Nobelprisen er ikke fremmed for kontroverser; som New York Times skriver, “begyndte Nobelprisen at udvælge vindere i 1901, og i næsten lige så lang tid er nogle af dens valg blevet angrebet som værende politiserede, snæversynede eller bare misvisende.”

En af de mest omdiskuterede kontroverser var, da Barack Obama fik Nobels fredspris i 2009. For nogle syntes det at være et selvindlysende valg. Obama var en legemliggørelse af håb og lighed og repræsenterede meget af det, som Nobelprisen havde til formål at skabe hos andre.

Men selv Det Hvide Hus var lunkent over for nyheden. Som kommunikationsforsker Robert Terrill skriver: “Obama-administrationen befandt sig i den akavede situation at forsøge at nedtone en af klodens mest højtprofilerede priser … Som Lynn Sweet tørt bemærkede: ‘Der var ingen fest i Det Hvide Hus for Nobelprisen’.” Terrill fortsætter:

Igennem hele valgkampen havde Obamas modstandere hånet ham som en “international superstjerne uden resultater”, og tildelingen af prisen på baggrund af indrømmet spinkle resultater syntes at kunne indbyde til lignende vurderinger. Som et tidligere medlem af George W. Bushs administration udtrykte det, kunne prisen let blive “en gave til højrefløjen”.

Fredsprisen udløste faktisk modreaktioner. Terrill rapporterer, at højrefløjskommentatoren Rush Limbaugh sagde, at Nobelkomitéen netop havde “begået selvmordsbomber” og reduceret prisens troværdighed til “hvad det end er for nogle priser, de putter i Cracker Jacks i disse dage.”

Som nogle af Obamas kritikere havde en pointe. Nobels fredspris er blevet givet til politiske dissidenter og frihedskæmpere med lange historier af store personlige ofre mod brutal undertrykkelse. Til sammenligning var Obamas resultater, selv om de var prisværdige, tynde. Og så var der den umiddelbare ironi i at give fredsprisen til en præsident, hvis land var indviklet i krig.

Terrill bemærker, at der desuden var mindst én skribent, der fandt forfatningsmæssige grunde mod Nobelprisen: “One opinion piece in the Washington Post suggested that it was unconstitutional for Obama to receive the Nobel Prize because it violated Article I, Section 9, of the U.S. Constitution, som forbyder embedsindehavere at modtage ’emolumenter’ fra en udenlandsk konge.”

Obamas takketale var fint udformet og holdt, idet han på samme tid nedtonede præstationen og understregede vigtigheden af fred, samtidig med at han anerkendte krigshandlingernes tilstand. Det var en tekst, der afspejlede situationens delikate karakter.

I sidste ende udtalte Obama selv åbent, at han ikke følte, at han fortjente prisen, men accepterede den i ånden af, hvad den kunne repræsentere. Terrill rapporterer, at Obama sagde: “‘…denne pris afspejler den slags verden, som disse mænd og kvinder og alle amerikanere ønsker at opbygge – en verden, der giver liv til løftet i vores grundlovsdokumenter.””