Hvis du lige er blevet medlem af et atletikhold – eller hvis du er forælder til et barn, der er ny atlet – vil denne vejledning fortælle dig alt, hvad du har brug for at vide om atletik i gymnasiet. Vi dækker, hvornår det starter og slutter, gennemgår de forskellige begivenheder, hvilket udstyr du har brug for, og hvordan træninger og stævner er.

I slutningen af denne artikel har du et bredt overblik over alt, hvad du skal vide om atletik, hvis du er nybegynder i sporten.

Sæsonplan for atletiksæsonen

Og selv om atletiksæsonerne kan variere alt efter region i landet, løber vinteratletik typisk fra december til marts, og forårsatletik løber fra marts til juni.

Det betyder også, at atleter, der deltager i både vinter- og forårssporet, stort set fortsætter lige igennem de to sæsoner uden nogen større pause.

Faqs stillede spørgsmål om deltagelse i sporsporten

Hvilke årgange kan deltage i sporsporten?

Selv om det varierer fra skole til skole, deltager elever på mellemtrinnet (6.-8. klasse) og på gymnasiet (9.-12. klasse) typisk i sporsporten. Nogle skoler har også programmer for yngre elever (dvs. 5-6. klasse og derunder), men det vil sandsynligvis være mere fokuseret på sporaktiviteter på skolen i modsætning til at konkurrere med andre skoler og hold.

Er der ungdomsklubber til atletik?

Ja, der er ungdomsklubber til atletik. Faktisk tilbyder USA Track & Field Foundation et klubtilskud til organisationer og programmer, der tilbyder ungdomsklubber, især dem i områder med lav indkomst. Tilskuddet kan bruges til udstyr, stævnegebyrer, uniformer osv.

Fælles begivenheder i atletik

Der er flere almindelige kategorier af begivenheder i atletik. De overordnede kategorier er nedenfor. Afhængigt af dine interesser kan du se på de kategorier, der interesserer dig mest.

Løb

Der er tre overordnede kategorier under løb.

Løb

Løb er 100m, 200m og 400m, eller ¼ af en omgang rundt om banen, ½ af en omgang rundt om banen og en hel omgang rundt om banen. På de fleste baner er en omgang 400m.

Sprintdistancer handler om ren kraft og hastighed. Selv om du har brug for en vis konditionsudholdenhed, handler det mere om at komme så hurtigt rundt på banen som muligt.

Sprintdistancer er meget populære i gymnasier. Forvent en del konkurrence. Fordi de er så korte, kan du ved større stævner være nødt til at løbe din distance i flere heats. Du kan også blive bedt af din træner om at løbe nogle andre discipliner.

Middeldistance

Den anden kategori er mellemdistancen, som omfatter 800m og 1500m, eller to omgange rundt om banen og næsten fire omgange rundt om banen. 1600m er ca. en mil.

Mid-distancer er også meget populære. De er også nogle af de mest krævende konkurrencer, man kan gennemføre. Du har brug for en sprinteres hurtighed kombineret med en distanceløberes aerobe kapacitet. Du skal red-lining (dvs. give den hele armen) i 2-4 omgange rundt på banen. Disse er ikke for sarte sjæle!

Langdistance

Den sidste kategori er langdistance, eller 3000m og 5000m. Førstnævnte er lidt under to miles, og sidstnævnte er en 5k (eller 3,1 miles).

Disse er populære blandt langrendsløberne, men ikke så populære som sprintdistancerne. Forvent en vis konkurrence. Forvent også at løbe med en flok løbere og forhåbentlig sparke dem ud på den sidste omgang.

Hurter

For hækkeløb er der typisk to distancer: 100m og 400m. Som navnet antyder, er det ikke bare ren løb; du skal overvinde flere forhindringer på din vej, før du kan krydse målstregen.

Stafetter

Med en stafet bliver det en holdkamp, og du skal regne med andre. De to mest populære stafetløb er 4 x 100 m og 4 x 400 m. Ved nogle større arrangementer er der stafetløb på mellem- og langdistancer samt stafetløb, der blander distancer (et medley).

Spring

Der er en række forskellige konkurrencer, du kan deltage i i kategorien “spring” fra længdespring (forsøg på at springe så langt som muligt fra et bestemt punkt), trespring (som også er kendt som “hop, spring og spring”), højdespring (forsøg på at springe over en vandret stang uden at flytte den) og stangspring (brug af en stang til at springe over en stang).

Vkast

Denne kategori er ret selvforklarende. Du kaster noget, og navnet på disciplinen fortæller dig, hvad du kaster. Mulighederne omfatter spydkast, diskoskast, kuglestød og hammerkast.

Sæsonspecifikke banebevægelser

Om vinteren har du også to vinterspecifikke banebevægelser: 55m sprint og 55m hækkeløb. Hvorfor den kortere distance? Fordi vinterbanesæsonen afholdes indendørs på en 200m-bane, og disse mindre steder fremhæver disse superkorte distancer. I modsætning hertil er der steeplechase om foråret. Dette er en forhindringsbane, der minder meget om steeplechase i hestevæddeløb. Man løber og hopper over høje forhindringer. Du hopper også over store vandgruber.

Faqsomme spørgsmål om begivenheder

Kan atleter konkurrere i mere end én begivenhed?

Typisk set, ja, men det vil være op til en bestemt skole, gymnasieidrætsforeninger eller endda staten. Gymnasier tillader ofte enkeltpersoner at konkurrere i op til fire forskellige begivenheder.

I nogle stater som Virginia kan eleverne kun konkurrere i op til tre banearrangementer og et feltarrangement. Så selv om svaret næsten helt sikkert er ja, skal du tjekke med din gymnasieskole og din stat for at se, om der er nogen bestemmelser. Trænerne vil have alle svarene og reglerne.

Hvad er forskellen mellem atletik og cross-country?

Selv om det er rigtigt, at både atletik og cross-country omfatter løb (og ofte deltager løbere i begge sportsgrene), er de ret forskellige. Cross country kræver et andet sæt løbefærdigheder, da banerne dækker flere variationer i underlaget, fra mudder til græs til trærødder.

Distancerne er længere i cross-country. Almindelige stævnedistancer er 5 km (for gymnasieelever) og 3 km (for elever på mellemtrinnet).

I modsætning hertil er løb på bane fokuseret på hastighed. Banen vil altid se ens ud og føles ens – det er en flot, flad overflade. Desuden har man langt flere muligheder for at konkurrere i flere forskellige begivenheder. I cross country er der kun ét løb.

Hvordan finder nye atleter ud af, hvilke discipliner de skal deltage i?

Det er vigtigt at vide, hvad man er god til. Er du en superhurtig løber på korte distancer og har en hurtig skridtomsætning? Så er du måske god til sprint. Har du både god koordination og hurtighed? Så kan du måske prøve hækkeløb.

Har du en stærk overkrop? Så er du måske god til kastestævner som kuglestød og diskuskast. Har du en stor elasticitet i din krop? Så er du måske en god kandidat til lange sprintløb eller spring. Compete Track & Field giver mange flere idéer til, hvordan trænere kan identificere talenter, og det kan også være nyttigt for dig som deltager.

Din træner kan måske se noget i dig og foreslå visse discipliner. Hvis du virkelig ikke er sikker, kan du også prøve et par forskellige events og se, hvilke du bedst kan lide.

Hvilke er de sværeste events?

Afhænger af, hvem du spørger, vil dette svar variere. Du vil formentlig høre stangspring meget for feltkonkurrencer og 300-intermediate hurdles for atletik. Andre populære svar omfatter 400-meter-løb, trespring, 800-meter-løbet (fordi det er for langt for sprintere og for kort for distanceløbere) eller 3200-meter-løbet.

Som en vægtkaster udtrykte det: “Den sværeste disciplin i atletik må være 3200-meter-løbet, fordi man skal være virkelig engageret for at bruge sin tid på at løbe rundt på en oval i ca. 10-15 minutter af sit liv.”

Stangspring er særligt udfordrende, fordi der er tekniske aspekter, der skal læres, samt den koordination, hurtighed og styrke, der er nødvendig.

Når man konkurrerer i stangspring, skal man gøre alt rigtigt, lige fra start til at slippe toppen og til at springe af banen. Hvis du kvajer dig i en sprint, kan du måske komme dig igen ved at presse din krop og sætte farten op senere. Men alt skal være rigtigt i stangspring.

Sådan er det også med 300 hækkeløb, hvor man har en mental udfordring. Når du går ind på de sidste 100 meter, har du stadig tre forhindringer mere at komme over. Det er både mentalt og fysisk anstrengende. Du er nødt til at presse dig selv for at komme over de forhindringer, når du allerede har presset hårdt på de foregående 200 meter. Det er sværere end bare at løbe 300 meter.

Udstyr og grej

Hvis du lige er begyndt på atletik, er det vigtigt, at du ved, hvad din skole vil stille til rådighed, samt hvad du skal købe.

Du skal bruge træningssko (det er bare det, man kalder almindelige løbesko i atletik) til træning, samt træningssko (også kaldet spikes eller banespikes) til stævner og træning, der er designet til din specifikke begivenhed. Du skal have disse (eller i det mindste kondisko) med til den første træning.

Du skal også have behageligt løbe- og sportstøj. Du bør have disse, inden din sæson starter.

De fleste skoler vil stille almindeligt holdudstyr og spring- og kastegrej til rådighed. Dette omfatter startblokke til sprintbegivenheder, stænger til spring, diskus, kugler og så videre.

Specifikke ofte stillede spørgsmål om sko

Har jeg brug for atletikspikes?

Nej, du har ikke brug for atletikspikes, men de fleste bruger dem til sprint og springbegivenheder. De fleste mellemskoler tillader dog ikke, at børn bærer pigge, så hvis du endnu ikke går i gymnasiet, bør du måske vente lidt med piggene. Spikes er sjældne til distancestævner, men nogle løbere bruger lettere, tyndere løbesko kaldet flats.

Hvis du ved, hvilke stævner du skal løbe, fremstilles der spikes i forbindelse med de forskellige stævner. Der findes sprintspikes, mellemdistance-spikes og langdistance-spikes. Til specialiserede atleter laver skofirmaer også spikes til spring og kastespikes.

Hvis du deltager i mellem- og langdistancestævner, kan du nøjes med at bruge træningssko eller flats til stævner. Det samme gælder for spring og kast.

Men du vil være betydeligt dårligere stillet uden sprintspikes. Sprintspikes er stive med aggressivt trækkraft på sålen. De er også vanvittigt lette. Det vil være svært at komme hurtigt ud af blokkene og ned ad banen uden spikes.

Hvilken slags spike skal jeg købe, hvis jeg deltager i flere konkurrencer?

En mellemdistance spike er den mest alsidige, så det er sandsynligvis den spike, der vil være bedst for en person, der deltager i flere konkurrencer og kun ønsker ét par spikes.

Træning

Om vinteren kan træning foregå udendørs på banen eller i skolens gymnastiksal. De fleste skoler (medmindre du går på en rigtig stor skole) har ikke en indendørs bane.

I foråret vil træningerne blive afholdt på skolens bane, da vejret vil være dejligt nok udenfor.

Hvis vejret er anstændigt, hvor du bor, skal du forvente en del arbejde uden for banen for lang- og mellemdistanceløbere.

Møder

I vinterhalvåret afholdes møderne ofte på college- eller professionelle indendørs baner. Da der kun er få indendørs baner, er der normalt stor efterspørgsel efter tid på indendørs baner. Det betyder, at stævnerne ofte er lange og afholdes med flere skoler. Desuden afholdes stævnerne ofte kun én gang om ugen.

Men i foråret er der derimod ofte 1-2 stævner om ugen. Man vil typisk have et lille stævne engang i løbet af ugen, og et større invitational i weekenden. Disse stævner er også ofte lange, men de er ikke så lange som vinterstævner.

Sluttelige tanker

Godt tillykke med, at du har besluttet dig for at starte med atletik! Selv om sporten er ny for dig, har denne artikel forhåbentlig hjulpet dig med at lære mere om atletiksæsonen, og hvad du kan forvente. Der er en række forskellige begivenheder, og vær forberedt på lange møder nogle gange. Held og lykke!