Armbevægelse
Dette er når en skægagame, han eller hun, løfter en af sine arme i luften og bevæger den i en cirkulær bevægelse. De vil nogle gange vinke med begge arme og skifte mellem dem, og vi har observeret dem vinke med begge arme på samme tid, hvis de ligger på en baskende lem eller noget andet, der støtter deres krop, selv om dette faktisk kan være en “stomp”. Armbevægelse tolkes generelt som en underdanig adfærd, men kan også have andre betydninger. Hurtig armbevægelse kan ledsage hovedbobling hos en drage, der forsøger at hævde sin dominans, mens langsom armbevægelse normalt er et underdanigt svar for at stoppe aggression fra en drage, der forsøger at hævde sin dominans. Langsom armbevægelse kan også bruges som et signal om, at en drage er opmærksom på, at den anden drage nærmer sig deres territorium, og det ses nogle gange hos unge skægagamer, når man nærmer sig deres indhegning, hvilket muligvis signalerer, at de måske er skræmt af dig. Denne adfærd bør ophøre hos de unge drager, efterhånden som du håndterer dem, og de vænner sig til dig. Den viftende adfærd med armene vises også, når en hun giver udtryk for, at hunnen er villig til at parre sig.
Basking
Basking er en af de adfærdsmønstre, som skægagamer bruger til at regulere deres indre kropstemperatur, og det er en metode til termoregulering. For at sikre et korrekt stofskifte skal skægagamer opretholde en kernetemperatur på 95°F-110°F. Da de ikke er i stand til at generere deres egen kropsvarme, opnår de dette ved at få deres varme fra omgivelserne. Skægagamer kan ofte observeres, mens de soler sig med åben mund. Dette er en anden termoregulerende adfærd, som giver dem mulighed for at aflede overskydende varme. At baske med åben mund er normalt for skægagamer og nogle andre øgler, men kan være et tegn på en luftvejsinfektion. Denne adfærd observeres normalt, mens de befinder sig under deres varmelampe, men kan også observeres andre steder i anlægget. Hvis din skægagame konstant ligger med åben mund i den kølige ende af anlægget, kan det være et tegn på, at den generelle temperatur i anlægget er for høj, eller at den har problemer med luftvejene. Hvis du på den anden side ser din drage sole sig under varmelampen med åben mund, betyder det, at temperaturen er den helt rigtige. Du kan også se dem sole sig under deres UVB-kilde, hvis de føler, at de har brug for UVB.
Baskeringen spiller også en stor rolle i det sociale hierarki, når flere drager holdes i det samme anlæg. De mest dominerende drager vil have valget mellem at sidde på de højeste grene og de bedste solpladser.
Skæg – at flage &Mørke skægget
Både skægagamer han & hunner mørkner og udvider deres skæg, og det er denne adfærd, der er ansvarlig for skægagamernes navn. Generelt vil de gøre dette som en defensiv adfærd og for at få sig selv til at virke større. Det er dog ikke usædvanligt for en skægagame at strække skægget fra tid til anden uden nogen som helst grund. Skægagamer har en knogleagtig struktur, der er placeret på begge sider af hovedet. Disse strukturer bevæger sig udad og skubber huden ud, hvilket får dem til at se ud til at have et skæg. Denne adfærd bruges almindeligvis, når deres omgivelser ændrer sig, når de ikke har det godt, er oprevet eller som en truende og/eller defensiv fremvisning. Denne adfærd vises også ofte af hanner i yngletiden og vil normalt blive besvaret af hunnen ved langsomt at vippe med hovedet og/eller vinke for at indikere, at hun er parringsvillig. De kan også gøre deres skæg mørkere, nogle gange til sort, og nogle gange strækker det sig til brystet, som en yderligere fremvisning. Denne fremvisning er også blevet tolket som et tegn på aggression, men det er normalt et bluffnummer og bliver sjældent fulgt op.
Bidning
Bidning er et ret tydeligt tegn på aggression. Hvis du har en skægagame, der forsøger at bide dig, så må den have lært ikke at stole på mennesker. Skægagamer elsker normalt at blive holdt og knytte bånd til mennesker og er sjældent aggressive. Hvis du har en aggressiv drage, der forsøger at bide dig, er det sandsynligvis fordi den person, der havde dem før dig, har mishandlet eller såret dem. Hvis du ikke håndterer din drage, lærer du den ikke at stole på dig, så vi vil anbefale, at du anskaffer dig nogle handsker og bliver ved med at håndtere den. Begynd med korte perioder og forlæng dem gradvist. Til sidst vil din drage lære at stole på dig og knytte sig til dig. Så vil du ikke have brug for handskerne. Du kan også prøve at håndfodre dem med godbidder. Hvis de er meget aggressive, skal du måske starte med handskerne. En skægagame, der er oppe på benene og virker anspændt og opmærksom, er mere tilbøjelig til at udvikle sig til mere aggressive handlinger, som f.eks. at bide, end en drage, der blot viser et mørkt skæg.
Brumination
Brumination er faktisk en betegnelse for en mindre intens form for krybdyrs vinterdvale. Det er en tilstand af reguleret hypotermi, der gør det muligt for dyret at spare energi om vinteren og nulstille deres biologiske ur til en ny ynglesæson. I naturen brummer skægagamer, når temperaturerne falder, dagene bliver kortere, og der bliver mangel på føde. I fangenskab er temperaturerne kontrollerede, og der er altid mad til rådighed, så brumination er egentlig ikke nødvendig. Da skægagamer har været opdrættet i fangenskab i så lang tid, er behovet for at bruminere ikke så fastlåst som hos vilde dyr. Derfor vil hver skægagame bruminere forskelligt. Det kan vare i uger til måneder, og nogle drager bruminerer måske slet ikke. Skægagamer bruminerer normalt, når de er 8 måneder til 1 år gamle, men det kan ske tidligere eller senere. Bruminationen sker normalt om vinteren (november til februar), men den kan også forekomme om foråret/sommeren, som er vinter i Australien.
Tegnene på brumination ligner de tegn, der vises, når dragen er under stress, syg, angrebet af parasitter eller skadet. Disse tegn kan omfatte nedsat aktivitet, nedsat appetit, ønsker ikke at blive håndteret, undgår deres sollys, opholder sig i deres hule, sover meget, graver sig ned under deres substrat. Hver drage vil bruminere forskelligt og kan vise forskellige kombinationer af de nævnte tegn og i forskellig grad. Nogle drager holder måske bare op med at spise, mens andre måske gradvist reducerer den mængde, de spiser. Nogle drager kan sove i et par uger, mens andre måske bare tager hyppige lure. Hvis du bemærker, at din drage er begyndt at bruminere, eller hvis du ønsker at tilskynde den til at bruminere, kan du begynde at forkorte den tid, som deres varme & UVB-lys er tændt. Normalt bør lyset være tændt i 12-14 timer om dagen. Når de bruminerer, bør denne tid reduceres, så de er tændt i 8-10 timer om dagen. Du skal ikke ændre dem på én dag, men gradvist forkorte tiden med 30 min/uge, indtil du når den ønskede tid. Ved slutningen af bruminationen øges belysningstiden med 30 min/uge, indtil de er indstillet til at være tændt i 12-14 timer/dag.
Husk, at brumination er en naturlig proces, og den bedste måde at komme igennem den på er at lade dem være i fred. Normalt vil ethvert forsøg på at afbryde processen ikke have nogen succes og kan være skadeligt for deres helbred. Giv dem grønt dagligt, så hvis de bliver sultne, kan de spise. Dette giver dem også en kilde til vand, hvilket er vigtigt. Hvis du er i stand til at vække din drage, foreslår vi også et ugentligt bad for at undgå dehydrering. Hvis du ikke er i stand til at vække dem, skal du lade dem være i fred. Tving ikke din drage til at spise før eller under bruminationen, det kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Hvis de bliver sultne, vil de spise.
Da tegnene på brumination er den samme adfærd, som vises, når din drage er under stress, syg, angrebet af parasitter eller skadet, så hvis du er i tvivl om, hvorvidt de bruminerer eller er syge, anbefaler vi, at du tager dem med til en dyrlæge for krybdyr, hvis du har spørgsmål.
Farveændringer
Dette afsnit omhandler ændringer i dine dragoners hudfarve og ikke med mørkfarvning eller sortfarvning af deres skæg, da det er to forskellige adfærdsmønstre, selv om de ofte kan observeres på samme tid. For mørkfarvning af deres skæg se afsnittet med titlen “SKÆD (Flaring & Darkening)”.
Skægagamer ændrer generelt deres hudfarve langsomt, efterhånden som de vokser & ud. Hver gang de fælder, kan de blive mere farverige, indtil de er ca. 1 – 1½ år gamle. Pludselige hudfarveændringer skyldes normalt termoregulering eller humør. Hudfarveændringer kan skyldes stress, sygdom, følelser eller en ydre stimulus. Skægagamer bliver ofte mørkere eller sorte, hvis de fryser, eller når de er udenfor, så de kan absorbere mere varme, men de bliver også mørkere, hvis de er truede, oprevne eller når deres omgivelser ændrer sig.
Gravning
Skægagamer kan grave af flere årsager. En af grundene til, at skægagamer graver, er for at skabe et mere behageligt sted at sole sig eller sove. De kan også bare forsøge at flygte fra deres indhegning for at komme til noget, der er uden for deres indhegning, eller for at komme væk fra noget, der er inde i indhegningen. Hvis de er gamle nok til at bruminere, forsøger de måske at skabe en hule for at holde dem kølige og hjælpe dem med at regulere deres temperatur. Skægagamehunner graver også for at skabe et sted at lægge sine æg, hvis de er gravide.
Hvis du har to eller flere skægagamehunner i samme anlæg, og den ene eller begge begynder at grave, er de måske gravide (bærer æg) og leder efter et sted at lægge deres æg. De kan blive gravide uden at blive udsat for en skægagamehane, men æggene vil ikke være fertile. Der skal være et egnet substrat, som de kan lægge deres æg i, ellers kan de blive æggebundet (Dystocia).
Udbulning af øjnene
Skægagamer har den forbløffende evne at få deres øjne til at bule ud. Denne adfærd er ikke klart forstået, men mange mennesker tror, at det er en måde for dem at gabe på. En anden mere almindeligt accepteret fortolkning er, at skægagamer buler øjnene ud for at strække og løsne huden omkring deres øjne, før og mens de fælder. Det kan normalt observeres hyppigere, når de er unge, hvilket giver mening, fordi de fælder oftere, når de er unge. En anden mulighed er, at dette er en gammel evne, som ikke længere tjener noget praktisk formål. Nogle sorter af hornfirben har evnen til at øge blodtrykket bag deres øjne, indtil det sprøjter ud som en forsvarsmekanisme. Dette kan indikere en genetisk slægtslinje mellem hornfirben og skægagamer. En anden mulighed er, at det kan være relateret til højt blodtryk. Højt blodtryk er kendt for at få øjnene hos nogle kamæleoner til at bule ud. Selv om dette er en almindelig adfærd, er den sjældent observeret på grund af dens korte varighed. Hvis din skægagame udviser denne adfærd i mere end 30-60 minutter kan det være et tegn på højt blodtryk eller andre problemer, og vi anbefaler at tage dem til en dyrlæge for krybdyr.
Gapning/ gabning
Den mest almindelige grund til at din skægagame sidder med åben mund er, at det er en af de mekanismer, som de bruger til at regulere deres temperatur. Krybdyr sveder ikke, så de har udviklet forskellige metoder til at køle deres kroppe eller holde en konstant temperatur. Denne adfærd gør det muligt for dem at køle af ved at udstøde varme og gør det også muligt for dem at opretholde deres optimale temperatur og blive hvor de er. Når en skægagame soler sig for at absorbere varme, vil den hurtigt nå sin optimale temperatur. På det tidspunkt bliver de nødt til at gøre noget for at undgå at blive varmet mere op. De kan bevæge sig væk fra lyset, eller de kan åbne deres mund for at udstøde noget varme. Hvis din drage konstant befinder sig i den kølige ende af dit anlæg med åben mund, kan det også betyde et par forskellige ting. Det kan betyde, at der er for varmt i anlægget, og at der ikke er tilstrækkelig temperaturgradient eller ventilation til, at de kan køle ned. Det kan også tyde på, at de måske har en luftvejsinfektion. Hvis de sidder med åben mund, og du hører hvæsende eller gurglende lyde, skal du straks tage dem med til reptildyrlægen for at få dem undersøgt.
Denne adfærd bruges også som en forsvarsudfoldelse, når din skægagame opfatter noget som en trussel. De vil åbne munden som en defensiv fremvisning for at advare andre dyr om at holde sig væk. De kan også åbne munden mod dig, hvis du ikke har håndteret dem nok til at opbygge tillid. Dette bliver sjældent fulgt op med mere fysiske handlinger som bidning.
Skægagtige drager gaber er en anden almindelig adfærd, der kan observeres. Vi observerer normalt denne adfærd om morgenen, når lyset tændes, eller når de vågner op fra en lur. De gaber ved at puste skægget ud flere gange og derefter åbne og lukke munden.
Glassurfing/Dancing
Dette er en adfærd, som skægagamer udviser, når de keder sig eller er under stress. Skægagamer løber frem og tilbage langs forsiden eller siderne af deres indhegning og forsøger at løbe op ad siden. De vil også stå på deres bagben og glide (surfe) langs forsiden eller siden. Det er sjovt at se på, og du tror måske, at din skægagame leger eller ser sit spejlbillede i glasset, men det er ikke for sjov, at den gør det. Hvis de glassurfer glassurfer, bør det betragtes som unormal adfærd og kan være et tegn på, at der er noget galt. De har måske brug for et større anlæg, temperaturerne kan være forkerte, eller noget kan stresse dem som f.eks. en hund eller en kat. De kan også have lyst til at komme ud og blive holdt, eller de kan have lyst til at besøge en anden drage, som de kan se fra deres anlæg, for at parre sig eller slås. Det er morsomt at surfe på glas, men de kan skade sig selv ved at gnide deres fødder, maver og ansigter mod glasset, især hvis der er skarpe kanter.
Hovedbobning
Hovedbobning er en af de primære adfærdsmønstre, som skægagamer bruger til at definere det sociale hierarki. Barbiedraget bevæger hovedet i en op- og nedadgående bevægelse. Denne adfærd kaldes “Head Bobbing” og ledsages ofte af en mørkfarvning og udpustning af deres strube, som kaldes “Bearding”. En hurtig hovedbobning tolkes normalt som et tegn på dominans og bruges som en territorial visning af, hvem der er chefen, mens langsommere, mere lavvandede hovedbobninger normalt er et tegn på underkastelse. Hovedbobning bruges generelt som et tegn på dominans mellem to drager og er mere almindelig hos hanner end hos hunner.
Hanerne vil også hovedbobbe mod hunnerne for at vise, at de er en egnet partner ved at vise deres dominans i yngletiden med hurtige kraftfulde hovedbobninger. Undertiden kan hovedbobbene være så kraftige, at den ene eller begge dragernes forfødder løftes fra jorden, hvilket får dem til at se ud til at stampe. Hunnerne kvitterer for de andre dragoners dominans og accept af at yngle med langsomme, lavvandede hovedbobninger, armbevægelser og/eller langsomme push-ups.
Denne adfærd observeres normalt, når en drage træder ind i en anden dragons markerede territorium. De advarer den anden drage med hovedbob & skæg om, at dragen er kommet ind på hans territorium, og at de er klar til at forsvare det. Dragerne kan indtage kampstillinger, kredse rundt og bide sig i halen. Dette vil normalt føre til en kamp, medmindre de bliver adskilt. Når hannerne kæmper om territoriet, er det ikke ualmindeligt, at de kæmper, indtil en af dem eller begge er såret, eller en af dem er død.
Hunnerne har også et socialt hierarki, men de udviser normalt ikke aggressiv adfærd for at vise deres dominans. Hierarkiet er normalt dikteret af dragernes størrelse, hvor den største er den mest dominerende.
Denne adfærd er ikke specifik for dragernes køn. Nogle hunner udviser aggressiv adfærd (hurtig hovedbobning & skæg), og nogle hanner udviser underdanig adfærd (langsom hovedbobning og armbevægelse), så adfærden kan ikke bruges til at bestemme din dragons køn.
Skjule& Grave
Skægagamer kan gemme sig af en række årsager, og det er normal adfærd, undtagen under visse omstændigheder. I naturen gemmer skægagamer sig for at undslippe varmen og for at skabe sikkerhed under bruminationen. Nogle skægagamer kan lide at gemme sig om natten, eller når de køler ned. Hvis du har et tykt substrat eller bruger hyldefoder, avispapir, papirhåndklæder osv. i din skægagames indhegning, kan de grave sig ned under det. Det kan være normalt, så længe de kommer ud for at varme sig op og få UVB. I fangenskab gemmer de sig, når de brummer, men de kan også gemme sig, hvis de er syge eller stressede. Hvis der bor flere drager i samme anbringelse, hvilket vi fraråder, vil den mindst dominerende drage konstant være under stress. De kan gemme sig for at undgå alle de andre drager. Dette vil påvirke deres helbred negativt, da de ikke får den varme eller UVB, som de har brug for. Hvis de er alene i deres anlæg og gemmer sig det meste af tiden, og de ikke lyser op, skal du måske evaluere dit levested og specifikt kontrollere, om de har de rette temperaturer og en korrekt temperaturgradient. Hvis deres levested og alle temperaturer er korrekte, skal du måske tage dem med til en dyrlæge for at undersøge dem for sygdom eller parasitter.
Hissende
Skægagamer laver normalt ingen lyde, men de kan hvæse, hvis de føler sig truet, og det skal tolkes som et tegn på aggression, selv om de sjældent udvikler sig til at bide. De kan også lave hvæsende eller gurglende lyde kombineret med konstant gabende lyde, hvis de har en luftvejsinfektion og har brug for at se en reptildyrlæge med det samme.
Opblæsning & Flad krop
Skægagamer kan blæse deres krop op for at få sig selv til at fremstå større, end de i virkeligheden er. Dette er en passiv/aggressiv adfærd og kan vises, når de føler sig truet eller bare ønsker at blive ladt i fred. De kan også gøre dette i badet muligvis for at øge deres opdrift eller for at øge deres overfladeareal til at absorbere varme.
Når skægagamer fryser, kan de flade ud & mørkne deres krop for at absorbere mere varme, når de udsættes for solen eller en varmelampe. Når de har nået deres optimale temperatur, vil de bevæge sig til et køligere område og langsomt køle ned. Dette er ikke et problem, medmindre du ser dem gøre dette konstant. Det kan betyde, at temperaturen på solbadestedet ikke er varm nok. Du kan flytte deres solbadningsplads tættere på varmekilden eller øge pærens wattstyrke for at give dem adgang til mere varme.
Barmblodder, der møder større drager eller hundrager, der ikke kan enes, vil normalt flade deres kroppe og dreje dem sidelæns for at få dem til at se længere/større ud. De vil nogle gange cirkle rundt om hinanden med deres kroppe fladtrykte og drejede for at skræmme deres modstander, før de går over til kamp &bidning. Hanner kan også udvise denne adfærd, men de er lige så tilbøjelige til at begynde at slås uden adfærdsudfoldelse, når den ene drage er kommet ind på den andens territorium.
Slikke
Slikke er normal adfærd for skægagamer, og de bruger slikken til at smage på alt nyt, de møder. De kan også bruge slikkeriet til at hjælpe med at skabe en hukommelse om deres lokalitet & omgivelser.
Legger sig ovenpå hinanden
Når skægagamer ligger ovenpå hinanden, hvilket nogle gange kaldes stabling eller stabling, kan det se ud som om, at de har det godt sammen, og du synes måske endda, at det er sødt. Det er dog et tegn på dominans, når en drage står eller ligger oven på en anden, og det kan resultere i skader eller død for den eller de drager, der ligger nederst, da deres vejrtrækning kan blive forringet. Den mest dominerende drage vil ligge øverst, tættest på varmekilden & UVB, og dragerne på bunden vil være afskærmet fra varmekilden og fra UVB.
Rubbning
Barmblodede drager gnider sig normalt mod alt og alle ting i deres indhegning, når de fælder for at hjælpe med at løsne deres skind. Hvis du ser denne adfærd, efter at de er færdige med at fælde, kan det være, at de har hud, som ikke kunne løsnes under deres sidste fældning. Dette kan give problemer, især hvis det er på deres tæer, da det kan blive indsnævrende og resultere i, at de mister et fingerled. Du kan undgå dette ved at bade dem ugentligt og tåge dem dagligt, med hyppigere tågebehandling under hårfjerningen. Dette vil hjælpe den gamle hud til at komme lettere af.
Afskaldning
Afskaldning er en naturlig proces, som mange krybdyr oplever, og den kaldes Ecdysis. De tre primære faktorer, der påvirker hyppigheden & lethed af hårfældning, er vækst, sundhed, & fugtighed. Skægagamer fælder, fordi deres hud ikke vokser i takt med, at de vokser; dette er også grunden til, at unge drager, der er under 1 år gamle, fælder oftere end ældre drager. Når din drage er ved at være klar til at fælde, vil skællene blive mørkere, da den nye hud dannes under den gamle hud, og der ophobes fugt mellem dem. Baby & unge skægagamer kan fordoble eller tredoble deres størrelse på kort tid, så det er ikke ualmindeligt, at det ser ud som om de altid smider skæl. I løbet af denne tid bør de også blive mere farverige for hver gang de fældes. Ældre drager fælder måske kun 1-2 gange om året, afhængigt af hvor meget de vokser. Deres appetit & aktivitet kan også aftage. Skægagamer skiller sig ikke af i et enkelt stykke hud som en slange på grund af deres kropsform. I stedet smider de den i stykker. Hvis du tåler og bader din drage, får du den rette luftfugtighed og fugt, så den kan kaste sig helt og undgå tilbageholdt skind.
Stamping
Stamping er en adfærd, der nogle gange vises af hanner, der er interesseret i at parre sig med en hun, eller når de er meget vrede på en anden han-drage, der måske er kommet ind på deres territorium. De vugger hovedet så kraftigt, at den ene eller begge deres forreste arme løfter sig fra jorden, når de løfter hovedet, og så stamper de ned igen, når de sænker hovedet.
Halevridning
Dette er en adfærd, som ikke vises af alle skægagamer, og den vises oftere hos unge drager end hos voksne. Skægagamer løfter deres hale, så den bøjer sig over deres krop og rykker den frem og tilbage. Dette tolkes normalt som en indikator for, at de er opmærksomme på noget, at de forfølger deres bytte eller er stressede og ikke ønsker at blive forstyrret. De kan også ryste med halen under parring.