Behandlingsmuligheder for patienter, der er diagnosticeret med delvist blokerede halspulsårer, men uden symptomer som f.eks. et mini-slagtilfælde eller forbigående blindhed på det ene øje (amaurosis fugax), bør overvejes nøje og anbefales på et individuelt grundlag, ifølge en gennemgang af medicinsk litteratur, der er offentliggjort i Mayo Clinic Proceedings.

Halspulsårerne forbinder hjertet og hjernen på forsiden af halsen. Stenose opstår, når arterierne bliver tilstoppet med fedtaflejringer. Slagtilfælde kan være et problem. “Der kan være en knæfaldsreaktion, når man finder ud af, at patienterne har en blokering,” siger Giuseppe Lanzino, M.D., en neurokirurg fra Mayo Clinic og hovedforfatter af forskningsoversigten. “Svaret er ofte: “Du skal opereres.”

“En blokering betyder ikke nødvendigvis, at en patient vil få et slagtilfælde,” siger Dr. Lanzino. En delvis blokering (større end 60 procent) hos patienter uden symptomer indebærer en risiko for slagtilfælde på ca. 2 procent hvert år. Denne øgede risiko skal afvejes mod risikoen og fordelene ved behandlingen.

Dr. Lanzino siger, at patienterne har brug for en omhyggelig evaluering på flere specialer for at bestemme den bedste behandlingsmulighed, og behandlingen skal være individualiseret. Behandlingen kan omfatte:

• Medicinering (behandling med trombocythæmmende lægemidler) og styring af risikofaktorer. Risikofaktorer omfatter højt blodtryk, fedme, højt kolesteroltal, diabetes og tobaksbrug.
• Karotis endarterektomi, en operation, hvor halspulsåren åbnes, og fedtaflejringerne fjernes.
• Karotis angioplastik og stentning, hvor et langt, hult plastikrør (kateter) indføres i lysken og føres til den forsnævrede halspulsåren. En lille ballon i enden af kateteret pustes op for at åbne den forsnævrede arterie. Der indsættes en metalstent for at forhindre, at arterien forsnævres igen.

Dr. Lanzino arbejdede sammen med Mayo Clinic-neurologerne Alejandro Rabinstein, M.D., og Robert D. Brown, M.D., for at gennemgå de mest aktuelle undersøgelser, der omhandler medicinsk, kirurgisk og endovaskulær behandling af forsnævring af halspulsåren. Deres resultater, der blev offentliggjort i april 2009, omfattede:

Kirurgi er bedst for de fleste patienter med symptomer: Carotis endarterektomi bør kraftigt overvejes for symptomatiske patienter med 70 til 99 procent blokering i carotisarterien. Det bør også overvejes for dem med 50 til 69 procent stenose. Lægerne er enige om, at for de fleste patienter med moderat til svær blokering er kirurgi den sikreste og mest effektive behandling, hvis den udføres af et kirurgisk team, der har en meget lav komplikationsrate.

Symptomer på carotisstenose omfatter forbigående blindhed på det ene øje, svaghed eller følelsesløshed i en arm, et ben eller ansigtet eller midlertidig manglende evne til at tale eller forstå en samtale.

Angioplastik og stentning er en mulighed for symptomatiske patienter med højere risiko: Patienter med symptomer på carotisstenose, som har andre sundhedsrisici, der udelukker kirurgi, kan være gode kandidater til angioplastik og stenting.

Behandlingsmulighederne er mindre klare for asymptomatiske patienter: De fleste patienter med delvist blokerede halspulsårer har ingen symptomer, og det bedste indgreb er fortsat kontroversielt. Kirurgi er blevet betragtet som standarden, men det er ikke klart, at kirurgi giver større fordele end angioplastik og stenting eller medicinsk behandling alene (trombocythæmmende medicin og aggressiv korrektion af risikofaktorer). Der er store undersøgelser i gang for at finde frem til den mest effektive behandlingsmulighed.

Differentiering af symptomatiske og asymptomatiske patienter er afgørende: Patienter får ofte diagnosen carotisstenose efter at have opsøgt lægen på grund af svimmelhed, sløret syn, svævende billeder i synet eller generaliseret svaghed. Disse betragtes ikke som symptomer på halspulsårenstenose, selv når billeddannelse viser, at der er en blokering.

Alderen er vigtig, når behandlingen skal fastlægges: For patienter på 75 år og derover, især dem med andre helbredstilstande, kan risikoen ved behandling af carotisstenose overstige fordelene. For patienter på 80 år og derover har angioplastik og stenting en højere risiko for slagtilfælde end kirurgi (carotis endarterektomi).

Nedenfor er en youtube-video med Dr. Lanzino, der fortæller om undersøgelsen.