Beskrivelse
Alfalfa-snudebille, som har skadet lucerne siden begyndelsen af 1930’erne, har nu spredt sig til flere amter. Skadedyret forekommer ingen andre steder på den nordvestlige halvkugle end i Oswego, Jefferson, Cayuga, Wayne, Wayne, Lewis, St. Lawrence, Clinton, Essex og Franklin Counties i New York og i Ontario, Canada, der grænser op til St. Lawrence-floden. Yderligere spredning anses for at være en alvorlig trussel mod lucerneproducenter, fordi lucernesnudebillen gør det meget vanskeligt og dyrt at dyrke lucerne. Larverne æder sig af lucernerødderne og dræber planten ved at afskære rodsystemet. De store planteskader og den deraf følgende død opstår i slutningen af august til november, normalt efter sæsonens sidste høst. Da de store planteskader og plantedøden sker så sent på sæsonen, bemærker mange producenter ikke tabet af lucernebevoksning før om foråret og giver ofte “vinterdøden” skylden for tabet af bevoksning snarere end insektskaderne. Nogle avlere har været tvunget til kun at dyrke græshø på grund af dette insekts ødelæggende skader på lucerne og kløver.
De voksne insekter er spraglede grå og pukkelryggede, flyver ikke, er omkring 1/2 tomme lange og er alle hunner. Biller transporteres i grus, hø, landbrugsudstyr og vand og spredes ved at gå. Omstændige beviser tyder også på, at de voksne biller transporteres i forbindelse med flytning af bistader. Mistanke om nye angreb bør meddeles den lokale Cornell Cooperative Extension-underviser, og lucernemarker med ukarakteristiske mængder af vinterdød bør undersøges for tilstedeværelse af dette insekt.
Håndtering
Anvendelse af et insekticid til bekæmpelse af dette insekt har ikke vist sig at være effektivt og kan ikke anbefales. Populationer kan reduceres og opretholdes ved streng anvendelse af en treårig lucerne-rotation (såår + to produktionsår). Brugen af biologiske bekæmpelsesnematoder i et igangværende program, der omfatter hele området, er i øjeblikket en stor succes, idet producenterne lærer at opdrætte og anvende deres egne biologiske bekæmpelsesnematoder. Der er også ved at blive udviklet lucernesnudebilleresistent lucerne, som er meget lovende, men forskningen tyder stærkt på, at insektpopulationen skal reduceres med biokontrol-nematoder, før den resistente lucerne introduceres i systemet. Ellers kan insekterne blive for talrige og overløbe resistensen i lucerne.
I forsøg udført af Julie Hansen, Don Viands, Jaime Crawford, Elson Shields og Tony Testa har nogle sorter vist øget resistens over for lucernesnudebillen.
 |
 |
 |