Masser af forskning har set på voksnes følelsesmæssige reaktioner på musik. Men forskningen med babyer er mere fragmentarisk og eklektisk, hvilket måske afspejler, at det er vanskeligt at spørge dem, hvad de kan lide. Forskere ved, at babyer kan høre og huske musik, selv mens de stadig er i livmoderen. Og en nysgerrig undersøgelse viste, at nyfødte babyer foretrækker Bach frem for Aerosmith.

Det meste systematiske arbejde har vist, at små babyer har klare præferencer for konsonans frem for dissonans og kan huske tempoet og klangfarven på musik, de har hørt før. Babyer foretrækker den kvindelige stemme, men de kan lide den endnu mere, når den har karakter af “moderstemme” (den højenergiske syngende tone, som vi alle naturligt antager, når vi taler til babyer). Men deres følelsesmæssige reaktioner på musik er lidt mere mystiske. Hvilken slags musik gør dem rolige og tilfredse? Og hvad gør dem glade?

Jeg er ekspert i babygrin og var fascineret, da C&G-babyklubben henvendte sig til mig og musikpsykolog Lauren Stewart for at skabe “en sang, som det er videnskabeligt bevist, at den gør babyer glade”, som de kunne give væk til forældre. Vi syntes, at det var en interessant udfordring. Vores første betingelse var dog, at de ikke måtte bruge ordet “bevise”. Vores andet var, at de havde ladet os lave rigtig videnskab. Det gik de gerne med til.

Det første skridt var at finde ud af, hvad der allerede var kendt om de lyde og den musik, der kunne gøre babyer glade. Vi havde en vis erfaring. I mit tidligere arbejde med Baby Laughter-projektet havde jeg spurgt forældre om de børnerim og fjollede lyde, der tiltaler babyer. Lauren har i sin tidligere forskning undersøgt “øreorme”, sange, der sætter sig fast i hovedet. Men vi opdagede overraskende lidt forskning om babyers musikalske præferencer. Det var opmuntrende, da det betød, at det var et projekt, der ud fra et videnskabeligt synspunkt var umagen værd.

Det næste skridt var at finde den rette komponist: Grammy-prisvinder Imogen Heap. Imogen er en meget teknisk kyndig musiker, som tilfældigvis også selv har en datter på 18 måneder. Hun var også fascineret af udfordringerne ved projektet. Kun få musikere havde påtaget sig opgaven med at skrive rigtig musik, der kan begejstre babyer og samtidig appellere til forældrene. Musikeren Michael Janisch havde indspillet et helt album med Jazz for Babies, men det var meget langsomt og beregnet til at berolige babyer. Det meste musik, der er skrevet specielt til babyer, lyder ærligt talt forstyrret.

Vi mødtes med Heap og gav hende en række anbefalinger baseret på det, vi havde fundet ud af gennem den tidligere forskning. Sangen burde være i en dur-toneart med en enkel og gentagende hovedmelodi med musikalske virkemidler som trommehvirvler, tonearbejde og stigende tonehøjdeglidninger for at give mulighed for forventning og overraskelse. Da babyers hjerterytme er meget hurtigere end vores, bør musikken være mere tempofyldt, end vi ville forvente. Og endelig bør den have en energisk kvindelig vokal, ideelt set indspillet i nærvær af en rigtig baby.

Opbygning af eksperimentet

Gldeligvis havde Heap sin datter, Scout, til at hjælpe hende med kompositionen. Heap skabte fire melodier, som vi skulle afprøve i laboratoriet, to hurtige og to langsomme melodier. For hver af disse skabte hun en version med og uden enkel sunget tekst. Derefter kom 26 babyer på mellem seks og 12 måneder til vores laboratorium med deres mødre og et par fædre for at give os deres mening. Utroligt nok syntes de fleste af forældrene og 20 ud af 26 babyer at have en klar præference for en bestemt melodi. I overensstemmelse med vores forudsigelser var det en hurtigere melodi. Endnu mere forbløffende var det den melodi, der var begyndt som en lille ditto, som Spejder havde fundet på.

Vi vidste, hvilken sang mødrene kunne lide, fordi vi kunne spørge dem. Vi bad også forældrene om at fortælle os, hvad deres babyer foretrak bedst, for de er eksperter i deres egne babyer. Men vi filmede også babyernes svar og kodede videoerne for grin, smil og dans.

Nu da vi havde en vindermelodi, skulle Heap lave den om til en sang i fuld længde, og den skulle være sjov (for en baby). Hemmeligheden var at gøre det fjollet og gøre det socialt. Omkring 2.500 forældre fra C&G babyklubben og Heapäs fanklub stemte på fjollede lyde, som gjorde deres babyer glade. Blandt de ti bedste lyde var “buh!” (66 %), hindbær (57 %), nysen (51 %), dyrelyde (23 %) og babygrin (28 %). Vi ved også, at babyer reagerer bedre på “plosive” vokallyd som “pa” og “ba” sammenlignet med “sonorante” lyde som “la”. Heap har meget snedigt indarbejdet mange af disse elementer i sangen.

Dernæst skulle det være noget, som forældrene selv kunne nyde og dele med deres børn. Glæde er en fælles følelse, og succesen med børnerim er, at de er interaktive. Heap har omhyggeligt udformet teksten til at fortælle en glædelig historie om, hvordan vi elsker vores små babyer, uanset hvor vi befinder os – fra himlen til havet, på en cykel eller i en raket. Transporttemaet tillod masser af plosives “beep, beep” og hoppende handlinger.

Vores babymusik-konsulenter kom tilbage til laboratoriet og lyttede til to lidt forskellige skitser af den fulde sang. Denne gang fandt vi ud af, at lidt langsommere syntes at fungere bedre (163 vs. 168 slag i minuttet), måske fordi det gav forældre og babyer lidt mere tid til at reagere på teksten. Vi fandt også ud af, at omkvædet var den mest effektive del af sangen og fastslog, hvilke tekster og lydeffekter der fungerede bedre eller dårligere.

Efter en sidste runde af finjusteringer fra Heap gik vi til en anden slags test. Vi samlede omkring 20 af babyerne i et rum og spillede sangen for dem alle sammen. Hvis du nogensinde har mødt et ophidset lille barn eller en ung baby, vil du vide, at to og et halvt minut er lang tid til at fastholde opmærksomheden hos bare ét barn, for slet ikke at tale om to dusin. Da “The Happy Song” blev spillet, blev vi mødt af et hav af betagede små ansigter. Denne sidste del var ikke den mest videnskabelige af alle tests, men den overbeviste mig helt sikkert om, at vi havde et hit på hånden.

Nu da vi har en sang, der både er ny og yderst babyvenlig, har Lauren og jeg planlagt en række opfølgende undersøgelser. Vi planlægger at bruge sangen i en række eksperimenter, hvor vi undersøger, hvordan forældre introducerer deres babyer til musik, og vi håber at kunne se nærmere på babyers fysiologiske reaktioner på glad musik.