Blodtrykket er et mål for den kraft, som blodet udøver på arterievæggen i hjertets sammentræknings- eller pumpefase (kendt som systole) og afslapningsfase (kendt som diastole). Det systoliske tryk er den højeste af de to værdier. Blodtrykket vedrører blodets cirkulation gennem arterierne og den arterielle modstand mod blodgennemstrømning.

Trykket måles normalt noninvasivt med et blodtryksmåler. På denne måde pustes en manchet omkring overarmen op til et tryk, der er højere end det arterielle tryk, for at stoppe blodgennemstrømningen gennem brachialarterien i armen. Når trykket i manchetten langsomt slippes, begynder blodet igen at strømme gennem arterien, hvilket er forbundet med en dunkende lyd. Ved at lytte gennem et stetoskop registreres den første dunkende lyd af blodet, der strømmer gennem arterien, som systolisk tryk. Når strømmen er fuldstændig genoprettet, forsvinder de dunkende lyde, og ved den endelige dæmpning registreres lydene som diastolisk tryk.

Trykmålinger præsenteres som systolisk/diastolisk, og værdier op til 120/80 mmHg (millimeter kviksølv) betragtes som normale. Målinger fra 120/80 til 139/89 anses for at være præhypertensive, og målinger på 140/90 og derover anses for at være hypertensive. Diagnosen hypertension er ikke baseret på en isoleret forhøjet måling. Den foretages, når to separate og uafhængige aflæsninger giver værdier ≥140/90. Der findes endnu ingen definerede “nedre grænser” for blodtryk.

Hvilke faktorer påvirker blodtrykket?

Det systoliske tryk påvirkes af en række forskellige faktorer. Faktorer som f.eks. angst, koffeinforbrug og udførelse af modstands- og kardiovaskulære øvelser forårsager øjeblikkelige, midlertidige stigninger i det systoliske tryk. Under kardiovaskulær træning kan det systoliske tryk f.eks. stige til værdier tæt på og over 200 ved større anstrengelser. Det diastoliske tryk er på den anden side en relativt stabil værdi under træning og under daglig aktivitet. Det svinger ikke væsentligt i løbet af dagen eller som reaktion på ydre påvirkninger. Under kardiovaskulær træning kan denne værdi endda falde. Langsigtede faktorer, der kan føre til hypertension, omfatter rygning, hærdning af arterierne (kaldet åreforkalkning), at have overvægt, at spise store mængder salt, at tage visse lægemidler og at være udsat for kronisk stress.