Nyrerne er fantastiske organer, som har ansvaret for at holde os sunde ved at fjerne giftstoffer, affaldsstoffer og overskydende vand fra kroppen. Nyrerne hjælper med at kontrollere blodtrykket, med at producere røde blodlegemer og med at holde knoglerne sunde. Nyrerne kontrollerer også blodets indhold af mange mineraler og molekyler, herunder natrium og kalium, og hjælper med at kontrollere syreniveauet.
Chroniske nyresygdomme, hvor nyrerne lider uoprettelig skade, er blevet tæt forbundet med livsstilsrelaterede lidelser. I Indien har en ud af ti mennesker en eller anden form for kronisk nyresygdom. Diabetes og forhøjet blodtryk er ansvarlige for mere end 60 procent af tilfældene af kronisk nyresygdom. Andre årsager omfatter glomerulære sygdomme, familiær nyresygdom som f.eks. polycystisk nyresygdom, immunologiske sygdomme, nyresten, urinvejsobstruktion og lægemiddelforgiftning.
15 % af de voksne i byområder er diabetikere, og 40 % af disse vil sandsynligvis udvikle nyresygdom. Omkring 20-30 procent af de voksne er hypertensive, og mange af dem vil udvikle kronisk nyresygdom. Mange patienter med kronisk nyresygdom dør af kardiovaskulære komplikationer.
Hvad er de almindelige nyresygdomme?
Nyrerne kan blive påvirket af en række forskellige sygdomme

• Akut nyreskade
• Kronisk nyresygdom
• Renal sten
• Nephrotisk syndrom
• Urinvejsinfektion
• Arvelige/medfødte sygdomme

Hvad er kronisk nyresygdom?
Chronisk nyresygdom (CKD) er et progressivt tab af nyrefunktion over en periode på måneder til år. Kronisk nyresygdom fører i sidste ende til endestadiet af nyresygdom, der kræver dialyse eller transplantation.
Hvem er i risiko for nyresygdom?
Højt blodtryk (hypertension) og diabetes er de mest almindelige årsager til nyresygdom. Diabetes er blevet fastslået som den mest almindelige årsag til CKD i de fleste udviklede lande. Forhøjet blodtryk er ansvarlig for ca. en fjerdedel af alle tilfælde af nyresvigt.
Andre mindre almindelige tilstande omfatter betændelse (glomerulonefritis) eller infektioner (pyelonefritis). Nogle gange er CKD arveligt (f.eks. polycystisk sygdom) eller resultatet af langvarig blokering af urinvejene (f.eks. forstørret prostata eller nyresten).
Nogle lægemidler kan forårsage CKD, især nogle smertestillende midler, hvis de tages over længere tid.
Hvad er symptomerne på nyresygdom?
De forskellige symptomer på nyresvigt eller -problem kan omfatte ændringer i vandladningen. Det skal bemærkes, at urinen kan være skummende eller boblende, og du kan tisse oftere end normalt, eller det kan være omvendt, at du kan tisse mindre ofte eller i mindre mængder end normalt. Nogle gange kan du også være nødt til at lægge pres på, mens du tisser. Der kan forekomme hævelser i dele som ben, ankler, fødder, ansigt og/eller hænder. Andre symptomer kan være som træthed, hududslæt eller kløe, ammoniakånde, kvalme og opkastninger, åndenød, blod i urinen. Disse manifestationer kan ses andre sygdomsproces også bortset fra nyrer. Så læge konsultere og passende tests som urin, blod og ultralydsbilleder er et must, før de udleder nogen konklusion.

Hvilke tests kan påvise nyresygdom?
Enkle blod- og urinprøver kan udføres for at påvise nyresygdom. Tidlig påvisning af svigtende nyrefunktion er afgørende, fordi det giver mulighed for passende behandling, før en total nyreskade eller forværring manifesterer sig gennem andre komplikationer.

• Serumkreatinin: Kreatinin er et affaldsprodukt i blodet, der stammer fra muskelnedbrydning. Det fjernes normalt fra blodet af nyrerne, men når nyrefunktionen nedsættes, stiger kreatininniveauet.
• Urinprotein: Tilstedeværelsen af overskydende protein i urinen er også en markør for CKD.

Hvad er stadierne for nyresygdom?
Nyresygdom starter stille og roligt og udvikler sig langsomt over en årrække. CKD er inddelt i 5 stadier afhængigt af graden af resterende nyrefunktion. Resultaterne og komplikationerne forværres, efterhånden som man går fra stadium 1 til stadium 5.
Kan kronisk nyresygdom helbredes?
Behandlingen har til formål at forhindre yderligere skader på nyrerne og at bremse eller standse sygdommens udvikling. Dette er med til at forhindre, at der opstår andre alvorlige komplikationer. Derfor gælder det, at jo tidligere, jo bedre.
Nøglepræventive foranstaltninger er blevet defineret og har vist sig at være vellykkede hos personer med tidlige stadier af CKD:

• Reduktion af forhøjet blodtryk
• Specifik medicin til at reducere protein i urinen samt sænke blodtrykket
• Reduktion af saltindtag
• Kontrol af glukose, lipider
• Rygestop
• Øget fysisk aktivitet
• Kontrol af kropsvægt

Behandlingen af nyresygdom varierer afhængigt af den underliggende sygdom, lidelse eller tilstand. Målene med behandlingen er at helbrede den underliggende tilstand, forhindre, at overdreven væske og affaldsstoffer ophobes i kroppen, og stoppe eller bremse udviklingen af skaderne på nyrerne. Behandlingen har også til formål at minimere komplikationer ved nyresygdom. Behandlingsplanerne omfatter også en flerstrenget tilgang, der er skræddersyet til den specifikke type og årsag til nyresygdom. Patienter med fremskreden nyresvigt har brug for nyreerstatningsterapi. I øjeblikket er hæmodialyse eller CAPD (kontinuerlig ambulant peritonealdialyse) almindeligt anvendt. I tilfælde af hæmodialyse skal patienten tage til dialysecenter to eller tre gange om ugen. Under hæmodialyse får man adgang til blodet fra kroppen gennem en arteriovenøs fistel (AV-fistel), som cirkulerer gennem et filter, der kaldes dialysator. Efter filtreringen sendes blodet tilbage til kroppen. Ved peritonealdialyse fyldes rummet mellem bugvæggen og organerne med en rensende opløsning, der absorberer toksiner fra bugvæggen. Opløsningen drænes derefter ud i en pose. Denne procedure udføres hjemme en til fire gange om dagen, syv dage om ugen eller natten over ved hjælp af en cyklende maskine. Ud over dialyse kan patienten have brug for oral medicin såsom antihypertensiva, fosfatbindere, hæmatinika og erythropoietinbehandling.
Nyretransplantation giver de bedste resultater og den bedste livskvalitet. Transplanterede nyrer kan komme fra levende beslægtede donorer, levende ubeslægtede donorer eller personer, der er døde af andre årsager (kadaverdonorer). Det er dog ikke alle, der kan komme i betragtning til en nyretransplantation. Folk skal gennemgå omfattende undersøgelser for at sikre, at de er egnede til transplantation. Alle transplantationsmodtagere har brug for livslang immunosuppressiv medicin for at forhindre, at deres krop afstøder den nye nyre. Immunosuppressiv medicin kræver omhyggelig overvågning af de negative virkninger.
Dr. Ganesh N Mhetras. (M.D., D.M.)
Konsulent nefrolog – Kharadi, Pune