Komplikationer

Infektion

Som med ethvert kateter i kroppen er der altid en risiko for infektion. Dette kan resultere i cellulitis, abscesser eller bakteriæmi og systemiske infektioner. De mest almindelige organismer, der er forbundet med hospitalserhvervede CRBSI’er (i rækkefølge fra mest til mindst almindelige), er koagulase-negative stafylokokker, Staphylococcus aureus, enterokokokker og Candida.

Den kumulative incidens af CRBSI’er for PICC’er er 1,1 pr. 1.000 PICC-dage. Den viser sig dog at være højere i hospitalsmiljøet (2,1 pr. 1000 PICC-dage). Dette kan skyldes, at patienter, der behandles ambulant, generelt er sundere, og at deres kateter tilgås mindre hyppigt. Der er stadig tvivl om, hvorvidt PICCS eller centralt indsatte venekatetre (CICC’er) har lavere infektionsrater. Selv om tidligere undersøgelser har argumenteret for lavere infektionsrater med PICCS blandt kritisk syge patienter, har nyere publikationer, herunder en undersøgelse fra 2016, der sammenlignede 200 PICC’er og 200 CICC’er, ikke vist nogen forskel.

Infektionsrater er højere for PICC’er placeret i den antecubitale fossa sammenlignet med dem, der er placeret i overarmen (dvs. vena basilica). Andre faktorer, der øger infektionsrisikoen, er dem, der ikke er tunneleret, og dem med flere lumener.

Profylaktisk antibiotika er ikke konsekvent blevet bevist at forebygge infektioner, faktisk anbefales det ikke at bruge dem. Imprægneret udstyr, der er imprægneret med antimikrobielle eller antiseptiske midler, er imidlertid blevet foreslået for at reducere forekomsten af kateterrelaterede infektioner. Selv om det kan synes indlysende at skifte katetre for at forebygge infektioner rutinemæssigt, er dette ikke tilfældet for PICC’er. Faktisk anbefaler Centers for Disease Control and Prevention (CDC) mod regelmæssig udskiftning af PICC’er for at forebygge CRBSI’er.

Udgangssteds- og tunnelinfektioner, septikæmi, fungæmi, septisk trombose, endokarditis, osteomyelitis og sepsis med tegn på chok og/eller end-organ dysfunktion er alle indikationer for fjernelse af anordningen.

Kateterfejlstilling/migration

PICC-malposition er almindelig. De kan være fejlplaceret i vena jugularis, vena brachiocephalica eller vena azygous. Årsagerne omfatter vaskulære abnormiteter, patientens stilling under indsættelsen eller ændringer i det venøse tryk inde i brystet, hvis en patient hoster eller kaster op. Når der opstår fejlstilling ved indsættelse, taler man om en primær fejlstilling.

Migration er en ændring i længden af kateteret, der trækkes ud fra indstiksstedet. Når kateterspidsen migrerer spontant efter den oprindelige placering på et korrekt sted, betegnes det som sekundær malposition. Dette kan forekomme ved højfrekvent ventilation, ekstrem fysisk aktivitet og hurtig infusion/kraftfuld skylning af væske. Migrationen forstyrrer evnen til at trække blod tilbage. Den kan imidlertid også forårsage hjertetamponade via erosion af kateteret gennem RA eller ventrikel. Dette er en medicinsk nødsituation og skal behandles straks.

Kateterfejlstilling og migration kan vurderes ved hjælp af røntgenbilleder af brystkassen samt ved indgivelse af kontrastdø for at bestemme venerens vej. Repositionering kan med succes opnås af uddannede sygeplejersker ved hjælp af enkle teknikker ved sengekanten (dvs. at patienten skal dreje hovedet og holde vejret). Sikring af katetre på indsættelsesstedet kan forhindre spidsmigration.

Mekanisk fejlfunktion

En anden vigtig komplikation er fejlfunktion af anordningen, idet mellem 10 % og 27 % af PICC’erne udvikler mekanisk fejlfunktion. Kateterets “stempling” i venen kan øge risikoen for flebitis. De kan embolisere under anbringelsen, hvis de skæres af nåle eller kirurgiske instrumenter. Frakturer af den indre del af kateteret er også mulige, hvilket muligvis vil kræve fjernelse gennem kirurger eller interventionsradiologer.

Flebitis/Infiltration

Flebitis og infiltration er komplikationer, der forekommer hos 2,2 % til 23 % af patienterne med PICC’er. Det er et resultat af mekanisk skade fra selve kateteret eller kemisk irritation (medicin). Flebitis kan forekomme inden for den første uge efter indsættelse og kan behandles med ikke-steroide antiinflammatoriske midler eller med det varme kompres. Fjernelse af kateteret er ikke nødvendig. Hvis kemisk irritation forårsager den, kan fortynding af medicin eller indgivelse af den med lavere hastighed mindske betændelsen.

Luftemboli

Luftemboli er yderst ualmindeligt med PICC’er. De kan dog forekomme. De er forårsaget af en manglende evne til at opretholde et lukket system mellem kateteret og vaskulaturen. Skader på kateteret, afbrydelse af ledningen eller manglende okklusive forbindinger er alle i stand til at forstyrre dette lukkede system. Andre årsager til luftemboli er manglende spuling af ledningen eller ukorrekt spulingsteknik. Ligesom en hjertetamponade er dette en medicinsk nødsituation og kræver øjeblikkelig behandling.

Kardiale arytmier

Arrytmier skyldes, at kateterspidsen er placeret “for lavt” i RA eller ventriklen på grund af primær eller sekundær fejlplacering, hvilket resulterer i ledningsanomalier. Det kan let korrigeres ved at trække kateteret tilbage til den korrekte position og sikre det for at forhindre migration.

Kateterokklusion

Kateterokklusion kan opstå som følge af trombotiske og ikke-trombotiske årsager.

En blodprop er den mest almindelige årsag til kateterokklusioner. Trombose kan opstå i en hvilken som helst af de kateteriserede vener (herunder SVC) eller i selve kateteret. Placering af kateterspidsen højt oppe i SVC har en øget risiko for trombose (op til 78 %) sammenlignet med placering i den distale SVC/RA (16 %). Septikæmi øger også i høj grad forekomsten af trombose. Faktisk rapporterede en undersøgelse en relativ risiko på 17 for udvikling af kliniske tegn på trombose efter en episode af centralvenøs kateterrelateret infektion. Andre risikofaktorer omfatter mere end ét indsættelsesforsøg, skader på karvæggen fra tidligere kateterplacering, ovariecancer, venstre side af kateteret og katetre med tredobbelt lumen.

Andre årsager til okklusion kan være ikke-trombotiske. Fejlplacering, som f.eks. at kateteret støder mod karvæggen eller knækker sig, kan forårsage okklusion. Desuden kan udfældning af lægemidler blandt inkompatible lægemidler/opløsninger blokere kateteret. Almindelige lægemidler, der er kendt for at udfælde, er etoposid, calcium, diazepam, phenytoin, heparin og total parenteral ernæring.

Det er vigtigt at skylle katetre korrekt før og efter blodprøver og medicinadministration. Sikring af lægemiddel- og opløsningskompatibilitet kan også forhindre udfældning af medicin. Endelig kan repositionering af patienten eller selve kateteret løse okklusioner som følge af kateterets knæk eller afstødning.