Hydrokarotenoid: β-caroten

β-caroten er et af de mest studerede carotenoider – både på grund af dets A-vitaminaktivitet og dets rigelige forekomst i frugt og grøntsager. Epidemiologiske undersøgelser har ofte peget på, at rigelige mængder af carotenoider i kosten beskytter mod mange sygdomme. Kost, der er rig på frugt og grøntsager, anbefales for at mindske risikoen for sygdom og fremme et optimalt helbred. Når de fjernes fra plantematrixen og indgives som kosttilskud, forsvinder disse fordele imidlertid undertiden. Lungekræft er f.eks. den førende årsag til kræftdød i mange udviklede lande, og i 1990’erne forsøgte man i CARET-forsøget (β-Caroten and Retinol Efficacy Trial) at afprøve, om β-caroten gav beskyttelse mod kræft. CARET var baseret på en række observationsundersøgelser, der viste, at høje niveauer af β-caroten fra fødevarekilder beskyttede mod lungekræft; forsøget påviste imidlertid en øget risiko for lungekræft i behandlingsgruppen i forhold til kontrolgruppen. Efterfølgende undersøgelser på fritter viste, at de mængder β-caroten, der almindeligvis indtages fra frugt og grøntsager, beskyttede mod lungeskader, men at højere mængder, svarende til dem i CARET, øgede dannelsen af unormalt væv i lungerne.

Et lignende resultat blev observeret af α-Tocopherol β-caroten (ATBC) Study Group. Selv om der klart findes beviser, der viser en sammenhæng mellem β-caroten og forbedret lungefunktion, som i CARET-undersøgelsen, blev der i ATBC-forsøget også fundet en stigning i lungekræftraten blandt rygere. Det er plausibelt, at lungekræft allerede var begyndt hos rygerne, og at tilskud med β-caroten ikke kunne forhindre udviklingen. ATBC-undersøgelsen viste også en øget forekomst af angina pectoris, et mildt advarselstegn på hjertesygdom, der er kendetegnet ved brystsmerter, blandt storrygere. Dette kan skyldes lave blodniveauer af C-vitamin i undersøgelsesgruppen, hvilket førte til, at personerne ikke var i stand til at slukke β-carotenradikaler, men denne sammenhæng kræver mere forskning.

I både CARET- og ATBC-interventionsforsøgene blev der anvendt meget højere doser af β-caroten, end man kunne få fra den typiske kost, og de opnåede blodniveauer var to til seks gange højere end den 95. percentil af β-caroten i en undersøgelse af et repræsentativt udsnit af den amerikanske befolkning. Det er således fortsat uklart, om β-caroten er et procarcinogen eller et anticarcinogen. De sammenhænge med lavere sygdomsrisiko, der er observeret i epidemiologiske undersøgelser, kan afspejle andre beskyttende kostmidler eller et samspil mellem kostkomponenter. Desuden kan personer med et større indtag af frugt og grøntsager have en sundere livsstil, som bidrager til deres lavere risiko for kroniske sygdomme. Den højere sygdomsrisiko, der er observeret i kliniske forsøg, kan være forbundet med højdosis β-caroten med endnu uidentificerede mekanismer, den begrænsede behandlingsvarighed og tidspunktet for interventionerne med hensyn til kræftudvikling på grund af en historie med kraftig rygning. Der er behov for mere forskning i β-carotenets biologiske virkninger for at udforske mekanismerne. Der er i øjeblikket enighed om, at de gavnlige virkninger af β-caroten er forbundet med indtagelse via kosten, mens de skadelige virkninger i nogle delpopulationer er med tilskud på farmakologiske niveauer.

En anden forklaring på manglende gavnlige resultater med β-carotentilskud kan være, at ikke alle mennesker reagerer på β-carotenbehandling. Personer, der ikke reagerer på β-carotentilskud, kan være bedre til at omdanne det til A-vitamin, hvilket kan være drevet af A-vitaminstatus. Blodresponset på β-carotentilskud kan også være omvendt relateret til kropsmasseindekset (BMI) på grund af øget sekventering af lipofilt β-caroten af fedtdepoter, der findes hos personer med større BMI. Nogle personer med et større BMI har dog ikke nødvendigvis en høj kropsfedtprocent, men snarere øget magert muskelmasse.

Udmærkede fødevarekilder til β-caroten omfatter gulerødder, vintersquash, rød-orange sød kartoffel og forskellige typer af mørkegrønne bladgrøntsager. Der er ikke observeret nogen mangel eller toksicitet ved indtagelse af β-caroten gennem kosten, selv om et højt indtag kan være forbundet med gul pigmentering af huden, fordi carotenoider lagres i fedtvævet. Kosttilskud med β-caroten er almindeligt forekommende. I den hidtil største observations-/interventionsundersøgelse blandt postmenopausale kvinder, Women’s Health Initiative, rapporterede ca. 50 %, at de brugte et tilskud indeholdende β-caroten. Women’s Health Initiative omfattede både et klinisk forsøg og en observationsundersøgelse med mere end 160000 kvinder. Physicians’ Health Study II omfattede også β-caroten som en intervention for at bestemme balancen mellem risici og fordele ved denne carotenoid i forhold til kræft, hjerte-kar-sygdomme og øjensygdomme.