Man troede engang, at dannelsen af den første celle var den vanskeligste og mest tidskrævende del af skabelsen, men da den første celle først var dannet, havde det ikke taget lang tid for flercellede organismer at udvikle sig.

Fossile beviser viser, at flercelligt liv opstod for omkring 600 millioner år siden, men jordens alder var dog over 4,6 milliarder år gammel. Når man lagde disse to kendsgerninger sammen, så det ud til, at jorden var livløs i de første 3 milliarder år, og i den tid blev bestanddelene i de første celler langsomt syntetiseret, trukket sammen og samlet til den første protocelle.

Men da den første celle først var blevet dannet, tog velforståede evolutionære kræfter over, og meget hurtigt dukkede flercellede væsener op, som tilpassede sig til en lang række forskellige miljøforhold og hurtigt spredte sig over planetens overflade.

Men denne konventionelle opfattelse synes at være forkert. I 1965 kiggede E.S. Barghoorn og J.W. Schopf ind i en type sten kaldet Fig-Tree cert, som man mente var mindst 3,1 milliarder år gammel. Der fandt de de fossiliserede rester af bittesmå mikroorganismer, som kun var synlige ved hjælp af elektronmikroskopet. Disse nyopdagede væsner havde meget enkle strukturer og lignede moderne bakterier meget, så Barghoorn og Schopf kaldte deres opdagelse Eobacterium isolatum, som betyder “solitær daggrybakterie”.”