Den såkaldte “Blue Whale-udfordring” var angiveligt et online “selvmordsspil” rettet mod teenagere, der stillede 50 opgaver over 50 dage. Udfordringen skulle angiveligt være forbundet med adskillige dødsfald rundt om i verden. Men der var ikke meget ved “spillet”, der var helt som det så ud.

De første opgaver var ret uskadelige: “Vågn op midt om natten” eller “Se en skræmmende film”. Men dag for dag blev opgaverne mere uhyggelige.

“Stå på afsatsen på et højhus”.

“Skær en hval i din arm.”

Den sidste udfordring? Et krav om, at brugeren skal begå selvmord.

Udfordringen skulle angiveligt være startet i Rusland, men rapporterne om den spredte sig hurtigt til andre lande: Ukraine, Indien og USA.

Hundredvis af dødsfald blev rapporteret at være forbundet med det såkaldte “selvmordsspil”.

Men en nærmere undersøgelse har afsløret noget mærkeligt. Spillet, i hvert fald som det oprindeligt blev rapporteret, synes slet ikke at have eksisteret.

Originalhistorie

Historien om Blue Whale-udfordringen begyndte med Rina Palenkova.

Den 22. november 2015 lagde Rina, en teenager, der bor i det sydøstlige Rusland, en selfie ud.

På billedet står hun udenfor. Et sort tørklæde er viklet om hendes mund og næse. Hun stikker sin langfinger op mod kameraet. Det ser ud, som om den er dækket af tørret blod.

I billedets billedtekst står der: “Nya bye”. Dagen efter tog hun sit eget liv.

Du er måske også interesseret i:

• Russisk piges selvmord giver anledning til national debat
• Er denne kvindes ‘manspreading’-video et kremlsk fupnummer?
• Hvordan er det at forhindre et selvmord?
• De memes, der kan få dig fængslet i Rusland

Rina Palenkovas død blev diskuteret i en bestemt type chatrum, der blev hostet af Ruslands største sociale netværk VKontakte. Disse fora var steder, hvor teenagere mødtes for at tale om dagligdags ting som skole og hvilke klassekammerater de var lun på, men også om mørkere emner: depression, ensomhed og selvmord.

Gyserhistorier blev udvekslet. Det uhyggelige ved disse historier kom af, hvor virkelige de virkede, hvilket ofte blev opnået ved hjælp af falske billeder eller manipulerede optagelser.

Det er online-ækvivalenten til den påstand, som klassiske gyserfilm fremsætter om, at de er “baseret på sande hændelser”. For i hjertet af enhver god spøgelseshistorie er der en smule plausibilitet.

Det var i disse grupper, hvor grænsen mellem fakta og fiktion ofte var sløret, at brugerne skrev febrilsk om Rina. I nogle tilfælde roste de hende for at have afsluttet sit liv. Videoer, der foregav at være hendes sidste øjeblikke, blev lagt ud på nettet.

Men midt i rygterne var der et problem.

“Ingen kendte faktisk den sande historie bag hendes selvmord”, siger Daria Radchenko, en seniorforsker ved det russiske akademi for nationaløkonomi og offentlig administration, som har undersøgt den såkaldte Blue Whale-udfordring.

Og kort tid efter smeltede Rinas historie sammen med andre historier om teenageres selvmord.

Juleaftensdag 2015 begik den 12-årige Angelina Davydova selvmord i den russiske by Ryazan. Lidt over fjorten dage senere gjorde Diana Kuznetsova, en teenager fra samme by, det samme.

Da forældrene undersøgte de onlinekonti, som deres døtre havde efterladt, fandt de noget mærkeligt – de to piger var en del af lignende onlinegrupper.

I disse grupper var der tegninger af Rina Palenkova, indlæg om selvmord og talrige omtaler af blåhvaler.

Hvorfor blåhvaler?

Der har været mange spekulationer om, hvordan hvaler blev forbundet med selvmord i disse grupper. Nogle journalister hævder, at det skyldes, at hvaler har været kendt for at strande sig selv, et fænomen, der har undret forskerne. Andre siger, at det er en reference til sangtekster fra et russisk rockband ved navn Lumen.

Det er naturligvis svært at sige, hvorfor visse billeder giver særlig genklang. Hvaler er ensomme og trist udseende dyr. De egner sig til gode memes. Et af de mest delte billeder var et af de mest delte billeder af en hval, der flyver over en by om natten. Det indfangede ånden i disse grupper – melankolsk og stille og roligt surrealistisk.

Men det var ikke før maj 2016, at spekulationer om blåhvaler og selvmord blev en del af den nationale samtale i Rusland.

En artikel af journalisten Galina Mursalieva i Novaya Gazeta, en undersøgende avis, sendte historien i gang.

Mursalieva antydede, at der inden for visse online-grupper, nogle af dem med gådefulde navne som “Ocean Whales” og “f57”, eksisterede et spil.

I dette spil stillede såkaldte “kuratorer” spillerne 50 opgaver i løbet af 50 dage. På den sidste dag blev brugeren instrueret om at tage sit eget liv.

I Novaya Gazeta-rapporten anslås det, at 130 børn kunne have begået selvmord mellem november 2015 og april 2016 på grund af deres deltagelse i disse grupper. Det kom til at blive kendt verden over som Blue Whale-udfordringen.

Det tog ikke lang tid, før historien skabte betydelig bekymring. Guvernøren for Ulyanovsk i det vestlige Rusland gik på tv for at sammenligne Blue Whale-udfordringen med gruppen Islamisk Stat.

Snart spredte panikken sig uden for Rusland. I Georgia, USA, begik en 16-årig pige selvmord. Det var først senere, da hendes familie havde fået kendskab til Blue Whale-udfordringen, at de indså betydningen af de meterhøje malerier, som hun havde færdiggjort i skolen, kort før hun døde.

De viste sig at være af blåhvaler.

Dernæst fulgte andre selvmord: en dreng ved navn Isaiah Gonzalez, også i USA, en 19-årig i Hyderabad i Indien og to russiske piger, Yulia Konstantinova og Veronika Volkova. Et par dage før hun døde, havde Konstantinova lagt et billede af en blåhval ud på sin Instagram-konto.

Den mistænkte

I november 2016 blev den 21-årige Philipp Budeikin anholdt og anklaget for at have tilskyndet teenagere til selvmord.

Budeikin syntes at indrømme sin skyld. Han sagde til det russiske medie Saint-Petersburg.ru: “Der er mennesker, og så er der bionedbrydeligt affald. Jeg var ved at rense vores samfund for sådanne mennesker. Nogle gange begynder jeg at tænke, at det er forkert, men i sidste ende havde jeg følelsen af, at jeg gjorde det rigtige.”

Han kunne godt lide computere og var en håbefuld producent af “witch house”, en elektronisk musikgenre med okkulte temaer. Han var tidligere psykologistuderende, og det indtryk, som medierne gav, var, at han havde brugt højtudviklede taktikker til at manipulere teenagere til at begå selvmord.

Han sagde, at han havde skabt spillet i 2013 under navnet “f57”, der kombinerede lyden af begyndelsen af hans navn, Philipp, og de sidste to cifre i hans telefonnummer. Den 10. maj 2017 erklærede han sig skyldig og blev idømt tre års fængsel.

“Rystelser på min hud”

Det lignede en åbenlys sag. Yderligere undersøgelser har imidlertid afsløret, at meget lidt om Blue Whale-udfordringen var helt så ligetil, som det så ud til at være.

Evgeny Berg var på vej til sit arbejde, da han første gang læste om Vkontakte-chatrummene.

“Det gjorde et stærkt indtryk på mig. Det var maj, men det var meget dystert. Jeg tænkte: “Åh gud, der er en mand derude, som forsøger at dræbe en masse børn i Rusland”. Og jeg følte kuldegysninger på min hud.”

Berg, der er undersøgende journalist ved Meduza, en russisksproget uafhængig medieorganisation, besluttede sig for at grave dybere. Hans research førte ham til Sergey Pestov, faderen til en af de piger, der døde omkring jul 2015.

• Følg BBC Trending på Facebook

Efter sin datters død grundlagde Pestov og hans kone en organisation kaldet Saving Children from Cybercrime. De udarbejdede en brochure. Den antydede, at udenlandske efterretningstjenester kunne være skyld i deres datters død, og at agenter var ved at ødelægge det russiske folk ved at tilskynde deres børn til selvmord.

Pestov blev en vigtig kilde til statistikker til den oprindelige Novaya Gazeta-artikel.

“Han brugte mediekilder og åbne kilder til at tælle en masse tilfælde over hele Rusland, som efter hans mening var forbundet med selvmordsgrupper”, siger Evgeny Berg. “Og dette tal var 130.”

Det er det samme tal, som først blev citeret i Novaya Gazeta-artiklen. “Så det var der, hvor tallet startede”, siger Berg, “med faderen til en pige, der tragisk døde i slutningen af 2015.”

I en historie, der er indhyllet i rygter og rygter, er dette tal på 130 et af de meget få bredt rapporterede “fakta”. Men selv om det stadig bruges af mange nyhedsmedier, er tallet skrøbeligt. Ifølge Evgeny Berg og Meduza stammer det fra en forælder, der forsøger at afdække årsagerne bag en personlig tragedie.

Novaja Gazeta-artiklen er ifølge avisen blevet set over halvanden million gange.

Mere fra BBC Trending

• Download vores podcast – fra BBC World Service

Reporteren svarer

Vi tog Evgenij Bergs påstande – at grundlaget for Novaya Gazeta-artiklen var, i bedste fald ustabile – direkte til journalisten, Galina Mursalieva. Hun afviste påstanden om, at hendes rapport byggede på en enkelt fejlbehæftet statistik.

“Dette tal 130 var ikke baseret på konklusionerne fra én far, der mistede sit barn”, siger Mursalieva. “Nej, det er helt forkert. Det var baseret på konklusionerne fra over 200 forældre, der har mistet deres børn. Faderen til den pige, der døde, hjalp bare i løbet af den periode. Jeg har ikke nogen grund til ikke at stole på dem. Jeg tjekkede mange ting.”

Mursalieva havde arbejdet på historien i månedsvis og inkluderet interviews med forældre til afdøde børn og eksperter inden for jura og psykologi. Hun siger, at hun offentliggjorde den, fordi hun ønskede at anspore efterforskere, som hun mente ikke tog problemet alvorligt nok, til at skride til handling.

Men på trods af de betydelige spaltecentimeter, der er blevet afsat til “udfordringen” i årenes løb, er det indtil videre ikke blevet bevist, at et eneste selvmord har forbindelse til disse grupper, hverken af journalister eller politiet.

“Der har faktisk været langt flere end 130 tilfælde,” hævder Mursalieva. “Men fortæl mig – hvem kan bekræfte, at det er sket? Hvordan kan det blive bekræftet?”

Det synes at være sagens kerne. Hvordan kan årsagen til et selvmord nogensinde blive “bevist”? Det ville måske være mere korrekt at sige, at teenagere, der lider af depressioner, hvoraf nogle er selvmordstruede, kan blive tiltrukket af grupper, der beskæftiger sig med dette emne. De samme børn kan bruge lignende billeder, som f.eks. blåhvaler, til at udtrykke deres følelser online.

Blåhval: Med sine surrealistiske memes og uhyggelige historier, der udvisker fakta og fiktion, er det let for voksne at misfortolke subkulturen på teenage-mesingboards. Det er muligt, at journalister og bekymrede forældre fik adgang til disse grupper og samlede forskellige elementer til en historie, som i virkeligheden ikke var der.

Denne læsning stemmer overens med konklusionerne fra Alexandra Arkhipova, professor i folkloreforskning ved det russiske statsuniversitet for humaniora. Da hun og hendes kolleger gik ind i de online grupper, der angiveligt var forbundet med Blue Whale-udfordringen, fandt de noget mærkeligt.

“Alle disse ‘kuratorer'”, siger Arkhipova, “viste sig at være børn i alderen 12 til 14.”

Langt fra at være manipulerende voksne syntes alle kuratorerne blot at være børn, der havde læst eller hørt om spillet. Faktisk tyder Arkhipovas undersøgelser på, at “udfordringen” måske ikke rigtig har eksisteret på nogen væsentlig måde, før Novaya Gazeta-artiklen blev offentliggjort.

Arkhipova siger, at de “kuratorer”, hun stødte på online, var efterlignere, der trin for trin spillede de dele af et spil, der blev bredt omtalt i pressen.

“I alle disse grupper ventede folk, hovedsageligt unge mennesker, på dette spil”, siger Arkhipova. “Dette spil starter aldrig.”

Fanger

Men hvor efterlader det historien om Philipp Budeikin, den mand, der tilstod at have skabt spillet? Mærkeligt nok kan det have noget at gøre med hans musikkarriere.

Venner af Budeikin, der talte med den undersøgende journalist Evgeny Berg, bestred påstanden om, at han er en ond hjerne.

Faktisk siger de, at han fyldte online grupper med “chok”-indhold relateret til Rina Palenkova og selvmord for at få så mange tilhængere som muligt – og derefter reklamere for sin musik.

Det er en almindelig praksis på VKontakte, hvor folk udnytter adgangen til et stort antal følgere til at reklamere for andre projekter eller sælge produkter.

Da Budeikin blev anholdt, var der 15 anklager mod ham. I den følgende måned var alle undtagen én faldet bort.

Sandheden i kernen af Blue Whale-udfordringen er sikkert både mere trist og mere banal, end de åndeløse artikler måske vil få os til at tro. Ruslands selvmordsrater er høje, især blandt de unge. Det har en af de højeste selvmordsrater blandt unge i verden.

Ja, nogle teenagere synes at være blevet lokket ind i onlinefora, hvor selvmord blev diskuteret. Og i disse fora blev der delt blåhvalmemes. Men ideen om et uhyggeligt spil, som langsomt har lokket sårbare teenagere ind og ført dem ned ad en stadig mere tortureret vej til selvmord, synes at være en forsimplet forklaring på et komplekst problem.

Der findes ingen mirakelkur til at bekæmpe selvmord blandt teenagere. Der er heller ikke en bussemand, der kan spærres inde for at forhindre det.

Har du en historie til os? Send en e-mail til BBC Trending.

Story af Ant Adeane

Med reportage af Olga Robinson, BBC Monitoring

Hvis du har brug for støtte til mentale sundhedsproblemer, kan du få rådgivning via BBC Action Line.

Mere fra Trending: Smartphone-brugere advares om at passe på Antikrist

Folks afhængighed af smartphones og moderne teknologi kan føre til Antikrists komme, har lederen af den russisk-ortodokse kirke advaret. LÆS NU

Du kan følge BBC Trending på Twitter @BBCtrending, og du kan finde os på Facebook. Alle vores historier findes på bbc.com/trending.