Der findes nogle skabninger i verdenshavene, som kan vokse til virkelig gigantiske størrelser. Som det fremgår af nedenstående artikel, er de størrelser, som blåhvaler, hvalhajer og andre arter (hvoraf nogle kan findes i britiske farvande) kan vokse til, virkelig utrolige. Faktisk ved vi så lidt om nogle arter som f.eks. kæmpeblæksprutterne, at vi stadig ikke kender den virkelige maksimale størrelse, de kan nå. Læs videre for at få mere at vide om dette emne.

Størrelsessammenligning mellem en fuldvoksen blåhval og et menneske.

Bluehvalen (Balaenoptera musculus) er uden tvivl det største væsen i havet og er faktisk det største dyr, der nogensinde har levet på plantejorden – en fuldvoksen blåhval er dobbelt så stor som den største landlevende dinosaur, der nogensinde har levet. De kan vokse til et absolut maksimum på 33 meter i længden (108 fod) og veje 200 tons (400.000 pund), selv om de fleste blåhvaler er mindre end dette, idet de i gennemsnit er omkring 20-25 meter, når de er fuldt udvoksede. Den sande størrelse af en fuldvoksen blåhval egner sig til at blive beskrevet i fakta og statistikker:

• Arterierne hos en blåhval er ca. 10 tommer brede.
• Tungen hos en blåhval vejer 3 tons.
• Med en længde på 3 meter har blåhvalen den største penis i dyreverdenen.
• Hver testikel hos blåhvalen vejer omkring 150 pund.
• Hjertet hos en blåhval er omtrent på størrelse med en sedanbil.
• Nyfødte blåhvaler er omkring 6-8 meter lange ved fødslen.
• Baby blåhvaler lever af deres mors mælk – og kan drikke 50 gallon om dagen, hvilket betyder, at de kan øge deres vægt med 200 pund hvert døgn!
• Trods sin enorme størrelse er blåhvalen en filteræder, der kun spiser krill og andre meget små havdyr. De kan spise omkring fire tons krill hver dag.
• Selvom at være det største dyr i verden er blåhvalen også det mest højlydte. Dens kald kan nå op på næsten 190 decibel – for at sætte det i perspektiv kan man sige, at høreskader opstår ved under 100 decibel. Blåhvalernes høje, lavfrekvente kald bruges til at kommunikere med hinanden og kan transmitteres hundredvis, måske tusindvis af kilometer gennem havene.

Mens der var omkring 250.000 – 300.000 blåhvaler i verden i begyndelsen af det 20. århundrede førte den industrielle jagt på denne art til et massivt nedbrud i deres antal.

I 1970’erne og 1980’erne var der forbud og moratorier mod kommerciel hvalfangst (som blev ignoreret af Rusland, Japan, Norge og Island, der stadig jager hvaler den dag i dag under påskud af “videnskabelig forskning”). Disse forbud synes dog at have haft en vis effekt med en beskeden stigning i antallet af blåhvaler fra 5.000 i 1990’erne til ca. 10.000-25.000 levende hvaler i verden i dag. Blåhvaler er dog stadig i øjeblikket klassificeret som truede af IUCN (International Union for the Conservation of Nature).

I diskussionen om de største havdyr er der ingen diskussion – det er helt sikkert blåhvalen.

Hvad er den største fisk i havet?

Den største fisk i havet (idet fisk forstås som alle medlemmer af klassen af bruskfisk i Chondrichthyes, klassen af knoglefisk i Actinopterygii samt haglfisk og lampretter) er hvalhajen (Rhincodon typus). Trods sit navn er denne art i helt og holdent en hajarten og slet ikke en pattedyr/hval.

Hvalhaj og sammenligning af menneskets størrelse.

Hvalhajer findes i de varme farvande omkring ækvator. Fuldvoksne hvalhajer kan nå en absolut maksimumstørrelse på 12,5 meter i længden og veje omkring 40.000 pund. Ligesom blåhvalen er hvalhajen en filteræder, hvor krill, fiskeæg og mikroskopiske havdyr udgør størstedelen af deres kost, selv om de også af og til er blevet observeret i færd med at æde små fisk. Med hensyn til adfærd er hvalhajerne blide giganter, som ikke udgør nogen trussel mod mennesker – faktisk har mennesker været i stand til at tage ture på ryggen af hvalhajer, selv om naturforkæmpere og havforskere er meget skeptiske over for dette, da det er en unødvendig måde at forstyrre og forurolige disse skabninger på. Man mener også, at hvalhajer kan leve i omkring 150 år, hvilket gør dem til et af de længstlevende væsener på planeten.

Hvalhajer er fredelige i deres adfærd. På dette billede snorkler turister sammen med en stor hvalhaj ud for kysten ved Cancún i Mexico.

Hvalhajer er kommercielt målrettet, og IUCN klassificerer denne art som sårbar.

Hvad er den største benfisk?

Hvis vi udelukker Chondrichthyes (hajarter), kan vi i stedet se på, hvad der er den største benfisk i verden. Her er der dog en vis konkurrence. Den europæiske stør findes i Kapsianhavet, Sortehavet og Adriaterhavet og vandrer ind i ferskvand for at gyde. Når den er allerstørst, kan den europæiske stør blive op til 7 meter lang og veje 4.000 pund. Den er imidlertid blevet massivt overfisket og har fået sine ynglemønstre forstyrret af opførelsen af dæmninger og andre strukturer, og bestanden af denne art er faldet med omkring 90-95 % i løbet af de sidste par årtier. I dag er den europæiske stør klassificeret som kritisk truet af IUCN, og meget store stør er utroligt sjældne.

Ocean-solfisken (Mola Mola) er også med i kampen om at blive verdens største benfisk. Solfisken ser meget mærkeligt ud med en sideværts sammenpresset næsten cirkulær krop. Når de er størst, kan solfisken blive 14 fod gange 14 fod og veje omkring 3.500 pund, hvilket helt sikkert sætter dem op med de største benfisk. Den anden udfordrer er sildens konge (Regalecus glesne – også kendt som den store årefisk). Det er en mystisk ålelignende fisk, som er dårligt forstået af det videnskabelige samfund. Hvad der dog står klart er, at konge af sild er blevet bekræftet som værende blevet 11 meter lang, men beviser tyder på, at den kan nå en længde på 17-18 meter og veje over 1.000 pund.

En dykker kommer ansigt til ansigt med en solfisk ud for Galapagosøernes kyst.

Spørgsmålet om verdens største benfisk er derfor et vanskeligt og omstridt spørgsmål. Sildens konge er næsten helt sikkert verdens længste benfisk, men den europæiske stør og solfisken kæmper om at blive verdens tungeste.

De største havdyr fra hele verden

Kolossal blæksprutte og sammenligning af menneskets størrelse.

Kolossalblæksprutten (Mesonychoteuthis hamiltoni) er den største kendte blæksprutteart og det største hvirvelløse dyr, som videnskaben kender til. Man mener, at de kan nå op på en samlet længde på 15 meter og vejer over 2000 pund (længden er fra halen til enden af fangarmene, mens kappen (kroppen) udgør omkring halvdelen af den samlede længde). Kolossalblæksprutter findes omkring Antarktis og lever aggressivt af alle slags fiskearter, som de støder på. De bliver dog selv bytte for store kaskelothvaler, som kæmper mod og til sidst besejrer og æder kolossalblæksprutter. Man har faktisk fundet kaskelothvaler med sår forårsaget af tentakler, hvilket tyder på, at blæksprutter kan blive over 15 meter lange. Den største kolossale blæksprutte, der nogensinde er fanget, var et 10 meter langt og 1.000 pund tungt eksemplar, der blev fanget på en langline ud for New Zealands kyst i 2007. Man troede, at dette eksemplar var en han, men det viste sig faktisk at være en hun, og da hanner bliver betydeligt større end hunner, pegede dette på, at kolossalblæksprutternes potentielle størrelse kunne være meget større end hidtil antaget.

Den bevarede krop af den kolossale blæksprutte, der blev fanget ud for New Zealands kyst i 2007. Blæksprutten blev frosset ned og transporteret til kysten, hvor den blev doneret til Te Papa-museet, hvor den er konserveret og udstillet permanent. Desværre gik blækspruttens arme og tentakler i stykker under nedfrysningsprocessen, hvilket betyder, at eksemplaret er væsentligt mindre end den 10 meter lange blæksprutte, der blev fanget.

Den sydlige elefantsæl (Mirounga leonina) er den største sælart i verden og er endda større end hvalrossen. Den sydlige elefantsæl findes omkring de iskolde farvande i Antarktis. Denne art viser store størrelsesforskelle mellem kønnene, idet hunnerne vokser til en (ikke ubetydelig) længde på 10 fod og 2000 pund, men hannerne vokser til mange gange den størrelse og når op på en utrolig længde på 20 fod og 6000 – 7000 pund. I 1913 blev der dog skudt og dræbt en sydlig elefantsæl i Possession Bay i Sydgeorgien, som vejede over 8.000 tons og var 22ft 6ins lang.

Stuff of nightmares – den gigantiske isopod lever på havbunden på dybt vand, et sted, hvor de fleste mennesker vil være glade for, at den bliver!

Gigantiske isopod-arter som Bathynomus giganteus lever i det dybe vand i mange af verdenshavene. Selv om det ikke lyder som en gigant med en længde på op til 15 tommer, så er det en gigant, når man tænker på, at mange isopoder kun er få millimeter lange, og nogle er så små, at de måles i mikrometer (en tusindedel af en millimeter). Den gigantiske isopode ligner også virkelig noget fra en gyserfilm!

Andre bemærkelsesværdigt store fisk i britiske og irske farvande

Som nævnt er både hav-solfisken og sildekongen blevet fundet i britiske farvande, hvor solfisken er blevet mere og mere almindelig omkring Englands sydvestkyst, muligvis som følge af den globale opvarmning. Bluntnose sixgill haj findes dog også i britiske og irske farvande, og den kan blive op til 16 fod lang og 3000lb tung.

Den schweiziske turist Joe Waldis fangede en 1056lb bluntnose sixgill haj i irske farvande i 2009. Han blev stærkt kritiseret for at aflive hajen i stedet for at genudsætte den.

Indead blue shark og porbeagle shark findes begge i britiske farvande fra tid til anden og kan blive op til 12-13 fod, mens en anden lejlighedsvis gæst er shortfin mako, der kan blive 14 fod lang og veje over 1000 pund. Det er dog den baskende haj, der vokser til de største størrelser. Denne art, der ofte ses ud for Skotlands vestkyst og dele af Irland, er en massiv filteræder, der som absolut maksimum kan nå op på 30 fods længde og 15.000 pund, men som oftest er 25 fods længde og 8000 – 9000 pund.

Andre arter kan også nå overraskende størrelser. Torsk kan nå en længde på lidt over seks fod og over 200 pund, selv om det kommercielle pres på denne art betyder, at antallet af eksemplarer, der når denne størrelse, er uhyre sjældent. Atlanterhavsulve er en sjælden fangst fra kysten i Det Forenede Kongerige, og den britiske fangstrekord fra kysten ligger i øjeblikket på 12lb 12oz. Det er dog en art, der kan nå en længde på 1,5 meter og en vægt på over 50 pund. Congerålen, der findes i britiske og irske farvande (Conger conger, også kendt som den europæiske congerål), er faktisk den største art af ægte ål i verden, idet ål på 7-8 fod og 100 pund er ret udbredt, og der findes beviser (i form af kommercielle fangster) for, at denne art kan blive op til 12 fod og veje mere end 300 pund. Andre mindre, mere almindelige arter kan også nå overraskende høje størrelser. Makreller har f.eks. en gennemsnitlig vægt på under 1lb ved kystfangst, hvor 2lb er en fremragende fangst fra kysten, men den britiske rekord ved kystfangst er en monstermakrel på 5lb 11oz, fanget ved Berry Head Quarry i Brixham i 1982, mens rekorden ved bådfangst er et eksemplar på 6lb 2oz fanget ud for Cornwalls kyst to år senere i 1984.