Den syriske borgerkrig, der har decimeret landet i 10 år nu, fremkaldt en regional humanitær krise og tiltrukket aktører fra USA til Rusland, ser ud til at nærme sig en uafvendelig afslutning. Præsident Bashar al-Assad synes med støtte fra Iran og Rusland at være gået militært sejrrigt ud af konflikten, som begyndte, efter at hans regering med voldsom undertrykkelse af civile protester i 2011. Det væbnede oprør, der fulgte, udviklede sig hurtigt til en regional og global stedfortræderkrig, hvor radikale islamistiske grupper på kampens højdepunkt tog kontrol over store dele af landet for derefter at miste den på grund af vedvarende modangreb fra regeringsvenlige styrker og en amerikansk-ledet koalition af vestlige militærer.

Kampene er dog endnu ikke helt overstået, idet den nordvestlige Idlib-region fortsat er uden for regeringens kontrol. I begyndelsen af 2020 resulterede den syriske hærs russisk-støttede kampagne for at generobre Idlib fra de sidste tilbageværende væbnede oppositionsgrupper, der er koncentreret der, i sammenstød med tyrkiske styrker, der er indsat for at beskytte Ankaras klientmilitser. Sammenstødene var en påmindelse om, at konflikten, selv om den tilsyneladende er i sin slutfase, stadig kan eskalere til en regional brand. Situationen i den nordøstlige del af landet er også fortsat ustabil efter fjernelsen af de amerikanske styrker fra grænsen til Tyrkiet, idet tyrkiske, syriske og russiske styrker nu alle er indsat i regionen sammen med stedfortrædere og syriske kurdiske militser.

Den tilbagevenden til højintensive kampe i Idlib har skabt endnu en humanitær krise, der har sendt bølger af flygtninge mod den tyrkiske grænse og øget krigens allerede svimlende humanitære omkostninger. Det anslåede dødstal er 400.000 mennesker, men det kan faktisk være meget højere. Og på forskellige tidspunkter i konflikten er mere end halvdelen af landets befolkning blevet fordrevet. FN’s Flygtningeagentur anslår, at 5,6 millioner mennesker er flygtet fra Syrien, siden kampene begyndte, hvilket lægger et betydeligt pres på nabolandene og Europa. Selv efterhånden som konflikten afvikles, er det uklart, hvornår eller om de vil kunne vende tilbage.

Når kampene endelig ophører, vil Assad stadig stå over for udfordringen med at genopbygge landet, herunder områder, hvor han angiveligt har indsat kemiske våben mod sine egne borgere. Spørgsmålet om, hvem der skal betale regningen, er stadig åbent. USA og de europæiske lande er uvillige til at samarbejde med Assad. Og Moskva vil næppe påtage sig udgifterne til genopbygningen, som FN har anslået til 250 milliarder dollars. USA’s tidligere præsident Donald Trump var ivrig efter at distancere USA fra situationen i Syrien, men præsident Joe Biden har endnu ikke formuleret sin tilgang til en konflikt, hvis slutpunkt som altid synes vagt synligt i horisonten, men hvis destruktive virkning er klar og nærværende.

WPR har dækket den syriske borgerkrig i detaljer og fortsætter med at undersøge centrale spørgsmål om, hvad der nu vil ske. Vil Rusland og Tyrkiet forhindre krisen i Idlib i at eskalere? Kan Rusland tvinge Assad-regimet til at gennemføre vigtige institutionelle reformer for at opfylde de vestlige nationers betingelser for at hjælpe med at finansiere Syriens genopbygning? Hvilken rolle vil Iran og de militser, som landet støtter, fortsat spille i landet? Nedenfor er nogle af højdepunkterne i WPR’s dækning.

Assad slipper af sted med århundredets “største krigsforbrydelser”

Det er en krig, som en stor del af verden synes at have glemt, med for mange dystre milepæle til at tælle. Og selv efterhånden som flere detaljer om rædslerne i Syrien kommer frem i lyset, mest af alt den systematiske tortur og de grusomheder, der blev udført af Bashar al-Assads regime, er retfærdighed og ansvarlighed stadig langt væk.

Borgerkrigen &Indenrigspolitik

Som Assad har genvundet kontrollen over store dele af landets beboede regioner, står han nu over for opgaven med at genopbygge Syrien. Men han har ikke pengene til at gøre det, og de magter, der har dem – USA og Europa – siger, at de ikke er villige til at udlevere nogen midler uden et regimeskifte. Assad har i mellemtiden sagt, at han ikke engang er villig til at overveje institutionelle reformer, som kunne tilfredsstille nogle af hans kritikere. Det kan betyde en cyklus af indenlandske kriser for Syrien og dets borgere.

• Hvordan Assad-familien har fastholdt sit greb om Syrien – og prisen for dens styre, i Where 50 Years of Assad Family Rule Have Left Syria
• Hvorfor de seneste rapporter om Assads forestående politiske undergang er, ligesom tidligere rapporter, forhastede, i Is Syria’s Assad as Weak as He appears?
• Hvad driver Tyrkiets højrisikostrategi i Idlib, i Escalating to Deescalate? Why Turkey Is Targeting Syria’s Army

Outsidemagter og koalitioner

Syrien er begyndt at falde af den internationale dagsorden. Selv om Rusland og Tyrkiet fortsat er aktivt engageret, er interessen aftagende blandt andre aktører, herunder USA – en dramatisk ændring i forhold til tidligere faser af konflikten, hvor Syrien fungerede som en stedfortrædende slagmark for både lokale og globale magter. Moskva synes i det mindste ikke interesseret i at opgive sin indflydelse, selv om det er uklart, hvor meget indflydelse Kreml har på Assad. Hvorvidt Biden-administrationen vil genindtræde for at forme konfliktens slutspil, og i hvilket omfang, forbliver et åbent spørgsmål.

• Hvorfor Putin ikke vil indkassere nogen gevinster i Syrien lige foreløbig, i Russia Is Getting More Than It Bargained For in Libya and Syria
• Hvorfor Tyrkiets indgriben i Idlib kan gøre mere skade end gavn, i Efter USA’s., Turkey Should Be Next to Leave Syria
• Hvad interventionen i Idlib betyder for Tyrkiets forbindelser med NATO og Europa, in An Isolated Erdogan Learns the Cost of Hubris in Idlib

Kampen mod Islamisk Stat

Og selv om Islamisk Stat ikke længere har kontrol over noget område i Syrien og har mistet sin leder, Abu Bakr al-Baghdadi, er den ikke blevet udryddet som bevægelse. Den har stadig et betydeligt antal krigere og sympatisører tilbage, som kan vende sig til oprør og terrorangreb, hvad enten det er i Syrien eller andre steder. Det kan vise sig at være vanskeligere at imødegå end gruppens tidligere iterationer.

• Hvordan Europa klodser med at tage udenlandske krigere tilbage, i Europe’s Reluctance to Take Back ISIS Supporters Could Lead to a New Crisis
• Hvorfor ISIS aldrig vil blive besejret, så længe dens ideologi overlever, i ISIS er ikke besejret, og Trump har ikke en plan for, hvad der kommer bagefter
• Om hvad Islamisk Stats nederlag i Syrien betyder for bevægelsens fremtid i Afrika, i How to Manage the Threat of an Expanding Islamic State in Africa

Den humanitære krise

Trods aftagende international interesse er den humanitære krise, der er udløst af den syriske borgerkrig, langt fra overstået. FN anslår, at 13,1 millioner mennesker har brug for hjælp – et tal, der kan fortsætte med at stige, hvis kampene i Idlib ikke bringes til ophør. Og den humanitære krise vil vare ved, hvis Syrien ikke finder ressourcerne til at begynde genopbygningen.

• Hvordan den udviklede verden stadig kommer til kort i migrationskrisen, i As the Migration Crisis Evolves, the Wealthiest Countries Still Aren’t Doing Enough
• Hvordan Syrien er en del af et bredere sammenbrud i den globale humanitære indsats, in The World Has Lost the Will to Deal With the Worst Refugee Crisis Since World War II
• Om hvorvidt Kina kan træde ind som den overraskende velgører, der genopbygger Syrien, in Funding Syria’s Reconstruction Could Upset China’s Other Ties in the Middle East

Redaktionens note: Denne artikel blev oprindeligt offentliggjort i juli 2019 og opdateres regelmæssigt.