National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism nr. 35; PH 371 januar 1997

Alkoholmetabolisme

Metabolisme er kroppens proces med at omdanne indtagne stoffer til andre forbindelser. Metabolismen resulterer i, at nogle stoffer bliver mere og andre mindre giftige end de oprindeligt indtagne. Metabolisme omfatter en række processer, hvoraf en af dem kaldes oxidation. Gennem oxidation afgiftes alkohol og fjernes fra blodet, hvilket forhindrer alkoholen i at ophobe sig og ødelægge celler og organer. En meget lille mængde alkohol undslipper metabolismen og udskilles uændret i åndedrættet og i urinen. Indtil al den indtagne alkohol er blevet metaboliseret, fordeles den i hele kroppen og påvirker hjernen og andre væv (1,2). Som denne alkoholalarm forklarer, kan vi ved at forstå alkoholmetabolismen lære, hvordan kroppen kan skille sig af med alkohol og skelne nogle af de faktorer, der påvirker denne proces. Studiet af alkoholmetabolismen kan også hjælpe os til at forstå, hvordan denne proces påvirker metabolismen af mad, hormoner og medicin.

Blodalkoholkoncentration (BAC) efter hurtig indtagelse af forskellige mængder alkohol hos otte voksne fastende mandlige forsøgspersoner.* (Tilpasset fra Wilkinson et al, Journal of Pharmacokinetics and Biopharmaceutics 5(3):207-224, 1977.)
100 mg% er det lovlige niveau for beruselse i de fleste stater. 50 mg% er det niveau, hvor forringelsen af kørefærdighederne begynder. (JAMA 255:522-527, 1986.)

*Hvis der indtages det samme antal drikkevarer over en længere periode, vil promillen være lavere.

Den metaboliske proces

Når alkohol indtages, passerer den fra maven og tarmene over i blodet, en proces, der betegnes som absorption. Alkohol metaboliseres derefter af enzymer, som er kemikalier i kroppen, der nedbryder andre kemikalier. I leveren er det et enzym kaldet alkoholdehydrogenase (ADH), der formidler omdannelsen af alkohol til acetaldehyd. Acetaldehyd omdannes hurtigt til acetat af andre enzymer og metaboliseres til sidst til kuldioxid og vand. Alkohol metaboliseres også i leveren af enzymet cytokrom P450IIE1 (CYP2E1), som kan være forhøjet efter kronisk drikkeri (3). Det meste af den indtagne alkohol metaboliseres i leveren, men den lille mængde, der forbliver umetaboliseret, gør det muligt at måle alkoholkoncentrationen i åndedræt og urin.

Leveren kan kun omsætte en vis mængde alkohol pr. time, uanset hvor meget der er blevet indtaget. Hastigheden af alkoholmetaboliseringen afhænger til dels af mængden af metaboliserende enzymer i leveren, som varierer fra person til person og synes at have genetiske determinanter (1,4). Efter indtagelse af en standarddrink er alkoholmængden i drikkerens blod (alkoholkoncentrationen i blodet eller BAC) generelt højest inden for 30 til 45 minutter (en standarddrink defineres som 12 ounces øl, 5 ounces vin eller 1,5 ounces 80-proof destilleret spiritus, som alle indeholder samme mængde alkohol). BAC-kurven, der er vist på den foregående side, giver et skøn over den tid, der er nødvendig for at optage og omsætte forskellige mængder alkohol (5). Alkohol omsættes langsommere end det absorberes. Da metaboliseringen af alkohol er langsom, skal forbruget kontrolleres for at undgå ophobning i kroppen og forgiftning.

Faktorer, der har indflydelse på alkoholoptagelse og -metabolisme

Fødevarer. En række faktorer har indflydelse på absorptionsprocessen, herunder tilstedeværelsen af mad og typen af mad i mave-tarmkanalen, når alkohol indtages (2,6). Den hastighed, hvormed alkohol absorberes, afhænger af, hvor hurtigt maven tømmer sit indhold i tarmen. Jo højere fedtindholdet i kosten er, jo længere tid vil denne tømning tage, og jo længere vil absorptionsprocessen tage. En undersøgelse viste, at forsøgspersoner, der drak alkohol efter et måltid, der indeholdt fedt, protein og kulhydrater, absorberede alkoholen ca. tre gange langsommere, end når de indtog alkohol på tom mave (7).

Skøn. Kvinder optager og metaboliserer alkohol anderledes end mænd. De har højere BAC-værdier efter at have indtaget den samme mængde alkohol som mænd og er mere modtagelige for alkoholisk leversygdom, skader på hjertemusklerne (8) og hjerneskader (9). Forskellen i alkoholkoncentrationer mellem kvinder og mænd er blevet tilskrevet kvinders mindre mængde kropsvand, hvilket kan sammenlignes med, at den samme mængde alkohol bliver hældt ned i en mindre spand vand (10). En yderligere faktor, der bidrager til forskellen i alkoholkoncentrationer, kan være, at kvinder har en lavere aktivitet af det alkoholomsættende enzym ADH i maven, hvilket medfører, at en større del af den indtagne alkohol når blodet. Kombinationen af disse faktorer kan gøre kvinder mere sårbare end mænd over for alkoholinducerede lever- og hjerteskader (11-16).

Virkninger af alkoholmetabolisme

Kropsvægt. Selv om alkohol har en relativt høj kalorieværdi, 7,1 kalorier pr. gram (som et referencepunkt indeholder 1 gram kulhydrat 4,5 kalorier, og 1 gram fedt indeholder 9 kalorier), resulterer alkoholforbrug ikke nødvendigvis i øget kropsvægt. En analyse af data indsamlet fra den første National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES I) viste, at selv om drikkere havde et betydeligt højere indtag af samlede kalorier end ikke-drikkere, var drikkere ikke mere overvægtige end ikke-drikkere. Faktisk havde kvinder, der drak, en betydeligt lavere kropsvægt end kvinder, der ikke drak. I takt med at mænds alkoholindtag steg, faldt deres kropsvægt (17). En analyse af data fra den anden National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES II) og andre store nationale undersøgelser viste lignende resultater for kvinder (18), selv om forholdet mellem alkoholforbrug og kropsvægt for mænd er inkonsekvent. Selv om moderate doser alkohol, der tilsættes til magre mænds og kvinders kost, ikke synes at føre til vægtøgning, har nogle undersøgelser rapporteret om vægtøgning, når alkohol tilsættes til overvægtige personers kost (19,20).

Når kroniske tunge drikkere erstatter kulhydrater i deres kost med alkohol, taber de sig og vejer mindre end deres ikke-drikkende modstykker (21,22). Når kroniske tunge drikkere tilføjer alkohol til en ellers normal kost, tager de desuden ikke på i vægt (21).

Sexhormoner. Alkoholmetabolisme ændrer balancen af reproduktionshormoner hos mænd og kvinder (23-28). Hos mænd bidrager alkoholmetabolismen til testikelskader og forringer testosteronsyntesen og sædproduktionen (24,29). I en undersøgelse af normale, raske mænd, der fik 220 g alkohol dagligt i 4 uger, faldt testosteronniveauet allerede efter 5 dage og fortsatte med at falde i hele undersøgelsesperioden (30,31). Længerevarende testosteronmangel kan bidrage til feminisering hos mænd, f.eks. brystforstørrelse (32). Desuden kan alkohol forstyrre den normale struktur og bevægelse af sædceller ved at hæmme metabolismen af A-vitamin, som er afgørende for sædcellernes udvikling (30,33). Hos kvinder kan alkoholmetabolismen bidrage til øget produktion af en form for østrogen kaldet østradiol (som bidrager til øget knogletæthed og reduceret risiko for koronararteriesygdom) og til nedsat østradiolmetabolisme, hvilket resulterer i forhøjede østradiolniveauer (28). En forskningsoversigt viser, at østradiolniveauerne steg hos præmenopausale kvinder, der indtog lidt mere end nok alkohol til at nå den lovlige grænse for alkohol (BAC på 0,10 procent) akut (28). En undersøgelse af virkningen af alkohol på østradiolniveauet hos postmenopausale kvinder viste, at hos kvinder, der bar østradiolhudplaster, øgede det akutte alkoholforbrug signifikant østradiolniveauet på kort sigt (34).

Medicinering. Kronisk stort alkoholforbrug synes at aktivere enzymet CYP2E1, som kan være ansvarlig for at omdanne det håndkøbsløse smertestillende middel acetaminophen (TylenolTM) og mange andre) til kemikalier, der kan forårsage leverskader, selv når acetaminophen indtages i standard terapeutiske doser (3,35,36). En gennemgang af undersøgelser af leverskader som følge af interaktion mellem acetaminophen og alkohol rapporterede, at disse virkninger hos alkoholikere kan opstå med så lidt som 2,6 gram acetaminophen (fire til fem “ekstra stærke” piller) indtaget i løbet af dagen hos personer, der indtager varierende mængder alkohol (35,37). Skaderne forårsaget af alkohol-acetaminophen-interaktion er mere sandsynlige at opstå, når acetaminophen indtages efter, snarere end før alkoholen er blevet metaboliseret. Alkoholforbrug påvirker metabolismen af en lang række andre lægemidler, idet det øger aktiviteten af nogle af dem og mindsker aktiviteten og dermed nedsætter effektiviteten af andre (35).

Alkoholmetabolisme–A Commentary by
NIAAA Director Enoch Gordis, M.D.

Undersøgelsen af metabolisme har både praktiske og bredere videnskabelige implikationer. På den praktiske side gør oplysninger om, hvordan kroppen metaboliserer alkohol, det muligt for os f.eks. at beregne, hvad vores alkoholkoncentration i blodet (BAC) sandsynligvis vil være efter at have drukket, herunder hvilken indvirkning fødevarer og kønsforskelle i alkoholmetaboliseringshastigheden har på BAC. Disse oplysninger er naturligvis vigtige, når man deltager i aktiviteter, hvor der er behov for koncentration, f.eks. kørsel eller betjening af farlige maskiner.

Med hensyn til den bredere videnskabelige anvendelse er stofskiftet, som længe har været undersøgt, ved at få nye implikationer for undersøgelsen af alkoholisme og dens medicinske konsekvenser. Hvordan hænger stofskiftet f.eks. sammen med visse personers modstandsdygtighed over for alkoholisme? Vi ved, at visse arvelige abnormiteter i stofskiftet (f.eks. flushing-reaktionen hos visse personer af asiatisk afstamning) fremmer modstandsdygtigheden over for alkoholisme. Nylige data fra to storstilede NIAAA-støttede genetiske undersøgelser tyder på, at alkoholdehydrogenase-gener kan være forbundet med forskellig modstandsdygtighed og sårbarhed over for alkohol. Disse resultater er vigtige for undersøgelsen af, hvorfor nogle mennesker udvikler alkoholisme, mens andre ikke gør det. Undersøgelser af stofskiftet kan også identificere alternative veje i alkoholmetabolismen, hvilket kan være med til at forklare, hvordan alkohol fremskynder udskillelsen af nogle stoffer (f.eks. barbiturater) og øger toksiciteten af andre (f.eks. acetaminophen). Disse oplysninger vil hjælpe sundhedsplejerskerne med at rådgive patienterne om interaktioner mellem alkohol og lægemidler, som kan mindske effektiviteten af visse terapeutiske lægemidler eller gøre andre skadelige.

(1) Bosron, W.F.; Ehrig, T.; & Li,T.-K. Genetiske faktorer i alkoholmetabolisme og alkoholisme. Seminars in Liver Disease 13(2):126-135, 1993. (2) Wallgren, H. Absorption, diffusion, distribution og eliminering af ethanol: Effekt på biologiske membraner. In: International Encyclopedia of Pharmacology and Therapeutics. Vol. 1. Oxford: Pergamon, 1970. pp. 161-188. (3) Lieber, C.S. Metaboliske konsekvenser af ethanol. The Endocrinologist 4(2):127-139, 1994. (4) Benet, L.Z.; Kroetz, D.L.; & Sheiner, L.B. Pharmacokinetics: Farmakokinetik: Dynamikken i absorption, distribution og eliminering af lægemidler. In: Molinoff, P.B., & Ruddon, R.W., eds. Goodman and Gillman’s The Pharmacological Basis of Therapeutics. 9th ed. New York: McGraw-Hill, 1996. pp. 3-27. (5) Widmark, E.M.P. Die theoretischen Grundlagen und die praktische Verwendbarkeit der gerichtlich-medizinischen Alkoholbestimmung. Berlin: Urban og Schwarzenberg, 1932. (6) Fraser, A.G.; Rosalki, S.B.; Gamble, G.D.; & Pounder, R.E. Inter-individual and intra-individual variability of ethanol concentration-time profiles: Sammenligning af ethanolindtagelse før eller efter et aftensmåltid. British Journal of Clinical Pharmacology 40:387-392, 1995. (7) Jones, A.W., & Jönsson, K.A. Food-induced lowering of blood-ethanol profiles and increased rate of elimination immediately after a meal. Journal of Forensic Sciences 39(4):1084-1093, 1994. (8) Urbano-Márquez, A.; Estruch, R.; Fernández-Solá, J.; Nicolás, J.M.; Paré, J.C.; & Rubin, E. Den større risiko for alkoholisk kardiomyopati og myopati hos kvinder sammenlignet med mænd. JAMA 274(2):149-154, 1995. (9) Nixon, S.J. Kognitive underskud hos alkoholiserede kvinder. Alcohol Health & Research World 18(3):228-232, 1994. (10) National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism (Det nationale institut for alkoholmisbrug og alkoholisme). Alcohol Alert: Alcohol and Women (Alkoholalarm: Alkohol og kvinder). No. 10, PH 290. Bethesda, MD: instituttet, 1990. (11) Frezza, M.; Di Padova, C.; Pozzato, G.; Terpin, M.; Baroana, E.; & Lieber, C.S. High blood alcohol levels in women: Den rolle, som nedsat gastrisk alkoholdehydrogenaseaktivitet og first-pass-metabolisme spiller. The New England Journal of Medicine 322(2):95-99, 1990. (12) Ashley, M.J.; Olin, J.S.; Le Riche, W.H.; Kornaczewski, A.; Schmidt, W.; & Rankin, J.G. Morbiditet hos alkoholikere: Bevis for fremskyndet udvikling af fysisk sygdom hos kvinder. Archives of Internal Medicine 137:883-887, 1977. (13) Krasner, N.; Davis, M.; Portmann, B.; & Williams, R. Changing pattern of alcoholic liver disease in Great Britain: Relation til køn og tegn på autoimmunitet. British Medical Journal 1:1497-500, 1977. (14) Morgan, M.Y., & Sherlock, S. Kønsrelaterede forskelle blandt 100 patienter med alkoholisk leversygdom. British Medical Journal 1:939-941, 1977. (15) Saunders, J.B.; Davis, M.; & Williams, R. Udvikler kvinder lettere alkoholisk leversygdom end mænd? British Medical Journal 282:1140-1143, 1981. (16) Norton, R.; Batey, R.; Dwyer, T.; & MacMahon, S. Alcoholforbrug og risikoen for alkoholrelateret skrumpelever hos kvinder. British Medical Journal 295:80-82, 1987. (17) Gruchow, H.W.; Sobocinski, K.A.; Barboriak, J.J.; & Scheller, J.G. Alkoholforbrug, næringsstofindtag og relativ kropsvægt blandt voksne i USA. American Journal of Clinical Nutrition 42:289-295, 1985. (18) Colditz, G.A.; Giovannucci, E.; Rimm, E.B.; Stampfer, M.J.; Rosner, B.; Speizer, F.E.; Gordis, E.; & Willett, W.C. Alcohol intake in relation to diet and obesity in women and men. American Journal of Clinical Nutrition 54:49-55, 1991. (19) Clevidence, B.A.; Taylor, P.R.; Campbell, W.S.; & Judd, J.T. Lean and heavy women may not use energy from alcohol with equal efficiency. Journal of Nutrition 125(10):2536-2540, 1995. (20) Crouse, J.R., & Grundy, S.M. Effekter af alkohol på plasma lipoproteiner og kolesterol- og triglyceridmetabolisme hos mennesker. Journal of Lipid Research 25:486-496, 1984. (21) Lieber, C.S. Perspectives: Tæller alkoholkalorier? American Journal of Clinical Nutrition 54:976-982, 1991. (22) Reinus, J.F.; Heymsfield, S.B.; Wiskind, R.; Casper, K.; & Galambos, J.T. Ethanol: Relativ brændstofværdi og metaboliske virkninger in vivo. Metabolisme 38(2):125-135, 1989. (23) Andersson, S.; Cronholm, T.; & Sjövall, J. Redox-effekter af ethanol på steroidmetabolisme. Alcoholism: Clinical and Experimental Research 10(6)(Suppl): 55S-63S, 1986. (24) Wright, H.I.; Gavaler, J.S.; & Van Thiel, D. Effekter af alkohol på det mandlige reproduktive system. Alcohol Health & Research World 15(2):110-114, 1991. (25) Cicero, T.J., & Bell, R.D. Effekter af ethanol og acetaldehyd på biosyntesen af testosteron i gnaveres testikler. Biochemical and Biophysical Research Communications 94(3):814-819, 1980. (26) Johnston, D.E.; Chiao, Y.B.; Gavaler, J.S.; & Van Thiel, D.H. Inhibering af testosteronsyntese af ethanol og acetaldehyd. Biochemical Pharmacology 30(13):1827-1830, 1981. (27) Chiao, Y.B.; & Van Thiel, D.H. Biokemiske mekanismer, der bidrager til alkoholinduceret hypogonadisme hos mænd. Alcoholism: Clinical and Experimental Research 7(2):131-134, 1983. (28) Mello, N.K.; Mendelson, J.H.; & Teoh, S.K. An overview of the effects of alcohol on neuroendocrine function in women. In: Zakhari, S., ed. Alcohol and the Endocrine System. National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism Research Monograph No. 23. NIH Publication No. 93-3533. Bethesda, MD: Instituttet, 1993. pp. 139-169. (29) Van Thiel, D.H.; Gavaler, J.; & Lester, R. Ethanolhæmning af A-vitaminmetabolisme i testiklerne: Mulig mekanisme for sterilitet hos alkoholikere. Science 186(4167):941-942, 1974. (30) National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism. Alcohol Alert: Alcohol and Hormones (Alkoholalarm: Alkohol og hormoner). No. 26, PH 352. Bethesda, MD: Instituttet, 1994. (31) Gordon, G.G.; Altman, K.; Southren, A.L.; Rubin, E.; & Lieber, C.S. Effect of alcohol (ethanol) administration on sex-hormone metabolism in normal men. The New England Journal of Medicine 295(15):793-797, 1976. (32) Bannister, P., & Lowosky, M.S. Ethanol and hypogonadism. Alcohol & Alcoholism 22(3):213-217, 1987. (33) Leo, M.A., & Lieber, C.S. Hepatisk A-vitaminudtømning i alkoholisk leverskade. The New England Journal of Medicine 307(10):597-601, 1982. (34) Ginsburg, E.S.; Walsh, B.W.; Shea, B.F.; Gao, X.; Gleason, R.E.; & Barbieri, R.L. The effects of ethanol on the clearance of estradiol in postmenopausal women. Fertilitet og sterilitet 63(6):1227-1230, 1995. (35) National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism (nationalt institut for alkoholmisbrug og alkoholisme). Alcohol Alert: Alcohol-Medication Interactions. No. 27, PH 355. Bethesda, MD: Instituttet, 1995. (36) Black, M. Acetaminophen hepatotoksicitet. Annual Review of Medicine 35:577-593, 1984. (37) Seeff, L.B.; Cuccherini, B.A.; Zimmerman, H.J.; Adler, E.; & Benjamin, S.B. Acetaminophen hepatotoksicitet hos alkoholikere: Et terapeutisk uheld. Annals of Internal Medicine 104(3):399-404, 1986.

Alt materiale i Alcohol Alert er offentligt tilgængeligt og må anvendes eller gengives uden tilladelse fra National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism (NIAAA). Kildeangivelse er værdsat.
Kopier af Alcohol Alert kan fås gratis ved henvendelse til:

Den fulde tekst af denne publikation er tilgængelig på NIAAA’s World Wide Web site på http://www.niaaa.nih.gov

U.S. DEPARTMENT OF HEALTH AND HUMAN SERVICES
Public Health Service * National Institutes of Health

Aktualiseret: Oktober 2000