Forfædrene til indianske befolkninger fra spidsen af Chile i syd til Canada i nord er vandret fra Asien i mindst tre bølger, ifølge en ny international undersøgelse, der er offentliggjort online i Nature i denne uge, og som involverede over 60 forskere i 11 lande i Amerika, plus fire i Europa og Rusland.
I det, som de beskriver som den hidtil mest omfattende undersøgelse af den genetiske mangfoldighed blandt indianske indianere, undersøgte forskerne variationen i indianske DNA-sekvenser. De fandt ud af, at selv om de fleste indianerbefolkninger primært stammer fra én migration, var der to senere migrationer, som også ydede et betydeligt genetisk bidrag.
Den første migration, der førte til størstedelen af de amerikanske indianerpopulationer, var en enkelt gruppe kaldet “de første amerikanere”, der krydsede fra Asien til Amerika på en landbro kaldet Beringia, der eksisterede under istiderne for mere end 15.000 år siden, siger forskerne, hvis arbejde blev koordineret af professor Andres Ruiz-Linares fra afdelingen for genetik, evolution og miljø ved University College London (UCL) i Det Forenede Kongerige.
De senere indvandrere ankom sandsynligvis i både, efter at landbroen forsvandt i slutningen af istiderne.
I en pressemeddelelse forklarer Ruiz-Linares, at der i årevis har været en debat om, hvorvidt bosættelsen af Amerika kom fra én eller flere vandringer fra Sibirien.
“Men vores forskning afklarer denne debat: De indfødte amerikanere stammer ikke fra en enkelt vandring. Vores undersøgelse begynder også at kaste lys over mønstre for menneskers spredning inden for Amerika,” tilføjer han.
Resultaterne bekræfter det, som sprogforsker Joseph Greenberg foreslog i 1986. På baggrund af undersøgelser af sprogforskelle blandt indianere sagde han, at Amerika må være blevet befolket i tre migrationsbølger.
Til undersøgelsen søgte forskerne efter mere end 300.000 specifikke DNA-markører eller “snips” (SNP’er, Single Nucleotide Polymorphisms) fra 52 indianske og 17 sibiriske grupper og ledte efter lignende og forskellige genmønstre.
Medforfatter David Reich, professor i genetik ved Harvard Medical School i USA, siger, at de fandt beviser for mindst tre “dybe slægtslinjer”:
“Den asiatiske slægt, der fører til de første amerikanere, er den ældste, mens de asiatiske slægter, der bidrog med noget af DNA’et til de Eskimo-Aleut-talende og de Na-Dene-talende Chipewyan fra Canada, er mere nært beslægtet med nutidens østasiatiske befolkninger”, siger Reich.
Det viser sig, at 50 % af DNA’et hos de Eskimo-Aleut-talende stammer fra de første amerikanere, mens 90 % af DNA’et hos de Na-Dene-talende Chipewyanere stammer fra de første amerikanere.
Analysen viste også, at når først disse migrationsbølger ankom til Amerika, udvidede grupperne sig sydpå, idet de omfavnede kystlinjen og delte sig undervejs. Efter at de havde delt sig op, blandede grupperne sig kun meget lidt med hinanden, især de grupper, der endte i Sydamerika.
Men selv om ikke-blanding syntes at være det generelle mønster efter spredningen, fandt forskerne to slående undtagelser. Den ene viser en nord-sydlig genblanding og den anden en vest-østlig genblanding.
I den nord-sydlige genblanding ser det ud til, at der var en vis tilbagevandring fra Sydamerika nordpå, og dette afspejles i genomerne hos de mellemamerikanske Chibchan-talere, som indeholder DNA fra to vidt adskilte strenge af indfødte forfædre.
I den vest-østlige genblanding ser det ud til, at nogle Eskimo-Aleut-talere er migreret tilbage til Asien, da genomerne af Naukan- og kystnære Chukchi-populationer i det nordøstlige Sibirien bærer noget “First American”-DNA.
Analysen var ikke ligetil, fordi forskerne skulle finde en måde at udelukke gener fra de europæiske og afrikanske befolkninger, der ankom til Amerika fra slutningen af det 15. århundrede og fremefter.
Ruiz-Linares siger, at det lykkedes dem at udvikle en metode til at “skrælle” tilføjelsen af disse gener til blandingen tilbage, hvilket han siger “gjorde det muligt for os at studere historien for mange flere indianske befolkninger, end vi ellers kunne have gjort”.
Holdet bestod af forskere fra: Argentina, Bolivia, Brasilien, Canada, Chile, Colombia, Costa Rica, Frankrig, Guatemala, Mexico, Peru, Rusland, Spanien, Schweiz, Storbritannien, Canada, Peru, Rusland, Schweiz, Spanien og USA.
Skrevet af Catharine Paddock PhD