California-uddannelsessystemets ældste institution. De studerende på Berkeley fik et ry for politisk aktivisme i 60’erne efter deres modstand mod Vietnamkrigen, men universitetet er også tilknyttet nogle intellektuelle sværvægtere. Dens nobelprismodtagere spænder fra fysikerne Willis E. Lamb (1955) og Steven Chu (1997) til kemi-vinderne Harold C. Urey (1934) og William F. Giauque (1949), økonomen Daniel Kahneman (2002) og fysiologi- eller medicinvinderne Selman A. Waksman (1952) og Andrew Z. Fire (2006). I 2013 vendte Chu, der var energiminister i fire år under USA’s præsident og modtager af Nobels fredspris Barack Obama, tilbage til Berkeley som professor i fysik og molekylær cellefysiologi. Alumni Libby, Kahneman og Giauque blev også ansatte.

Massachusetts Institute of Technology – Cambridge, Massachusetts

Nobelvindere: 83 (officielt 78)

Billedkilde

Massachusetts Institute of Technology (MIT) blev oprettet i 1861 og er kendt for sine banebrydende bidrag til ingeniørvidenskab og de fysiske videnskaber. MIT har også frembragt mange succesfulde iværksættere, virksomheder og opfindelser. Skolen er ekstremt selektiv, og traditionelt set prioriterer den ingeniørmæssige, teknologiske og videnskabelige undersøgelser. I den seneste tid har den også udmærket sig inden for økonomi, lingvistik, ledelse og biologi. Blandt de tilknyttede nobelprismodtagere kan nævnes økonomerne Paul Krugman (2008) og Robert J. Shiller (2013), diplomaten Kofi Annan (2001), de banebrydende kemikere Robert B. Woodward (1965) og Elias James Corey, Jr. (1990), fysikerne William Shockley (1956), Richard P. Feynman (1965), Murray Gell-Man (1969) og Robert B. Laughlin (1998) samt de fælles vindere Carl E. Wieman og Eric A. Cornell (2001). Ghanesiske Annan, der fik en mastergrad i videnskab fra MIT, blev senere FN’s generalsekretær, en post han beklædte fra 1997 til 2006.

University of Chicago – Chicago, Illinois

Nobelvindere:

Billedkilde

Med støtte fra et legat fra John D. Rockefeller og en donation af jord fra stormagasinentreprenøren Marshall Field etablerede American Baptist Education Society University of Chicago i 1890. Siden da har det haft stor indflydelse inden for økonomi, sociologi, jura, litteraturkritik og fysik. Blandt de kandidater, der har vundet Nobelprisen, er økonomerne Milton Friedman (1976), George J. Stigler (1982), Harry M. Markowitz (1990) og Gary S. Becker (1992) samt fysikerne Luis Alvarez (1968) og Jack Steinberger (1988). Ifølge The Economist er Friedman “den mest indflydelsesrige økonom i anden halvdel af det 20. århundrede … muligvis i hele det 20. århundrede”. USA’s præsident og modtager af Nobels fredspris Barack Obama underviste på universitetets juridiske fakultet mellem 1992 og 2004. Nobelprisvindende forfattere Bertrand Russell (1950) og J.M. Coetzee (2003) har også begge været professorer.

University of Cambridge – Cambridge, U.K.

Nobelpristagere: 90

Billedkilde

Universitetet i Cambridge har faktisk sin oprindelse i en rivaliserende institution, da det siges at være blevet grundlagt i 1209 af akademikere, der forlod University of Oxford efter en uenighed. Cambridge er berømt for sine bidrag til matematik og videnskab, hvilket i vid udstrækning skyldes stjernestuderende som Sir Isaac Newton, James Clerk Maxwell, Lord Kelvin, Sir Francis Bacon og Nobelpristageren Lord Rayleigh (1904). Universitetets nobelprisliste er lang og bred: den omfatter fysikerne Lord Ernest Rutherford (1908), Niels Bohr (1922) og Abdus Salam (1979), forfatterne Bertrand Russell (1950) og Patrick White (1973), økonomen Amartya Sen (1998), vinderen af fredsprisen Sir Austen Chamberlain (1925) og den dobbelte vinder af kemiprisen Frederick Sanger (1958, 1980). Salam er den første muslimske videnskabsmand og den eneste pakistanske vinder, mens Sanger er den eneste af to nobelmodtagere, der har vundet to gange inden for samme område.

Columbia University – New York City, New York

Nobelvindere: 101 (officielt 82)

Billedkilde

Efter oprettelsen i 1754 som King’s College blev Columbia University det femte universitet i USA’s historie og det første til at tilbyde en doktorgrad i medicin. Det eksklusive Ivy League-universitet har frembragt grundlæggere, højesteretsdommere, Oscar-vindere, milliardærer og verdensledere. Blandt de kandidater, der har modtaget Nobelpriser, er USA’s nuværende præsident Barack Obama (2009), fysikerne Isidor Isaac Rabi (1944) og Julian Schwinger (1965), kemikerne Herbert A. Hauptman (1985) og Irving Langmuir (1932), biologen Richard Axel (2004) og økonomerne Alvin E. Roth (2012) og Milton Friedman (1976). USA’s tidligere vicepræsident Al Gore (modtager af fredsprisen i 2007) holdt foredrag på universitetet i 2001. Nobelprismodtager Joseph E. Stiglitz (2001), der engang var cheføkonom i Verdensbanken, er professor der. Tidligere medarbejdere, der også er blevet anerkendt, omfatter den banebrydende tyske fysiker Max Planck (1918) og forfatterne Gabriela Mistral (1945), Nadine Gordimer (1991) og Mario Vargas Llosa (2010).

Harvard University – Cambridge, Massachusetts

Nobelpristagere: 151 (officielt 47)

Billedkilde

Harvard University er bredt anset for at være et af de bedste universiteter i verden. Det eksklusive Ivy League-kollegium blev grundlagt i 1636 som New College, der derefter blev omdøbt efter filantropen John Harvard i 1639, og er nu kendt for sine medicinske og juridiske fakulteter. Nobelpristageren T.S. Eliot (1948) tilbragte flere år på Harvard – først studerede han filosofi fra 1906, derefter arbejdede han som filosofiassistent fra 1909, før han vendte tilbage som studerende igen i 1911. Blandt kandidaterne til Nobels fredspris er politiske nøglepersoner som Theodore Roosevelt (1906), Ralph Bunche (1950), Henry Kissinger (1973), Al Gore (2007) og Barack Obama (2009). Mange af Harvard’s medarbejdere har også vundet priser: Også mange af Harvard-medlemmerne har modtaget priser: Martin Karplus (2013) i kemi, forfatterne J.M. Coetzee (2003), Nadine Gordimer (1991), Seamus Heaney (1995) og Mario Vargas Llosa (2010), økonomerne Alvin E. Roth (2012), Amartya Sen (1998) og Kenneth J. Arrow (1972) samt Linda B. Buck (2004) i fysiologi eller medicin.