Fortsat fra oven… Mange stærke lårmuskler knytter sig til lårbenet og trækker i lårbenet under bevægelser af hofte- og knæleddet.

I den proximale ende af lårbenet findes en afrundet fremspring, der er kendt som lårbenshovedet. Lårbenshovedet danner hofteleddet med hoftebenets acetabulum. Hofteleddet giver benet et utroligt bevægelsesområde, samtidig med at det yder støtte til kroppens vægt.

I den distale ende af lårbenet mødes to afrundede kondyler med underbenets tibia- og fibulaknogler for at danne knæleddet. Knæet er et stærkt, men fleksibelt hængeled, der bruger muskler og ledbånd til at modstå de drejninger og belastninger, som kraftige benbevægelser medfører. Mellem lårbenet og skinnebenet ligger menisken, et lag af hård fibrobrusk, der fungerer som støddæmper.

I underbenet bærer skinnebenet det meste af kroppens vægt, mens fibula støtter balancemusklerne i underbenet og anklen. Skinnebenet danner det fleksible ankelled med fodens tarsalknogler. Kropsvægten er fordelt på de syv tarsaler, som kan forskydes en smule for at give små justeringer af ankelstilling og fodstilling. Calcaneus, eller hælbenet, er den største tarsalknogle og hviler på jorden, når kroppen står.

Tarsalknoglerne og de fem lange mellemfodsknogler danner sammen fodbuerne. Kroppens vægt, der bæres af foden, fordeles over fodbuerne fra fodrodsknoglerne og mellemfodsknoglerne, som har kontakt med jorden, når de står. Ligesom tarsalknoglerne kan mellemfodsknoglernes position justeres for at ændre fodens form og påvirke kroppens balance og kropsholdning.

I forlængelse af den distale ende af mellemfodsknoglerne udgår tæernes små phalanges. Fodleddene er forbundet med flere muskler i benet via lange sener. Fodleddene kan bøje eller strække sig for at ændre fodens form for at skabe balance og give foden ekstra løftestang under gang.