Kære redaktør

I deres analyse af vitale statistikker over levende fødsler i USA, hvor de søgte efter en sammenhæng mellem faderens alder og perinatale resultater, konkluderede Khandawala og kolleger, at “avanceret faderens alder er forbundet med negative virkninger på både mødre og afkom”.1 I den linkede leder henviser Hilary Brown til et par af de metodologiske valg, som forfatterne har foretaget, og fremhæver “sundhedspleje før fødslen af begge køn”.2

Abraham var 100 år gammel og Sara 90 år, da deres søn Isak blev født, ifølge Bibelen.3 Ud over den sunde og frugtbare lang levetid i Det Gamle Testamente giver historien også et af de bedste eksempler på “samlinearitet af variabler”. I samfund dengang og nu er moderens alder mere eller mindre parallel med den stigende alder hos faderen. I deres analyse gjorde Khandawala et al. et værdifuldt forsøg på at negligere denne indflydelse ved at analysere med stratificerede blokke af moderens alder og således forsøge at destillere de sande negative virkninger af stigende faderens alder på afkommet.1

Authorerne kunne have overvejet to andre tilgange for at afmystificere det sande bidrag, der udelukkende kan tilskrives faderens stigende alder. 1. At kigge efter muligheder for korrelationer i centrale primære perinatale resultater end blot de overordnede foreninger som pænt demonstreret. Det er unødvendigt at sige, at en korrelation ofte er tættere på en årsagssammenhæng end en observeret association. Det ville være en udfordring i en befolkningsanalyse, men deres meget store stikprøve og målbare resultater kunne give en mulighed. 2. Yderligere fjerne det resterende bidrag fra moderens alder ved undfangelsen. Dette kunne opnås ved at fjerne de “co-lineært parrede variabler” (når både moderens og faderens alder var i opadgående retning) og forsøge at fastslå effekten af “bioækvivalens” eller “bio-divergens” i en underanalyse. Multikollinearitet opstår, når mindst to stærkt korrelerede prædiktorer vurderes samtidig i epidemiologiske undersøgelser.4

Forfatterne diskuterede, at den øgede risiko med faderligt bidrag er “dosisafhængig” (aldersafhængig) og viste den J-formede sammenhæng. Der er imidlertid også mulighed for at foretage en delanalyse af de 111130 (0,3 %) fædre over 55 år, hvoraf 41164 (41,9 %) havde afkom med en moderens alder under 29 år.1 Er der en dosisafhængig association for et relativt bedre resultat i disse ‘yngre mødre’, når faderens alder er fremadskridende? I en verden i forandring, hvor biologisk samlinearitetsparring ofte udfordres på grund af nye “sociale konstruktioner” i udvikling, er der måske også relevans for dette spørgsmål.5 I forbindelse med prækonceptionel sundhedspleje og pars fertilitetsvalg, når forældrenes alder er mere divergerende, kan denne yderligere information være af stor værdi.

Sandsynligheden for en sund graviditet fra undfangelse til sikker fødsel er måske den bedste markør for “graviditetsresultatet”. Dette kunne ikke behandles i deres artikel, og forfatterne fremhæver dette som en begrænsning, da datakilden primært er baseret på fødselsattester. En fremtidig analyse, der tager hensyn til fostertab i tidlige og midterste trimester, dødfødsler på kort sigt og udviklingsresultater af levendefødte fra robuste befolkningsbaserede prospektive datasæt, kunne potentielt belyse årsagssammenhængen mellem negative perinatale resultater og en stigende alder hos faderen.

1.Khandawala YS, Baker VL, Shaw GM, Stevenson DK, Lu Y, Eisenberg ML. Forbindelse mellem faderens alder og perinatale resultater mellem 2007 og 2016 i USA: befolkningsbaseret kohortestudie. BMJ 2018;363:k4372
2.Brown HK. Paternal factors in preconception care: the case of paternal age.BMJ 2018;363:k4466.
3.Det gamle testamente, Bibelen. 1. Mosebog 17:17 og 21:1-7. https://bibleview.org/en/bible/genesis/isaac-birth/ (tilgået den 3. november 2018).
4.Vatcheva KP, Lee M, McCormick JB, Rahbar MH. Multikollinearitet i regressionsanalyser udført i epidemiologiske undersøgelser. Epidemiology (Sunnyvale) 2016 April;6(2):227.
5.Nybo Anderson AM, Urhoj SK. Er avanceret alder hos faderen en sundhedsrisiko for afkommet? Fertil Steril 2017;107:312-8.