Opfattelserne om Kina er blevet mere negative i de seneste år i mange avancerede økonomier, og den ugunstige holdning er steget kraftigt i løbet af det seneste år, viser en ny undersøgelse fra 14 lande fra Pew Research Center. I dag har et flertal i hvert af de undersøgte lande en ugunstig mening om Kina. Og i Australien, Det Forenede Kongerige, Tyskland, Nederlandene, Sverige, Sverige, USA, Sydkorea, Spanien og Canada har de negative holdninger nået deres højeste niveau, siden centret begyndte at foretage meningsmålinger om dette emne for mere end ti år siden.

Den negative holdning til Kina er steget mest i Australien, hvor 81 % nu siger, at de ser negativt på landet, hvilket er en stigning på 24 procentpoint siden sidste år. I Det Forenede Kongerige ser omkring tre fjerdedele nu negativt på landet – en stigning på 19 procentpoint. Og i USA er de negative synspunkter om Kina steget med næsten 20 procentpoint, siden præsident Donald Trump tiltrådte, en stigning på 13 procentpoint siden bare sidste år.

Stigningen i negative synspunkter kommer på baggrund af udbredt kritik af, hvordan Kina har håndteret coronavirus-pandemien. På tværs af de 14 adspurgte nationer siger en median på 61 %, at Kina har gjort et dårligt stykke arbejde med at håndtere udbruddet. Det er langt flere end dem, der siger det samme om den måde, som COVID-19-pandemien blev håndteret af deres eget land eller af internationale organisationer som Verdenssundhedsorganisationen eller Den Europæiske Union. Kun USA får flere negative vurderinger fra den adspurgte offentlighed, idet en median på 84 % siger, at USA har håndteret udbruddet af coronavirus dårligt.

Den dårlige vurdering af, hvordan Kina har håndteret COVID-19-pandemien, farver også folks tillid til den kinesiske præsident Xi Jinping. En median på 78 % siger, at de ikke har for meget eller slet ingen tillid til, at han vil gøre det rigtige i forhold til verdensanliggender, herunder mindst syv ud af ti i alle de adspurgte lande. Denne mangel på tillid til Xi er historisk høj i alle de lande, for hvilke der foreligger trenddata, undtagen Japan og Spanien. I de fleste lande er den procentdel, der siger, at de ikke har for meget eller ingen tillid til ham, steget med tocifrede tal siden sidste år. For eksempel i Nederlandene, hvor omkring halvdelen havde mistillid til Xi sidste år, siger 70 % det samme i dag – en stigning på 17 procentpoint.

Men selv om bekymringen om Xi stiger, er der i de fleste lande flere, der har tillid til præsident Xi end til præsident Trump. For eksempel siger 78 % i Tyskland, at de ikke har tillid til Xi – men 89 % siger det samme om Trump. Alligevel er Xi’s globale image noget bedre end Trumps, men det er ikke desto mindre betydeligt dårligere end flere af de andre verdensledere, der blev spurgt om, herunder den tyske kansler Angela Merkel, den franske præsident Emmanuel Macron og Storbritanniens premierminister Boris Johnson.

Når det kommer til opfattelsen af økonomisk styrke, klarer Kina sig forholdsvis godt i undersøgelsen. Ud af de fire muligheder, der blev givet, er det mest sandsynligt, at folk i de fleste af de adspurgte lande ser Kina som verdens førende økonomi. Dette gælder især i Europa, hvor en flerhed eller et flertal i alle de adspurgte lande siger, at Kina er verdens førende økonomiske magt. Uden for USA selv – hvor 52 % af amerikanerne siger, at USA er verdens førende økonomiske magt – er det kun i Japan (53 %) og Sydkorea (77 %), at flere nævner USA som verdens førende økonomiske magt end Kina.

Men selv om flertallet eller flertallet i de fleste lande bemærker Kinas økonomiske styrke i forhold til USA, har denne holdning ikke meget indflydelse på holdningen til Kina i bredere forstand. I næsten alle de undersøgte lande er der lige stor sandsynlighed for, at folk, der nævner Kina som den største økonomiske magt, og folk, der nævner USA, har et ugunstigt syn på Kina. Folkets egen pengepung har heller ikke megen indflydelse på deres syn på Kina. I de fleste af de undersøgte lande er det lige så sandsynligt, at personer med højere indkomstniveauer som personer med lavere indkomstniveauer giver landet dårlige karakterer.1

Dette er blandt resultaterne af en ny undersøgelse fra Pew Research Center, der blev gennemført den 10. juni til 3. august 2020 blandt 14.276 voksne i 14 lande.

Negative synspunkter om Kina i stigning

Et flertal i hvert af de 14 undersøgte lande har et ugunstigt syn på Kina. I de fleste lande ser omkring tre fjerdedele eller flere landet i et negativt lys. I Spanien, Tyskland, Canada, Nederlandene, USA, Det Forenede Kongerige, Sydkorea, Sverige og Australien har de negative synspunkter nået det højeste niveau i de 12 år eller mere, som Pew Research Center har foretaget meningsmålinger i disse lande.

Omkring en tredjedel eller mere i Belgien, Danmark, Det Forenede Kongerige, Sverige, Canada, USA, Australien og Japan har også et meget ugunstigt syn på Kina. I både Det Forenede Kongerige og Australien er det mere end dobbelt så mange, som sagde, at de havde et meget ugunstigt syn på Kina sidste år.

I de fleste lande er synspunkterne blevet væsentligt forværret siden sidste år. For eksempel i Australien – hvor bestræbelserne på at undersøge Kinas rolle i spredningen af COVID-19 har ført til ophedede handelsfriktioner – er de negative synspunkter om Kina steget med 24 procentpoint siden 2019. Dette er også den største ændring fra år til år i Australien, siden spørgsmålet blev stillet første gang i 2008.

Negative holdninger er steget med tocifrede tal i løbet af det seneste år i Storbritannien, Tyskland, Nederlandene, Sverige, Sverige, USA, Sydkorea og Spanien.

Selv om disse ændringer siden sidste år er markante, er de i nogle lande en del af en større bane. I USA er den ugunstige holdning til Kina f.eks. steget støt og roligt siden 2018. På samme måde markerer dette i Sydkorea, Storbritannien, Holland, Canada og Sverige det andet år i træk, hvor de negative holdninger har nået historiske højder.

Som det traditionelt har været tilfældet i Pew Research Centers meningsmålinger, har ældre mennesker en tendens til at have mere ugunstige holdninger til Kina end yngre mennesker. I Australien har f.eks. 68 % af dem under 30 år et ugunstigt syn på Kina sammenlignet med 86 % af dem på 50 år og derover. Dette er også det første år, hvor et flertal af de yngre australiere har et ugunstigt syn på Kina; i 2019 rapporterede 45 % af dem under 30 år det samme.

I USA er 2020 også det første år, hvor mere end halvdelen af de unge amerikanere udtrykker et negativt syn på Kina. Det eneste undersøgte land, hvor yngre mennesker har et mere ugunstigt syn på Kina end deres ældre, er Sydkorea.

I modsætning hertil spiller uddannelse kun en lille rolle for folks vurderinger af Kina. I hvert af de 14 undersøgte lande er der lige så stor sandsynlighed for, at personer med en videregående uddannelse eller mere har et ugunstigt syn på Kina som personer med en lavere uddannelse. Mænd og kvinder er også lige tilbøjelige til at have et ugunstigt syn på Kina i næsten alle de undersøgte lande.

I USA har republikanere og uafhængige personer, der hælder til det republikanske parti, et mere ugunstigt syn på Kina end demokrater og uafhængige personer, der hælder til det demokratiske parti. Bortset fra USA – hvor konservative har en tendens til at have et mere ugunstigt syn på Kina end liberale – har ideologi kun en lille eller ingen sammenhæng med synet på Kina i de andre undersøgte lande.

De fleste mener, at Kina ikke har håndteret COVID-19-udbruddet godt

Efter de første tilfælde af coronavirus begyndte at dukke op i Kinas Hubei-provins i slutningen af 2019, satte mange rundt om i verden spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af Kinas reaktion på udbruddet, og andre kritiserede nogle af de foranstaltninger, som Beijing brugte til at inddæmme virussen inden for landets grænser. Men i Wuhan, det oprindelige epicenter for udbruddet, er den strenge lockdown ophørt, og antallet af nye tilfælde er styrtdykket til på eller tæt på nul i maj.

Af de 14 adspurgte avancerede økonomier vurderer de fleste Kinas COVID-19-reaktion negativt. En median på 61 % mener, at Kina har gjort et dårligt stykke arbejde med at håndtere udbruddet af coronavirus, mens 37 % mener, at landet har gjort et godt stykke arbejde.

Mindst seks ud af ti i Canada og USA vurderer, at Kinas håndtering af coronavirus er dårlig. Mere end halvdelen i syv europæiske lande deler denne opfattelse, herunder 72 % i Danmark og 65 % i Sverige. Spanierne og italienerne er splittede, idet næsten lige mange mener, at Kina har håndteret pandemien godt og ikke godt.

De mest negative anmeldelser af Kinas reaktion på COVID-19 kommer fra tre nationer i Asien-Stillehavsregionen. Mere end syv ud af ti i Japan, Sydkorea og Australien siger, at Kina har gjort et dårligt stykke arbejde med håndteringen af udbruddet af coronavirus, herunder mere end fire ud af ti i hvert land, der siger, at de har gjort et meget dårligt stykke arbejde.

Bedømmelserne af Kinas håndtering af udbruddet af coronavirus er generelt meget mere negative end dem, der gives til andre nationer og institutioner. Offentligheden giver de højeste vurderinger til deres eget lands reaktion på coronavirus (median på 73 % godt arbejde). Og en median på omkring seks ud af ti mener, at Verdenssundhedsorganisationen og Den Europæiske Union har gjort et godt stykke arbejde i forbindelse med håndteringen af coronavirus. Undtagelsen fra dette mønster findes i vurderingen af USA’s håndtering af virussen, som får endnu mere negative vurderinger af sin COVID-19-strategi: En median på 84 % mener, at den amerikanske reaktion på pandemien har været dårlig, mens kun 15 % vurderer den som god.

Opfattelser af, hvor godt Kina har håndteret coronavirus-pandemien, farver folks generelle syn på landet. De, der mener, at Kina har gjort et dårligt stykke arbejde i forbindelse med håndteringen af COVID-19, er langt mere tilbøjelige til at have et ugunstigt syn på landet – og forskellen er mindst 20 procentpoint i alle de undersøgte lande. For eksempel er der i Italien dobbelt så stor sandsynlighed for, at de, der mener, at Kina har gjort et dårligt stykke arbejde med håndteringen af coronavirus-pandemien, har et ugunstigt syn på Kina – henholdsvis 82 % mod 41 %.

I Europa ser flere Kina som verdens største økonomiske magt end USA.

Mange større økonomier forventes at falde i 2020 på grund af pandemien, herunder USA’s, Japans og euroområdets økonomier. Derimod forventes den kinesiske økonomi at opnå en positiv, om end beskeden, vækst. På tværs af de 14 undersøgte lande, når de bliver bedt om at vurdere disse områders relative økonomiske status, identificerer en median på 48 % Kina som verdens førende økonomiske magt. USA kommer på andenpladsen med en median på 35 %, der ser USA som verdens førende økonomiske magt.2 Kun få ser Japan eller EU-landene på samme måde.

I de fleste af de undersøgte europæiske lande anser omkring halvdelen eller mere Kina for verdens førende økonomi, sammenlignet med omkring en tredjedel, der siger det samme om USA. Belgierne er f.eks. 22 procentpoint mere tilbøjelige til at sige, at Kina er den bedste økonomi, end de er til at nævne USA (54 % mod 32 %). Mindst én ud af ti i Tyskland, Danmark og Nederlandene nævner også EU-landene som verdens førende økonomiske magt – det er det højeste tal blandt alle de adspurgte lande.

Sydkorea og Japan er de eneste to lande – bortset fra USA selv – hvor flere ser USA som verdens førende økonomi end Kina. Sydkoreanerne er særligt tilbøjelige til at nævne USA, idet 77% nævner USA som den dominerende verdensøkonomi.

I løbet af de seneste par år har vurderingerne af disse landes internationale økonomiske status generelt været stabile i de adspurgte lande. Sådanne vurderinger er heller ikke forskellige på tværs af forskellige aldersgrupper og uddannelses- eller indkomstniveauer, men mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at sige, at USA er verdens førende økonomiske magt i halvdelen af de undersøgte lande.

Venlig tillid til, at præsident Xi vil gøre det rigtige i internationale anliggender

I de 14 undersøgte lande siger en median på 78 %, at de ikke har tillid til, at den kinesiske præsident Xi vil gøre det rigtige, når det gælder internationale anliggender, og mindst syv ud af ti i hvert land siger, at de mangler tillid til Xi. Kun en median på 19 % udtrykker nogen tillid.

I USA siger et flertal, at de slet ikke har tillid til Xi (55 %), og omkring halvdelen i Canada siger det samme (47 %). Ikke mere end en fjerdedel rapporterer, at de har nogen tillid til ham i begge lande.

Europæerne rapporterer tilsvarende lave niveauer af tillid til Xi. En tredjedel eller flere i hvert af de adspurgte lande siger, at de slet ikke har tillid til den kinesiske præsident, herunder mindst halvdelen i Sverige, Frankrig og Danmark.

Omkring halvdelen i Japan og Australien siger også, at de slet ikke har tillid til Xi. Japan skiller sig også ud som et land, hvor mindre end 0,5 % af befolkningen – reelt ingen – angiver at have stor tillid til Kinas præsident, selv om ikke mere end 5 % angiver at have stor tillid til ham i noget af de adspurgte lande.

I undersøgelsen blev der også spurgt om tilliden til fem andre ledere i verden. Kun tilliden til USA’s præsident Trump er lavere end tilliden til Xi. Når man ser på mediantilliden, får Ruslands præsident Vladimir Putin lidt højere karakterer, mens tilliden til de europæiske ledere Merkel, Macron og Johnson er mindst dobbelt så høj som til Xi.

Mistilliden til præsident Xi har nået hidtil usete højder i alle lande, for hvilke der foreligger tidligere data, undtagen i Japan og Spanien. Stigningen i mistilliden har været særlig kraftig i det seneste år; ni ud af 12 lande har oplevet en tocifret stigning i andelen, der siger, at de ikke har tillid til Xi. I Australien f.eks. havde 54 % kun lidt eller ingen tillid til Xi i 2019, og nu siger 79 % det samme, hvilket er en stigning på 25 procentpoint.

Viden til Xi er lav blandt mænd og kvinder, blandt personer med højere og lavere uddannelsesniveau, på tværs af aldersgrupper og blandt personer med højere og lavere indkomster.

Det hænger også tæt sammen med folks vurderinger af, hvordan Kina håndterer udbruddet af coronavirus. Folk, der mener, at Kina har gjort et godt stykke arbejde med håndteringen af COVID-19, er mere tilbøjelige til at have tillid til den kinesiske præsident. For eksempel har 38 % af de spaniere, der roser Kinas reaktion på udbruddet, tillid til Xi sammenlignet med 9 % af de spaniere, der ikke har tillid til Xi – en forskel på 29 procentpoint. Alligevel siger ikke mere end omkring fire ud af ti af dem, der vurderer Kinas reaktion på udbruddet af coronavirus positivt, at de har tillid til Xi.