En almindelig årsag til nakkesmerter, især hos ældre patienter, er cervikal stenose. Cervikal stenose er en forsnævring af rygmarvskanalen i nakkeområdet eller den øverste del af rygsøjlen. Denne forsnævring lægger pres på rygmarven. Mens nogle patienter er født med denne forsnævring, forekommer de fleste tilfælde af cervikal stenose hos patienter over 50 år og er resultatet af aldring og “slitage” af rygsøjlen.

Mange patienter med cervikal stenose har en historie med en eller anden form for skade eller traume på nakken, men dette traume kan dog have fundet sted mange måneder eller endda år før stenose-symptomer opstår.

Symptomer

Symptomerne på cervikal spinal stenose kan omfatte følgende:

• Nakkesmerter; ikke altid alvorlige.
• Smerter, svaghed eller følelsesløshed i skuldre, arme og ben.
• Håndklodsethed.
• Gang- og balanceforstyrrelser.
• Brændende fornemmelser, prikken og nåle i den involverede ekstremitet, f.eks. arm eller ben.
• I svære tilfælde blære- og tarmproblemer.
• Og selv om det er sjældent, kan svære tilfælde også forårsage betydeligt funktionstab eller endda paraplegi.

Diagnose

God behandling af cervikal spinal stenose er altid baseret på en præcis diagnose. Den omfattende diagnostiske proces omfatter:

Medicinsk anamnese

Din læge vil tale med dig om dine symptomer, hvor alvorlige de er, og hvilke behandlinger du allerede har prøvet.

Fysisk undersøgelse

Du vil blive omhyggeligt undersøgt for bevægelsesbegrænsninger, problemer med balancen og smerter. Under denne undersøgelse vil lægen også kigge efter tab af reflekser i ekstremiteterne, muskelsvaghed, tab af følelse eller andre tegn på rygmarvsskade.

Diagnostiske undersøgelser

Lægerne starter normalt med røntgenbilleder, som gør det muligt at udelukke andre problemer som f.eks. tumorer og infektioner. CT-scanninger og MR-scanninger giver et tredimensionelt billede af halshvirvelsøjlen og kan hjælpe med at opdage osteofytter (knoglevækster) og diskusprolapser. Lejlighedsvis bruger lægerne et myelogram. Dette er en test, der indebærer indsprøjtning af flydende kontrastfarvestof i rygsøjlen for at vise, hvor trykket på rygmarven opstår.

Non – Operativ behandling

De fleste tilfælde af cervikal spinal stenose behandles med succes med ikke-kirurgiske teknikker såsom smerte- og antiinflammatoriske lægemidler. Afhængigt af omfanget af nerveinvolvering kan nogle patienter være nødt til midlertidigt at begrænse deres aktiviteter og bære en cervikal krave eller nakkebøjle i en periode. De fleste patienter har dog kun brug for hvile i en kort periode. Der vil også blive ordineret fysioterapeutiske øvelser for at hjælpe med at styrke og stabilisere nakken samt opbygge udholdenhed og øge fleksibiliteten.

Kirurgisk behandling

Hvis ikke-kirurgiske foranstaltninger ikke virker, kan din læge anbefale operation for at behandle din cervikale spinal stenose. Der findes en række kirurgiske teknikker, der kan bruges til at behandle denne tilstand. Målet med hver af disse kirurgiske dekompressionsbehandlinger er at udvide rygmarvskanalen og lindre trykket på rygmarven ved at fjerne eller trimme det, der forårsager kompressionen. Da alle kirurgiske indgreb imidlertid indebærer en vis risiko, vil din læge drøfte alle dine muligheder med dig, før han/hun beslutter, hvilket indgreb der er bedst for dig.

Den mest almindelige operation for cervikal stenose kaldes en dekompressiv laminektomi, hvor hvirvlernes laminae (tag) fjernes, hvorved der skabes mere plads i rygmarvskanalen til nerverne. Hvis kun en del af laminerne skal fjernes, kaldes det en laminotomi.

Din kirurg kan også overveje at udføre en posterior laminoplasty. Denne teknik er med til at bevare rygsøjlens stabilitet, samtidig med at rygmarvskanalen udvides.

Hvis der er diskusprolaps eller udbuling, kan disse også fjernes (dette kaldes en discektomi) for at øge pladsen i rygmarvskanalen. Nogle gange er det også nødvendigt at udvide foramen (det område, hvor nerverødderne kommer ud af rygmarvskanalen). Denne procedure kaldes en foraminotomi.

For de patienter, der har brug for kirurgisk reparation på mere end ét niveau, eller som har betydelig ustabilitet i rygsøjlen, kan der ud over dekompressionskirurgien foretages en spinal fusion. Dette indebærer, at man tager et lille stykke knogle (normalt fra hoften) og transplanterer det på rygsøjlen. Der anvendes spinal hardware (kaldet instrumentering) som f.eks. plader og skruer til at støtte rygsøjlen og give yderligere stabilitet. I de fleste tilfælde kan vi på forhånd afgøre, om det er nødvendigt med en fusionsoperation. Hvis det er tilfældet, vil vi drøfte dette med dig, så du er klar over, hvad der bliver gjort.

Genoptræning

De fleste patienter kan begynde at komme ud af sengen samme dag, som operationen udføres! Aktiviteten øges gradvist, og patienterne er typisk i stand til at gå hjem inden for få dage efter deres operation, afhængigt af operationens omfang. Som ved de fleste operationer vil der være en vis smerte efter indgrebet. Lægerne har dog smertestillende medicin til rådighed, som vil hjælpe dig med at holde dig komfortabel. Lægerne i dag tager smertebehandling meget alvorligt!

Du skal fortsat hvile dig derhjemme. Du vil blive instrueret i, hvordan du gradvist kan øge din aktivitet. Du skal muligvis stadig tage smertestillende medicin i et stykke tid. Smerter og ubehag bør dog begynde at aftage inden for en uge eller to efter operationen. Andre teknikker til at mindske smerter og øge fleksibiliteten vil blive drøftet med dig, inden du tager hjem. Hvornår du kan vende tilbage til arbejdet og andre aktiviteter som f.eks. sport og bilkørsel vil også blive drøftet med dig af din læge.