Hvad forårsager BPPV?

BPPV opstår, når små kalciumkrystaller kaldet otoconia løsner sig fra deres normale placering på utriclen, et sanseorgan i det indre øre.

Hvis krystallerne løsner sig, kan de flyde frit i de væskefyldte rum i det indre øre, herunder de halvcirkulære kanaler (SCC), der fornemmer hovedets rotation. Otoconia vil lejlighedsvis drive ind i en af SCC’erne, normalt den bageste SCC på grund af dens orientering i forhold til tyngdekraften i den laveste del af det indre øre.

Otoconiaen vil ikke forårsage et problem, når den befinder sig i en SCC, før personens hoved ændrer stilling, f.eks. ved at kigge op eller ned, ved at gå fra liggende til siddende eller liggende til siddende i sengen, eller ved at rulle rundt i sengen. Otoconien bevæger sig til den nederste del af kanalen, hvilket får væsken til at strømme i SCC’en, hvilket stimulerer balancenerven (ottende kranie) og forårsager svimmelhed og hoppende øjne (nystagmus).

BPPV-symptomer

Personer med BPPV kan opleve en snurrende fornemmelse – svimmelhed – hver gang der sker en ændring i hovedets stilling.

Symptomerne kan være meget belastende. Folk kan falde ud af sengen eller miste balancen, når de rejser sig fra sengen og forsøger at gå. Hvis de hælder hovedet bagud eller fremad, mens de går, kan de endda falde og risikere at komme til skade. Svimmelhed kan få personen til at føle sig ret syg med kvalme og opkastning.

Mens kendetegnende for BPPV er svimmelhed i forbindelse med ændringer i hovedets stilling, føler mange mennesker med BPPV også en mild grad af ustabilitet mellem deres tilbagevendende anfald af positionel svimmelhed.

Det kan være pludseligt og skræmmende, når BPPV begynder at opstå. Folk kan tro, at de er alvorligt syge; for eksempel kan de frygte, at de er ved at få et slagtilfælde. En læges diagnose af BPPV kan være betryggende, især når folk forstår, at der er hjælp at hente til at lindre deres symptomer.

Selv uden behandling er det sædvanlige sygdomsforløb en afbødning af symptomerne over en periode på dage til uger, og nogle gange sker der en spontan opløsning af tilstanden. I sjældne tilfælde kan personens symptomer vare i årevis.

Hvad fremkalder BPPV?

I mange mennesker, især ældre voksne, er der ingen specifik begivenhed, der forårsager BPPV, men der er nogle ting, der kan fremkalde et anfald:

• Mildt til alvorligt hovedtraume

• Hold hovedet i den samme stilling i lang tid, f.eks. i tandlægestolen, i skønhedssalon eller under streng sengeleje

• Kørsel på cykel på ujævne stier

• Høj intensitet i aerobic

• Andre sygdomme i det indre øre (iskæmisk, inflammatorisk, infektiøs)

BPPV-diagnose

Diagnosticering af BPPV indebærer, at man tager en detaljeret anamnese af en persons helbred. Lægen bekræfter diagnosen ved at observere nystagmus – ryk i personens øjne, der ledsager svimmelheden forårsaget af ændring af hovedets stilling. Dette opnås ved hjælp af en diagnostisk test kaldet Dix-Hallpike-manøvre.

Først, mens personen sidder op, drejes hovedet ca. 45 grader til den ene side, mens han/hun sidder op. Dernæst lægges patienten hurtigt bagover med hovedet lige over kanten af undersøgelsesbordet. Denne bevægelse kan ofte fremkalde svimmelheden, og lægen kan observere for at se, om personens øjne viser det rykkende mønster af nystagmus. Et positivt svar bekræfter diagnosen BPPV. En MR- eller CT-scanning af hjernen er normalt unødvendig.

En læges diagnose af BPPV kan være betryggende, især når patienten forstår, at der er hjælp at hente til at lindre symptomerne. Selv uden behandling er det sædvanlige sygdomsforløb en afbødning af symptomerne over en periode på dage til uger, og nogle gange sker der en spontan opløsning af tilstanden.

BPPV-behandling

Epley-manøvre for BPPV

BPPV med den mest almindelige variant (krystaller i den bageste SCC) kan behandles med succes – uden prøver, piller, kirurgi eller særligt udstyr – ved at bruge Epley-manøvren.

Denne enkle, effektive tilgang til behandling af BPPV indebærer, at man sekventielt drejer hovedet på en måde, der hjælper med at fjerne krystallerne og hjælpe dem med at flyde ud af den halvcirkulære kanal. Flere repositioneringsmanøvrer udført under samme besøg kan være nødvendige.

Epley-manøvren og andre fysioterapi-manøvrer og øvelsesprogrammer ved sengekanten kan hjælpe med at repositionere krystallerne fra de semicirkulære kanaler. Der kan forekomme recidiv, og gentagne repositioneringsbehandlinger er ofte nødvendige.

Efter behandling med Epley-manøvren kan patienten begynde at gå med forsigtighed. Han eller hun bør undgå at lægge hovedet tilbage eller bøje sig langt fremad (f.eks. for at binde sko) resten af dagen. Det bør undgås at sove på siden af det berørte øre i flere dage.

Hvis krystallerne befinder sig et andet sted end i den bageste halvcirkulære kanal, kan der anvendes lidt andre manøvrer, men de er baseret på det samme princip om at flytte stenene ud af den forstyrrende halvcirkulære kanal. BPPV i den forreste kanal er overordentlig sjælden, da affald i denne kanal (placeret øverst i det indre øre) let falder ud af sig selv.

Andre behandlinger for BPPV

Overordnet er der ingen medicin påkrævet ved BPPV, medmindre patienten har svær kvalme eller opkastning. Hvis der er tale om ekstrem kvalme, kan lægen ordinere eller administrere medicin mod kvalme, især hvis personen ellers ikke ville være i stand til at tolerere repositioneringsmanøvrer.

Kirurgi er sjældent nødvendigt for at behandle denne tilstand. I sjældne tilfælde kan lægen anbefale et kirurgisk indgreb for at blokere den bageste halvcirkulære kanal for at forhindre sten i at trænge ind i og bevæge sig i kanalen. Mens den kirurgiske tilstopningsprocedure helbreder problemet, er den forbundet med en vis risiko, herunder høretab.

På lang sigt vender BPPV tilbage hos omkring halvdelen af de personer, der oplever det. For dem, der oplever hyppige tilbagefald, kan hjemmeøvelser hjælpe dem med at håndtere symptomerne selv.