Angstsymptomer kan forekomme hos op til 65 % af patienter med skizofreni og kan nå tærsklen for diagnosticering af forskellige komorbide angstlidelser, herunder obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) og posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Vi gennemgår den kliniske præsentation, diagnose, neurobiologi og håndtering af angst hos patienter med skizofreni, med særlig fokus på farmakoterapi. Prævalensen af en angstlidelse (på syndromniveau) ved skizofreni skønnes at være op til 38 %, med social angstlidelse (SAD) som den mest udbredte. Sværhedsgraden af positive symptomer kan korrelere med sværhedsgraden af angstsymptomer, men angst kan forekomme uafhængigt af psykotiske symptomer. Selv om angst kan være forbundet med større grad af indsigt, er den også forbundet med øget depression, selvmordstanker, brug af medicinske ydelser og kognitiv svækkelse. Patienter med angstsymptomer er mere tilbøjelige til at have andre internaliserende symptomer i modsætning til eksternaliserende symptomer. Diagnosticering af angst i forbindelse med skizofreni kan være en udfordring, idet positive symptomer skjuler angst, lavere niveauer af følelsesmæssig ekspressivitet og kommunikation hindrer diagnosen, og sammenblanding med akathisia. Der kan opnås et højere diagnostisk udbytte ved at foretage en vurdering efter afslutningen af den akutte fase af psykosen samt ved brug af screeningsspørgsmål og sygdomsspecifikke selvrapporteringsinstrumenter. Hos skizofreni-patienter med angst er der tegn på et underaktivt frygtkredsløb under angstprovokerende stimuli, men øget autonom responsivitet og øget responsivitet over for neutrale stimuli. Nylige resultater involverer serotonintransportergenerne (SERT), generne for hjerneafledt neurotropisk faktor (BDNF) og serotonin 1a (5HT1a)-receptoren, men er foreløbige og har brug for gentagelse. Der findes kun få randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er) af psykoterapi for angstsymptomer eller -forstyrrelser i forbindelse med skizofreni. Med hensyn til farmakoterapi har data fra nogle få randomiserede og åbne forsøg vist, at aripiprazol og risperidon kan være effektive til behandling af obsessiv-kompulsive og sociale angstsymptomer, og quetiapin og olanzapin til generaliseret angst. Ældre midler som f.eks. trifluoperazin kan også reducere komorbide angstsymptomer. Alternative muligheder omfatter selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI) som forstærkning af antipsykotika, selv om evidensen er baseret på få randomiserede forsøg, små åbne forsøg og case-serier, og der skal udvises forsigtighed med hensyn til cytokrom P450-interaktioner og forlængelse af QTc-intervallet. Buspiron- og pregabalin-augmentering kan også overvejes. Diagnostik og behandling af angstsymptomer og angstlidelser ved skizofreni er et vigtigt og ofte overset aspekt af behandlingen af skizofreni.