Dior’s couture-atelier (Foto: Courtesy).
Mens det kan hævdes, at mode er for alle, er det ikke tilfældet med Haute Couture-universet. I går aftes startede Atelier Versace den halvårlige Couture Week i Paris med deres Spring 2016 runway, men i modsætning til typiske modeuger vil disse stykker ikke komme i butikkerne om seks måneder. I stedet vil de begynde at dukke op på ryggen af kunderne, nogle allerede om tre måneder – selvfølgelig bærer dem med mest svaj allerede dem.
Med mange af showene, der begynder i dag, kigger vi over nogle af de grundlæggende ting i denne sjældne verden. Fra de største aktører til hvem der rent faktisk sidder til disse shows, her er en hurtig guide til haute couture-verdenen.
1.) Haute couture er statsreguleret.
Sexappeal på Atelier Versaces løbebane i foråret 2016 (Foto: Miguel Medina/AFP/Getty Images).
Couture og haute couture er ikke det samme. Mens couture kan bruges til at beskrive ethvert stykke tøj, der er håndlavet og unikt, er haute couture en særlig betegnelse, der er skabt af den franske regering. For at blive betragtet som et haute couture-hus skal mærker eje et atelier i Paris med mindst 15 fuldtidsansatte og præsentere mindst 35 modeller i et show to gange om året. Hvert år udarbejder Chambre Syndicale de la Haute Couture en liste over officielle couturehuse, der opfylder disse specifikationer.
Denne liste kan og vil ændre sig; Givenchy faldt bl.a. ud af listen over haute couture i foråret 2013. Intet mærke, uanset dets prestige, kan omgå de retningslinjer, der første gang blev indført i 1945.
2.) Ateliererne er virkelig grundlaget for couture.
Dior Couture, forår 2016 (Foto: Francois Guillot/AFP/Getty Images).
Og selv om tingene er blevet mekaniseret andre steder i branchen, foregår couture fortsat udelukkende i hånden. Haute couture-husene er vært for atelierer, som er opdelt efter behov. I dokumentarfilmen Dior and I blev det vist, at Christian Diors atelierer var opdelt i atelier flou (til blødt tøj som kjoler) og atelier tailleur (til jakkesæt og skræddersyede stykker), men da den kunstneriske direktør Raf Simons havde forladt stedet, havde han ændret dette. I sidste ende opdelte han dem af tidsmæssige årsager på baggrund af den kollektion, som ateliererne arbejdede på.
I hvert atelier arbejder petit mains på beklædningsgenstande under tilsyn af en premiere. Det er typisk premiere’en, der står for prøverne, da husene i henhold til parisisk lov skal sørge for prøverne for kunderne. For nogle mærker, som Dior, kræves der mindst tre prøvninger pr. beklædningsgenstand.
3.) Shows er for det meste befolket af kunder.
Steve og Marjorie Harvey (Foto: Getty Images).
Selv om pressen rutinemæssigt deltager i couture-shows, er et af de største publikummer de private kunder eller personer, der er til stede på deres vegne. Marjorie Harvey, hustru til Steve Harvey, er en fast gæst på couture-shows, ligesom Daphne Guinness, Lynn Wyatt og forfatteren Danielle Steel. Det er ikke alle kunder, der bliver inviteret, men de mest velhavende og nogle af dem med de højeste profiler er typisk med i køen.
4.) I den gamle tradition blev couture editorials optaget om natten.
Intrikate detaljer og lune er der masser af hos Schiaparelli Spring 2016 (Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images).
Som det fremgår af filmen Dior and I, er der en konstant kamp mellem det kreative aspekt af branchen og det økonomiske aspekt. Kampen inden for couture kan vise sig at være problematisk, da hvert enkelt stykke tøj er håndlavet, hvilket indebærer mange timers arbejde, og det er unikt. For at omgå kampen en smule, skyndte magasinredaktører sig tidligere bag scenen for at anmode om look direkte efter showet, så de kunne blive fotograferet i redaktionelle artikler om natten. Kjolerne blev bragt tilbage til ateliererne om morgenen for at blive set af kunderne.
5.) Chanel er det største couturehus af dem alle.
Detaljer på en Chanel Couture-kreation fra efteråret 2015 (Foto: Victor Virgile/Gamma-Rapho via Getty Images).
Hvis du nogensinde har undret dig over, hvorfor Chanels haute couture-shows er de længste, er det på grund af det store antal hænder, der er på arbejde i ateliererne. Hvert look bliver typisk lavet af én petits mains, så antallet af looks i et show er en ret præcis målestok for atelierets størrelse.
Mens Dior i Dior og jeg kun havde to atelierer, har Chanel efter sigende fire, som omfatter to skrædderatelierer og to til bløde stoffer. Kollektioner, som f.eks. foråret 2015, blev efter sigende bearbejdet af 100 syersker.