For at reducere risikoen for venøs tromboemboli er det vigtigt, at patienterne får den rette støtte til at bruge anti-emboliestrømper korrekt
Nøgleord: Venøs tromboembolisme, anti-emboliestrømper, mekanisk trombo-profylakse, perifer arteriel sygdom
Gee E (2011) Anti-embolismestrømper. Nursing Times; 107: 14, tidlig onlinepublikation.
- Denne artikel er blevet dobbeltblindet peer reviewet
I denne artikel…
- Indikationerne er for anti-emboliestrømper
- Procedure for anvendelse af anti-emboliestrømper
- Kompetencer, der kræves for at udføre proceduren
5 nøglepunkter
- Venøs tromboemboli er en væsentlig årsag til død og morbiditet
- Alle indlagte patienter bør vurderes for at bestemme deres risiko for VTE
- Patienter bør forsynes med anti-embolismestrømper (AES), så snart de identificeres som havende en høj risiko for VTE
- For at reducere den potentielle risiko for AES for patienterne bør de vurderes for egnethed
- Legsbenene bør måles og brugen af strømper overvåges
Venøs tromboembolisme (VTE) er en væsentlig årsag til død og morbiditet hos indlagte patienter, men kan potentielt forebygges (National Institute for Health and Clinical Excellence, 2010a). For at reducere risikoen for hospitalserhvervet trombose bør alle indlagte patienter vurderes for at bestemme deres individuelle risiko for VTE og blødning ved indlæggelse på hospitalet (NICE, 2010b).
Anti-emboliestrømper (AES), fodimpulsenheder eller intermittent pneumatisk kompressionsudstyr i lår- eller knælængde kan anvendes til at reducere risikoen for VTE. Valget af profylakse bør baseres på individuelle patientfaktorer.
Stockings kan være lår- eller knælange og er den mest udbredte form for mekanisk tromboseprofylakse. Dette kan skyldes omkostninger, tilgængelighed og patientens præferencer.
Denne artikel diskuterer aspekter af NICE-vejledningen vedrørende brugen af AES for at sætte sygeplejersker i stand til at yde kvalitetspleje.
Indikationer for AES
Patienter bør forsynes med strømper, så snart de er identificeret som havende en høj risiko for VTE. De bør rådes til at bære dem dag og nat, indtil deres mobilitet ikke længere er væsentligt nedsat (NICE, 2010a).
Alle kirurgiske patienter, der er i høj risiko for VTE, bør tilbydes farmakologisk og mekanisk tromboprofylakse, medmindre det er kontraindiceret (NICE, 2010a).
Medicinske patienter med høj risiko for VTE, som f.eks. patienter med nedsat mobilitet, aktiv cancer, tidligere VTE eller betydelige medicinske komorbiditeter bør kun modtage farmakologisk profylakse, medmindre de har en betydelig blødningsrisiko. Disse patienter bør i stedet tilbydes mekanisk tromboprofylakse, medmindre de har tilstande, der kan forringe det arterielle kredsløb eller beskadige huden, såsom perifer arteriel sygdom, perifer neuropati og skrøbelig hud.
Strokepatienter bør slet ikke få AES, da de har vist sig at være ineffektive med hensyn til at reducere risikoen for dyb venetrombose hos disse patienter og er forbundet med en øget risiko for hudskader (Dennis et al, 1999). Disse patienter kan dog anvende andre former for mekanisk profylakse (NICE, 2010a); intermittent pneumatisk kompressionsudstyr eller fodpumper kan overvejes, men hvis disse er uegnede, kan hydrering og tidlig mobilisering være de eneste sikre muligheder.
Hvis mobiliteten stadig er nedsat på udskrivningstidspunktet, skal patienterne rådes til at bære strømper i hjemmet, indtil deres mobilitet er genetableret. NICE (2010a) definerer signifikant nedsat mobilitet som “patienter, der er sengeliggende, ude af stand til at gå uden hjælp eller sandsynligvis vil tilbringe en væsentlig del af dagen i sengen eller i en stol”. Patienterne bør få information om, hvordan de kan skifte og vaske dem.
AES reducerer risikoen for VTE ved at udøve et gradueret cirkumferentielt tryk, hvilket øger blodets strømningshastighed og fremmer venøs tilbagevenden. Ved at forebygge venøs distension menes strømperne at reducere subendotheliale rifter og hæmme aktiveringen af koagulationsfaktorer (NICE, 2010a). Strømper i lårlængde øger blodgennemstrømningshastigheden i vena femoralis, hvilket forhindrer dilatation af vena poplitea og muligvis giver mere beskyttelse over knæet end strømper i knælængde (Benko et al., 1999), selv om NICE (2010a) ikke angiver, hvilken længde der bør anvendes.
NICE (2010b) har offentliggjort syv VTE-kvalitetsstandarder, der har til formål at definere pleje af høj kvalitet. Kvalitetsstandard 3 fastslår, at patienter, der har brug for AES, bør få dem monteret og overvåget i overensstemmelse med NICE’s retningslinjer.
Stockings indebærer en potentiel risiko for patienterne. Risikoen reduceres ved at sikre, at personer vurderes omhyggeligt med hensyn til egnethed, at benene måles på kompetent vis, og at brugen af strømper overvåges nøje (NICE, 2010a). Det er vigtigt, at sundhedspersonalet inddrages i udvælgelse og anskaffelse af AES for at sikre, at den kliniske dokumentation for deres effektivitet og sikkerhed i forbindelse med produktet er blevet fuldt ud overvejet. NT
Emma Gee er koagulationssygeplejerske på King’s College Hospital Trust og medlem af VTE National Nursing and Midwifery Network
Box 1. Kompetencer
- Identificere, hvornår AES er klinisk indiceret
- Kendskab til kontraindikationer for AES
- Have viden om AES’s virkning til forebyggelse af DVT
- Kunne at måle patienterne for at finde den korrekte størrelse og vælge den korrekte AES
- Demonstrere, hvordan man anvender strømpen korrekt, og lære patienterne, hvordan man gør det
- Vide, hvordan man overvåger for side-bivirkninger, og hvornår brugen skal ophøre
- Kunne give patienterne skriftlig og mundtlig information om begrundelsen for og brugen af AES
Kasse 2. Husk at dokumentere
- VTE- og blødningsrisikovurdering
- Afvisning af kontraindikationer for brug af AES
- Patientens samtykke til at bære AES
- At du har givet patienten skriftlig og mundtlig information om AES
- Valg af strømpelængde – knæ eller lår
- Lårmål i cm – låromkreds, længde (baldefold til hæl) eller længde (poplitealfold til hæl), kalveomkreds
- Størrelse på den strømpe, der anvendes til patienten
Kasse 3. Proceduren
- Identificer, om anti-emboliestrømper (AES) er indiceret ved at vurdere patientens risiko for VTE og blødning
- Vurder om der er kontraindikationer for AES
- Byd ikke AES til en patient med:
- Mistænkt eller påvist perifer arteriel sygdom
- Perifer arteriel bypass-transplantation
- Perifer neuropati eller andre årsager til føleforstyrrelser
- Alle lokale tilstande, hvor strømper kan forårsage skade, f.eks. skrøbelig hud, dermatitis, koldbrand eller nylig hudtransplantation
- Kendt allergi over for materiale
- Hjertesvigt
- Svært benødem eller lungeødem på grund af kongestivt hjertesvigt
- Uvanlig benstørrelse eller form eller deformitet, der forhindrer korrekt pasform
- Forsigtighed og klinisk vurdering bør anvendes ved anvendelse af strømper på ben med venøse sår eller sår
- Hvis du er usikker, især med hensyn til tilstedeværelsen af arteriel sygdom, skal du søge ekspertbistand
- Beslut, hvilken længde af strømper der skal anvendes, under hensyntagen til:
- Klinisk vurdering
- Patientens præferencer
- Konformitet
- Kompliance
- Kirurgisk/ sårsted
- Indhent informeret patientens samtykke til behandling med AES
- Måle patientens ben for at finde den korrekte størrelse, idet du skal være opmærksom på, at der kan være behov for forskellige størrelser for hvert ben; Dette kan gøres med patienten i sengen eller stående
- For lårlange strømper:
- Måler omkredsen af begge lår på deres bredeste sted
- Måler omkredsen af begge lægge på deres bredeste sted
- Måler afstanden fra glutealfuren (baldefolden) til hælen
- For knælange strømper:
- Måler omkredsen af begge lægge på det bredeste sted
- Måler afstanden fra knæhasen til hælen
- Vælg de korrekte strømper ved hjælp af producentens måltabel
- Afsæt strømperne på patientens ben.
- Undervis patienten i, hvordan han/hun skal tage dem på og af. Sørg for, at patienten forstår, at strømperne vil reducere risikoen for VTE
- Monitorer bivirkninger af AES
- Bede patienten om at rapportere eventuelle følelser af følelsesløshed, prikken, smerte eller ubehag
- Aftag strømperne dagligt for at vaske dem og inspicere hudens tilstand, især over hælene og knoglefremspring
- Patienter med betydeligt nedsat mobilitet, dårlig hudintegritet eller sansetab bør få deres hud kontrolleret to til tre gange om dagen
- Hvis der er tegn på mærker, blærer eller misfarvning af huden, eller hvis en patient oplever smerter, afbryd brugen af AES og overvej alternativ mekanisk profylakse
- Opmål benene igen, hvis de udvikler hævelse eller ødem
- Rådgiv patienterne at bære AES dag og nat, indtil deres mobilitet ikke længere er væsentligt nedsat
- Fuldfør dokumentation
- Hvis patienten har brug for strømper ved udskrivelsen, give patienterne mundtlig og skriftlig information i henhold til producenternes vejledning om pleje af strømperne og kontrol af deres hud
Benko T et al (1999) The physiological effect of graded compression stockings on blood flow in the lower limb: en vurdering med farvedopplerultralyd. Phlebology; 14: 17-20.
Dennis M et al (1999) Effectiveness of thigh-length graduated stockings to reduce the risk of deep vein thrombosis after stroke (CLOTS trial 1): a multicentre, randomised controlled trial. The Lancet; 373 (9679): 1958-1965.
National Institute for Health and Clinical Excellence (2010a) Venous Thromboembolism – Reducing the Risk (Venøs tromboembolisme – Reduktion af risikoen). London: NICE.
National Institute for Health and Clinical Excellence (2010b) Venous Thromboembolism Prevention Quality Standard (kvalitetsstandard for forebyggelse af venøs tromboemboli).London: NICE.