Activities of daily living (ADL’er)

Activities of daily living (ADL’er eller ADL) er et begreb, der bruges i sundhedsvæsenet til at henvise til menneskers daglige selvomsorgsaktiviteter. Sidney Katz et al. fandt først frem til begrebet i 1950’erne, og begrebet er blevet revideret siden. Fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle bruger ofte en persons evne eller manglende evne til at udføre ADL’er som en måling af deres funktionelle status, især med hensyn til personer efter en skade, med handicap og ældre.

En National Health Interview Survey fra 2016 i USA viste, at 20,7 % af voksne på 85 år eller derover, 7 % af dem i alderen 75-84 år og 3,4 % af dem i alderen 65-74 år havde brug for hjælp til ADL’er. Samlet set havde 6,4 % af voksne over 65 år brug for hjælp til personlig pleje i 2016.

Der tegner sig en klar tendens til øget omsorgsarbejde på grund af den hurtige vækst i antallet af ældre voksne og på grund af den hurtigere voksende kohorte af ældre voksne er dem på 80 år og derover. Mere end halvdelen af de 85-89-årige (59 pct.) har brug for pleje på grund af helbredsmæssige eller funktionsmæssige årsager. Fra 90 år og opefter er det kun et mindretal af de personer (24 %), der ikke har brug for hjælp fra andre. Demens er ofte en årsag til, at man har brug for en familieplejer. I 2011 i USA blev 3,5 millioner af de 4,9 millioner ældre voksne, der modtog hjælp af helbreds- eller funktionsmæssige årsager, klassificeret som havende sandsynlig demens

Basale og instrumentelle ADL’er

Generelt set skal ældre voksne kunne klare ADL’er og IADL’er for at kunne leve selvstændigt uden hjælp fra en anden person.

Basiske ADL’er – det er de grundlæggende selvforsørgende opgaver

• Gåture (ambulant), evne til at komme rundt i hjemmet eller udenfor.
• Spisning, evne til at få mad fra en tallerken i munden.
• Påklædning og pleje, evne til at vælge tøj, tage det på og håndtere sit personlige udseende på passende vis.
• Toiletbesøg, evne til at komme til og fra toilettet, bruge det hensigtsmæssigt og gøre sig selv rent.
• Badning, evne til at vaske ansigt og krop i bad eller brusebad.
• Forflytning, evne til at bevæge sig fra en kropsstilling til en anden. Dette omfatter at kunne bevæge sig fra en seng til en stol eller over i en kørestol. Dette kan også omfatte evnen til at rejse sig fra en seng eller stol for at gribe fat i en rollator eller et andet hjælpemiddel.

Instrumentelle ADL’er – kræver mere komplekse tænkefærdigheder, herunder organisatoriske færdigheder.

• Håndtering af økonomi, f.eks. betaling af regninger og forvaltning af finansielle aktiver.
• Håndtering af transport, enten via kørsel eller ved at organisere andre transportmidler.
• Indkøb og tilberedning af måltider. dvs. alt det, der er nødvendigt for at få et måltid på bordet. Det omfatter også indkøb af tøj og andre ting, der er nødvendige i det daglige liv.
• Rengøring og vedligeholdelse af hjemmet. Rengøring af køkkener efter spisning, vedligeholdelse af boligområder, der er rimeligt rene og ryddelige, og vedligeholdelse af hjemmet.
• Håndtering af kommunikation, f.eks. telefon og post.
• Håndtering af medicin, dvs. fremskaffelse af medicin og indtagelse af den som anvist.

Fysioterapi

Fysioterapeuter vurderer ADL’er og IADL’er som en del af vurderingen af en ældre persons “funktion”. Problemer med ADL’er og IADL’er afspejler normalt problemer med det fysiske helbred og/eller kognitive helbred. Identificering af funktionelle vanskeligheder kan hjælpe os med at diagnosticere og håndtere problemer, der påvirker deres hverdagsliv.

Fysioterapeuter hjælper folk med at udføre ADL’er gennem træningsterapi og forbedring af styrke og ledbevægelighed. Forbedring af ganghastighed, grebsstyrke, smertelindring, forbedret balance osv. forbedrer alle en persons evne til at udføre ADL’er. En fysioterapeuts rolle er også at tilskynde til motion, ordinere øvelser og, hvor det er relevant, henvise til motionsprogrammer, f.eks. Otago-øvelsesprogrammet. Disse aktiviteter kan alle bidrage til udførelsen af ADL. Hjælp opnås også gennem rådgivning og undervisning i brugen af hjælpemidler, f.eks. 4-hjulede rollatorer, ortoser

En undersøgelse fra 2016 om virkningerne af indlagt fysioterapi på ældre personers ADL-status viste den høje effektivitet af hospitalets fysioterapiprogram med hensyn til at reducere risikoen for fald, forbedre den fysiske formåen, øge håndgrebsstyrken og forbedre subjektive parametre såsom smerteintensitet, selvrapporteret velvære og mobilitet.

En systematisk gennemgang fra 2014 af funktionel træning på muskelstyrke, fysisk funktion og aktiviteter i dagligdagen hos ældre voksne konkluderede, at funktionel træning kan være en bedre mulighed end muskelstyrketræning alene, hvis målet er at reducere ADL-handicap hos ældre voksne.

Outcome Measures

Der findes forskellige outcome-målinger. Både 1. ADL-specifikke resultater og 2. Generelle resultatmålinger

ADL-specifikke: f.eks. Katz ADL, Barthel-indeks, Lawton IADL-skala, Bristol Activities of Daily Living Scale, FIM.

Generelle: f.eks. TUG, 10 meter gang, grebsstyrke, Berg balance skala, Romberg-test, BOOMER.