Rivninger af det forreste korsbånd (ACL) er nogle af de mest almindelige former for skader, som idrætsudøvere oplever. De opstår, når et af de fire vigtigste ledbånd i knæet, kaldet ACL, går i stykker, hvilket gør knæet mindre stabilt. ACL er et af de fire ledbånd, der forbinder lårbenet (femur) med skinnebenet (tibia). Det er disse ledbånd, der giver knæet og benet fleksibilitet og gør det muligt for dem at bevæge sig let. En person, der har en ACL-rivning, kan opleve nedsat bevægelighed og problemer med at rotere knæet. Det er en af de mest almindelige sportsskader, og der forekommer næsten 300.000 tilfælde hvert år.

De fleste personer, der oplever en korsbåndssår, er idrætsudøvere. Kvinder er mere modtagelige for dette end mænd. Nogle forskere mener, at dette skyldes variable konditionsmetoder hos kvinder. Atleter er normalt mere udsat for denne form for skade på grund af det pres, der lægges på korsbåndet under idrætstræning, f.eks. hurtige sving ved løb eller ved at blive tacklet bagfra i fodbold eller hockey. Der er forskellige sværhedsgrader af korsbåndstrækninger, og nogle kræver operation for at blive behandlet. Uden den rette behandling fra en uddannet læge kan andre dele af knæet også blive skadet, hvilket kan give yderligere problemer senere hen.

Anatomi af knæet

Knæet er den knogle, der forbinder lårbenet med skinnebenet og giver bevægelighed. Det består af følgende:

• Det mediale kollateralligament (MCL)
• Det posteriore korsbånd (PCL)
• Det forreste korsbånd (ACL)
• Det laterale kollateralligament ligament (LCL)
• Den patella (knæskallen)
• Den femur (lårbenet)
• Den tibia (skinnebenet)

For at knæet kan fungere korrekt, bruger det hvert af ledbåndene til at give det fleksibilitet og gøre det muligt for benet at bevæge sig og arbejde smidigt. ACL er det vigtigste af ledbåndene, fordi det er det ledbånd, der giver knæet mest stabilitet og gør det muligt for en person at gå korrekt.