I 1991 opfordrede delegeretrådet for Røde Kors og Røde Halvmåne IFRC til “at nedsætte en ekspertgruppe til at undersøge muligheden for at udarbejde en adfærdskodeks for humanitær bistand i forbindelse med naturkatastrofer og teknologiske katastrofer”. IFRC samarbejdede derefter med Steering Committee for Humanitarian Response (SCHR), et netværk af større internationale ngo’er og ICRC, om at udarbejde adfærdskodeksen for den internationale Røde Kors- og Røde Halvmånebevægelse og ngo’er i forbindelse med katastrofehjælp i 1994. Kodeksen blev “hilst velkommen” ved en resolution fra den internationale konference for Røde Kors og Røde Halvmåne (som omfatter alle stater, der er parter i Genève-konventionerne, samt bevægelsens komponenter) det følgende år.

Adfærdskodeksen indeholder ti kerneprincipper samt tre bilag med anbefalinger til regeringer i de berørte stater, donorregeringer og mellemstatslige organisationer. I årenes løb er tilslutning til kodeksen blevet en vigtig måde for Røde Kors og Røde Halvmåne og ngo’er at definere sig selv som humanitærarbejdere.