Cytologiske teknikker er afgørende for påvisning og diagnosticering af ondartede tumorer i urinvejssystemet. Cytologi bruges til at undersøge celler fra urin og er nyttig til diagnosticering af urinvejsinfektioner, tumorer og andre sygdomme.

I 1858 grundlagde Rudolph Virchow den celleundersøgelse, der i dag er kendt som cytopatologi; studiet af cellen blev kendt som cytologi for derefter at omfatte Pap-smear som et screeningsredskab til tidlig påvisning af kræft. Cytopatologi kan anvendes til at undersøge næsten alle organsystemer i kroppen, herunder især kropsvæsker. Urincytologi er en af de mest vanskelige discipliner inden for patologi. I de fleste tilfælde inddeles urothelceller i fire kategorier: 1) normale, 2) atypiske, 3) mistænkelige og 4) maligne. Desuden kan flere infektioner forårsage abnormiteter, der kan ligne kræft i urincytologi.

Identifikation
Undersøgelsen af urinceller er en af de ældste medicinske metoder i medicinsk praksis. Egypterne opdagede, at blod i urinen senere indikerede en blæreforstyrrelse, der blev identificeret som en kræftsygdom kendt som Schistosoma haematobium. Det var en rutinemæssig medicinsk test blot at indsamle en urinprøve og undersøge den groft. Urin består primært af vand. Urinens farve giver en lang række medicinske oplysninger, som kan være nyttige i forbindelse med nogle diagnoser. Normalt kan en normal urinprøve være klar eller halmfarvet eller bleggul; en farveløs urin kan være et tegn på overhydrering; mørkegul urin kan indikere

dehydrering; blodig urin betragtes som hæmaturi; mørk orange eller brun farve kan indikere gulsot eller Gilberts sygdom; og en sortfarvet urin kan stamme fra et melanom og kaldes melanuri.

Fødevarer kan ofte give farve til urinen. For eksempel kan rødbeder give urinen en lyserød farve, og asparges kan give urinen en grøn farve. Grumset eller uklar urin er normalt et symptom på en bakteriel infektion eller en krystallisering af calciumfosfat-salte. Urinens pH-værdi bør være ca. 4,6-8 og 7 er neutral.

Urin er normalt en steril væske, der udskilles af nyrerne og kan indeholde epithelceller fra urinvejene. Cytologi af urin har været medvirkende til identifikation af virusinfektioner som f.eks. humant polyomavirus. Her undersøger vi, hvordan urincytologi kan være den mest vitale diagnostiske teknik inden for urinmedicin.

Svampeinfektioner
Primære patogener som Blastomyces dermatitidis og Cryptococcus neoforms kan påvises ved cytologiske teknikker. Blastomycosis er en svamp, der producerer læsioner og bylder i huden og derefter arbejder sig videre til andre organer. Gærformerne af denne organisme er kugleformede, har en tyk, brydbar cellevæg og kan ligne eller være større end cryptococcus. Disse organismer kan blive opslugt af makrofager eller blot findes “frit flydende”.

Specielle farvestoffer såsom Periodic Acid Schiff – Light Green eller Grocott’s Methenamine Silver kan anvendes til at påvise de fleste blastomycoseorganismer. PAP-farven vil påvise denne organisme (Fig. 1, 40 X).

Cryptococcus kan findes hos patienter med HIV. Påvisning af det kapselformede materiale kan ses ved dyrkning af CSF, sputum og urin. Cryptococcus neoformans har en bestemt form – sfæriske knopper, der måler fra 5 til 25 mikrometer i diameter, og en tyk, skarpt afgrænset kapsel. Særlige farvninger, der svagt vil påvise organismen, er Papanicolaou og Diff Quik, men de foretrukne farvninger er Periodic Acid Schiff – Light Green eller den klassiske Mayers Mucicarmine (Fig. 2, 40 X.)

Krystaller
Usuelt foretages identifikation af krystaller i urinen ved en mikroskopisk urinanalyseundersøgelse. Mange krystaller identificeres ud fra deres farve, form og urinprøvens pH-værdi. Fraværet eller tilstedeværelsen af krystaller i en urinprøve kan være et diagnostisk værktøj i forbindelse med sygdomsbehandling. Krystaller inddeles normalt i medicin, sygdomsindikatorer eller normal forekomst. Radiologiske farvestoffer kan producere krystaller, og visse lægemidler som f.eks. sulfonamider kan også danne specifikke krystalstrukturer (fig. 3A, Papanicoloau-færge, 40 X). Uratkrystaller kan findes i urinprøver, der ikke er korrekt fikseret. Urinens pH-værdi kan ændre udfældningen af urater. Krystallerne har forskellige former og har ikke noget egentligt diagnostisk formål. De fleste krystaller vil polarisere med standard mikroskopisk polarisering (Fig. 3B, 40 X).

Urothelial Cell Carcinoma
Urothelial Cell Carcinoma (UCC) forekommer normalt i nyren, urinblæren og andre organer. UCC er den hyppigste type kræft i urinrør, urinleder og urinrør og er den næsthyppigste type nyrekræft.

Interessant nok er UCC normalt forårsaget af miljømæssige kilder. Arbejdere i olieindustrien, fremstilling af maling og anilinfarvestoffer og landbrugskemikalier kan blive udsat for kemikalier, der kan bidrage til urothelkræft.

Et klassisk træk ved urothelceller kan være det unikke design eller den “klynge”, de kan danne, som kan være lille og flad og bestå af få celler. Klyngerne kan også være ovale, kugleformede eller “papillære” eller minuttet fremspring. Paraplyceller kan ses i periferien af klyngen. Urothelial cancer kan ses i blærevasketeknikker, der demonstrerer en papillær klynge (Fig. 4, Papanicoloau farvning 40 X).

Reaktive epithelceller
Epithelceller danner det epithelvæv, der beklæder kroppens hulrum og dækker organerne. Blærens vægge er beklædt med stratificeret overgangsepithel, som gør det muligt for blæren at udvide sig. Urothelceller, en type epitelceller, der kun findes i urinvejene, bliver reaktive, når de bliver skadet af betændelse; de reagerer bogstaveligt talt på tilstedeværelsen af betændelse. I kateteriseret urin kan en stor klynge af degenererede, godartede reaktive celler udvise et lavt forhold mellem kerne og cytoplasma, og kernerne kan være uregelmæssige i konturen. Kernerne kan være små og hyperkromatiske. Fig. 5 (Papanicolaou farvning, 40 X) er et eksempel på reaktive urothelceller fra en blærevask.

Atypisk papillært karcinom af lav grad
Atypiske celler er uregelmæssige eller usædvanlige, måske endda unormale; de er dog ikke nødvendigvis kræftfremkaldende. Flere faktorer kan få normale celler til at fremstå atypiske som f.eks. inflammation, normal aldring og infektion.

Urincytologi er et vigtigt middel til påvisning af urothelial neoplasi. Nøjagtigheden af urincytologi afhænger af faktorer relateret til tumorgrad, prøvetype og korrekt prøvetagning. Et eksempel på atypisk papillært karcinom af lav grad er vist i fig. 6 (Papanicolaou farvning, 40 X).

Hemosiderin
Hemosiderin stammer fra nedbrydning af hæmoglobin og er et gult-guldfarvet krystallinsk pigment. Reaktive urothelceller i tømt urin og hæmosiderin i cytoplasmaet kan ses i belæssede makrofager (Fig. 7, Papanicolau farvning, 40 X). Granulater af hæmosiderin kan opsluges af makrofager og være så rigelige, at de maskerer kernen (Fig. 8, hæmosiderinladede makrofager).

Hemosiderinuri, også kendt som “brun urin”, opstår ved kronisk intravaskulær hæmolyse, hvor hæmoglobin frigives i overskud fra de røde blodlegemer i blodbanen. Overskydende hæmoglobin filtreres af nyren og genabsorberes i den proximale tubulus; jernet udvindes derefter og lagres i ferritin, også kendt som hæmosiderin.

Cellerne i den proximale tubulus falder af sammen med hæmosiderin, udskilles i urinen og kan ses i løbet af få dage efter indtræden af hæmolytiske tilstande. Hæmosiderinkorn i urinen kan tjene som hjælpemiddel ved diagnosticering af perniciøs anæmi og hæmokromatose. Fig. 9A og 9B viser hæmosiderinbelagte makrofager med hæmosiderin påvist med den særlige farvning Prussian Blue Reaction.

Urologi Infektioner
Anstedeværelsen af bakterier i urinen betegnes som bakteriuri. Ubehandlet vil der udvikle sig en urinvejsinfektion. Mange mikroorganismer kan påvises ved cytologiske teknikker primært i urinen, rygmarvsvæsken eller anden kropsvæske. Nogle eksempler på bakterier er Chlamydia, Klebsiella pneumoniae, Escherichia coli og Enterococcus faecalis. Obstruktive processer som f.eks. prostataforstørrelse, calculi, strikturer, kompressioner, calculi eller divertikler kan forstyrre urinstrømmen og forårsage infektion (fig. 10, Papanicolaou farvning, 40 X).

M. Lamar Jones er ansat ved Department of Pathology, Emory University Hospital Atlanta, GA, og programdirektør, School of Histotechnology, Davidson County Community College, Lexington, NC.