Mit hjerte er tungt, mens jeg sidder ned for at skrive dette indlæg.

I tirsdags fik vores familie besked om, at en meningsløs voldshandling blev begået mod en kær vens 28-årige datter. Amanda og hendes mand boede i nærheden af Indianapolis i en rolig underafdeling. De har en søn på 1 år og har for nylig meddelt, at de ventede endnu et barn. Amandas mand, Davey, er præst i en lokal kirke. Vores familie er forbundet med Amanda gennem hendes forældre, som plejede at bo i vores samfund, mens hendes far var vores præst i flere år.

Davey kom hjem tirsdag morgen for at finde sin dejlige brud bevidstløs. Hun var blevet skudt to gange, den ene gang i hovedet, mens deres søn var blevet efterladt uskadt i huset. Det ser ud til, at der var tale om et indbrud i hjemmet, der gik grueligt galt. Amanda lå i koma, i kritisk tilstand, og kæmpede for sit liv på et hospital i Indianapolis indtil onsdag, hvor både Amanda og hendes ufødte barn blev budt velkommen hjem af vor Herre og frelser.

Jeg vil gerne bede jer om at stoppe det, I er i gang med lige nu, og tage et øjeblik til at løfte denne familie op i jeres bønner.

Vores familie kender på egen krop den fantastiske kraft, som bønner har. Den gør en forskel. Den giver trøst og fred. Bøn giver styrke.

At forsøge at helbrede fra denne type selv er ikke menneskeligt muligt. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi råber til Gud om hjælp. Med ham er alle ting mulige.

Jeg husker nogle dage, mens David lå på brandsårsafdelingen, at jeg vidste, at andre mennesker bad for vores familie, simpelthen fordi jeg ikke kunne have gjort det, der skulle gøres dagligt i min egen styrke – Gud gjorde kampen for mig. Jeg ved, at de familier, der er berørt af denne tragedie, vil have brug for vores bønner til at løfte dem op og vejlede dem i de kommende dage, uger og måneder.

Det er min bøn, at Gud vil være med Amandas mand, Davey, mens han bearbejder alt. Jeg beder om, at Guds kærlige og nådige arme må være svøbt omkring hvert familiemedlem, mens de søger trøst, helbredelse og fred. Hjælp dem til at finde hvile i Herren. Jeg beder til, at bitterhed og vrede ikke vil få fat i deres hjerter, mens de forsøger at forstå denne vanskelige situation. Jeg beder til, at der på en eller anden måde vil komme noget godt ud af dette, og at deres familie fortsat vil være i stand til at vise Kristi kærlighed til andre.

Mens vores hjerter gør ondt, mens vi forsøger at forstå dette, må vi huske på, at Gud er med i dette. Han vil trygge dem, der bliver efterladt, og som troende sørger vi ikke, som om der ikke er noget håb – der er håb i vores frelse og i Amandas genforening med Kristus. 1 Thessalonikerbrevet 4:13 minder os om, at hvis vi sætter vores lid til Jesus og tror på ham, vil vi få evigt liv. Amanda var en trofast tilhænger af Jesus Kristus. Hun og hendes mand samt hendes familie bekendte sig til en stærk kristen tro og arbejdede ubesværet på at tjene og undervise andre. Fordi Amanda var troende, kan vi være sikre på, at hun er i Jesu kærlige arme i dag.

1 Thessaloniker 4:13 Men vi ønsker ikke, brødre, at I skal være uvidende om dem, der er sovet ind, for at I ikke skal sørge som andre, der ikke har noget håb.

Vi beder for hendes mor og far, hendes mand og unge søn og for hendes udvidede familie og venner, mens de sørger over hendes tab og det ufødte barns tab.

Gud kan gøre store ting. Der er ingen overraskelser for Gud. Han var sammen med Amanda tirsdag morgen og er fortsat sammen med hende lige nu. Han vil også være med hendes mand og familie og med os alle sammen, mens vi sørger og heler efter denne tragiske begivenhed.

Vis venligst fortsat at løfte denne familie op i bøn.