Læringsresultater
- Beskriv den grundlæggende struktur af nukleinsyrer
Nukleinsyrer er vigtige makromolekyler i livets kontinuitet. De bærer cellens genetiske blueprint og bærer instruktioner for cellens funktion.
Figur 1. Et nukleotid består af tre komponenter: en nitrogenbase, et pentosesukker og en fosfatgruppe.
De to hovedtyper af nukleinsyrer er desoxyribonukleinsyre (DNA) og ribonukleinsyre (RNA). DNA er det genetiske materiale, der findes i alle levende organismer, lige fra encellede bakterier til flercellede pattedyr.
Den anden type nukleinsyre, RNA, er for det meste involveret i proteinsyntesen. DNA-molekylerne forlader aldrig kernen, men bruger i stedet et RNA-mellemled til at kommunikere med resten af cellen. Andre typer RNA er også involveret i proteinsyntesen og dens regulering.
DNA og RNA består af monomerer, der er kendt som nukleotider. Nukleotiderne kombineres med hinanden for at danne et polynukleotid, DNA eller RNA. Hver nukleotid består af tre komponenter: en nitrogenbase, et pentose-sukker (med fem kulstofatomer) og en fosfatgruppe (figur 1). Hver nitrogenbase i en nukleotid er knyttet til et sukkermolekyle, som er knyttet til en fosfatgruppe. Nukleotiderne bindes sammen af fosfodiesterbindinger for at danne polynukleotidet.
DNA’s dobbelthelikale struktur
Figur 2. Dobbelt-helix-modellen viser DNA som to parallelle strenge af sammenflettede molekyler. (kilde: Jerome Walker, Dennis Myts)
DNA har en dobbelthelikal struktur (figur 2). Det består af to strenge, eller polymerer, af nukleotider. Strengene er dannet med kovalente bindinger mellem fosfat- og sukkergrupper i tilstødende nukleotider.
De to strenge er bundet til hinanden ved deres baser med hydrogenbindinger, og strengene vikler sig om hinanden i deres længde, deraf betegnelsen “double helix”, som betyder en dobbeltspiral.
De skiftende sukker- og fosfatgrupper ligger på ydersiden af hver streng og udgør DNA’s rygrad. De nitrogenholdige baser er stablet i det indre, som trinene på en trappe, og disse baser danner par; parrene er bundet til hinanden ved hjælp af hydrogenbindinger. Baserne danner par på en sådan måde, at afstanden mellem de to strengeres rygrad er den samme hele vejen gennem molekylet.
Afprøv det
Bidrag!
Forbedre denne sideLær mere