Depression er en alvorlig, men almindelig tilstand. Den får ofte folk til at føle sig triste eller tomme i lange perioder. Den kan også påvirke ens tankemønstre og fysiske helbred. I nogle tilfælde kan depression få folk til at overveje selvmord.

• Hvad er depression?
• Hvad depression ikke er
• Hvad der forårsager depression
• Subtyper af depression
• Subtyper af depression
• Komorbide psykologiske problemer
• Depression hos mænd og kvinder
• Depression hos børn
• Depression udefra
• Få hjælp

Hvad er depression?

Depression er den mest almindelige årsag til invaliditet i USA. En ud af 10 voksne rapporterer at have oplevet det. De fleste mennesker får deres første anfald af depression i slutningen af teenageårene eller i begyndelsen af tyverne.

Depressionens symptomer kan variere fra person til person. En persons køn, kultur eller alder kan ændre, hvordan de oplever depression. Alligevel omfatter de fleste former for depression disse fælles symptomer:

En person med depression har sandsynligvis problemer med at håndtere daglige belastninger. Nogle gange kan de enkleste aktiviteter – at komme ud af sengen, tage bad og klæde sig på – føles umulige. Sådanne kampe kan få folk til at føle sig hjælpeløse eller alene. Selv når der sker noget godt, kan depression kaste en sky af negativitet over oplevelsen.

Personer med depression føler ofte vrede, skam og irritation. Nogle gange kan disse følelser vise sig i kroppen som smerter eller kvalme. Disse følelser kan også føre til grådighed.

Andre gange får depressioner folk til at føle sig følelsesmæssigt “følelsesløst”. Det er almindeligt, at folk føler det, som om de aldrig har energi. I alvorlige tilfælde kan en person være ligeglad med, om han/hun lever eller dør.

Hvad depression ikke er

Der er mange myter omkring terapi. Selv om det er vigtigt at vide, hvad depression er, kan det være lige så vigtigt at vide, hvad depression ikke er.

Depression er ikke bare tristhed. De fleste mennesker bliver ked af det, når livet ikke går som de vil. Men en person med depression kan have det så dårligt, at de kæmper for at udføre hverdagsaktiviteter som at spise eller bade. For at tælle som depression skal tristheden være en konstant og langvarig følelse.

Depression er ikke et tegn på svaghed. Selv om depression kan dræne ens energi eller motivation, betyder det ikke, at man er doven, hvis man har denne tilstand. Faktisk yder mange mennesker med depression dobbelt så stor en indsats for blot at komme igennem deres dag.

Depression er ikke evigt. Mennesker med depression kan føle sig håbløse med hensyn til at komme sig, især hvis de har haft tilstanden i lang tid. Alligevel kan de fleste former for depression behandles meget godt. Der findes mange terapier, der bruges til at behandle depressive symptomer. En psykolog kan hjælpe dig med at beslutte, hvilken type der passer bedst til dine behov.

Hvad forårsager depression

Depression kan skyldes ens krop eller ens omstændigheder. Nogle gange kan den være forårsaget af en blanding af begge dele.

De fleste eksperter i mental sundhed er enige om, at hjernens kemi spiller en stor rolle i forbindelse med depression. Hjernen har kemikalier, der hedder dopamin og serotonin. Disse kemikalier påvirker vores evne til at føle glæde og velvære. Hvis hjernen ikke laver nok af disse kemikalier, eller hvis den ikke bearbejder dem korrekt, kan depression opstå.

Men ingen person er en ø. Ligesom hjernens kemi kan påvirke livet, kan livet også forårsage ændringer i hjernen. Enhver stressende eller traumatisk begivenhed kan bidrage til depression. Almindelige udløsende faktorer omfatter skilsmisse, økonomisk ustabilitet, kronisk sygdom, social isolation, mobning og vold i hjemmet.

Depression skal ikke forveksles med den typiske sorgproces. Sorg efter tab er normal, og den aftager som regel med tiden. Ens sorg eller skyldfølelse er ofte begrænset til tanker om den afdøde. Men depressionens symptomer har en tendens til at være vedvarende og mindre bundet til en specifik tanke.

Undertyper af depression

Di Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-V) opregner otte hovedtyper af depression. Hver undertype har sine egne kriterier for sværhedsgrad, varighed, humørsvingninger og adfærd. Undertyperne omfatter:

Depressionsundertyper kan beskrives mere detaljeret ved at tilføje specifikationskoder. En depressiv subtype kan være karakteriseret ved:

Komorbide psykologiske problemer

Depression kan forekomme alene eller sammen med andre psykiske problemer. Når depressionen optræder sammen med en anden diagnose, kaldes forholdene “komorbide”.

Af alle de pædiatriske psykiske problemer har DMDD den højeste grad af komorbiditet med andre psykiske diagnoser. Den overlapper ofte med oppositionel og trodsig adfærd. Major depression kan forekomme sammen med stofmisbrugsproblemer, obsessiv-kompulsiv adfærd og panikanfald. Personer med vedvarende depression har en højere risiko for angst og stofmisbrug. Stof-/medicininduceret depression kan være komorbid med paranoia, spilafhængighed og antisocial personlighed.

Hvis der er tale om depression i forbindelse med en anden medicinsk tilstand, er sundhedsproblemer i sagens natur en del af diagnosen. Personer med denne type depression er dog ikke nødvendigvis tilbøjelige til at få andre psykiske sundhedsproblemer. Personer med helbredstilstande kan opleve depression, der ikke har noget med deres medicinske diagnose at gøre. En person kan have levet med depression, før vedkommende udviklede et helbredsproblem.

Visse mentale sundhedsproblemer, såsom angst, er ofte forbundet med depression. Komorbiditet af angst/depression er forbundet med langsommere helbredelse og større invaliditet. Depression kan også være et primært kendetegn ved bipolar, skizofreni og posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Overlevere af misbrug i barndommen har stor sandsynlighed for at opleve depression.

Depression er forbundet med forskellige former for stofmisbrug, især alkohol. Folk kan selvmedicinere for at håndtere depressive symptomer som f.eks. søvnløshed. Andre personer, især teenagere, kan bruge stoffer som en del af sensationssøgende adfærd. Selv om stofferne giver lindring på kort sigt, kan stofmisbrug forårsage alvorlig skade over tid. Nogle stoffer, som f.eks. alkohol, kan endda forårsage en forværring af depressionssymptomerne.

Depression hos mænd og kvinder

Depression diagnosticeres oftere hos kvinder end hos mænd. Nogle forskere gætter på, at det skyldes, at mænd er mindre tilbøjelige til at søge behandling. Nogle mænd tror, at det at tale om deres følelser ville få dem til at se “svage” eller “umandige” ud, så de undgår terapi. Forskere mener også, at mænd bliver diagnosticeret mindre, fordi deres symptomer ser anderledes ud.

Mænd med depression er mere tilbøjelige til at vise vrede end tristhed. De har tendens til at have flere søvnproblemer og træthedssymptomer end kvinder. Mænd klarer sig ofte ved hjælp af eskapistisk adfærd som f.eks. druk eller seksuelle affærer.

Kvinder med depression er mere tilbøjelige til at forsøge at begå selvmord. De er også mere tilbøjelige til at opleve visse former for depression som præmenstruel dysphori (PMDD). PMDD er, når nogen oplever alvorlige depressionssymptomer før deres menstruation. Symptomerne forbedres, når menstruationen begynder. De kan endda forsvinde i resten af menstruationscyklussen. (Transkønnede mænd kan opleve PMDD, selv om forskning tyder på, at testosteronbehandling reducerer de depressive symptomer.)

Depression hos børn

Omkring 2 % af børn i alderen 6-12 år har depression. Denne andel stiger til omkring 7 % for teenagere. Man anslår, at op til 60 % af de unge med depression ikke får behandling.

Nogle børn kan arve abnormiteter i hjernekemien fra deres forældre. Disse abnormiteter kan gøre børn mere tilbøjelige til at dele deres forældres depression. Hvis en voksens depression påvirker deres forældres opdragelse, kan barnet lære visse adfærdsmønstre og holdninger. De kan udvikle depression som en reaktion på stress.

Depression udefra

Depression påvirker ikke blot den enkelte person – den kan også påvirke den pågældendes kære. Det kan være svært at støtte en person med depression. Personen vil måske ikke acceptere trøst og hævder, at den ikke fortjener kærlighed. Symptomer på sløvhed eller irritabilitet kan lægge yderligere pres på et forhold. De pårørende kan føle sig frustrerede eller forvirrede, når deres støtte ikke “helbreder” depressionen.

En terapeut kan hjælpe de pårørende med at lære, hvordan de bedst kan støtte den person, der lider af depression. Individuel terapi kan være et sikkert rum for de pårørende til privat at sortere deres egne følelser igennem. Romantiske partnere kan overveje parterapi. Forældre og børn kan prøve familieterapi.

Få hjælp

Depression er en tilstand, der kan behandles meget godt. Hvis du ønsker at starte terapi med det samme, kan du finde en terapeut i nærheden af dig, som har specialiseret sig i depression. Husk, at du ikke behøver at være i en krise for at få hjælp.

Hvis du eller en af dine kære har selvmordstanker, kan du altid ringe 112 og tage på din lokale skadestue. Du kan også ringe til den nationale livline til selvmordsforebyggelse, som er 1-800-273-8255.

1. American Psychiatric Association. (2013). Diagnostic and statistical manual of mental disorders (5th ed.). Arlington, VA: American Psychiatric Publishing.
2. Omkring 1 ud af 10 voksne rapporterer om depression. (2011, 31. marts). Centers for Disease Control and Prevention. Hentet fra http://www.cdc.gov/features/dsdepression
3. Angst og depression hos børn. (n.d.) Anxiety and Depression Association of America. Hentet fra https://adaa.org/living-with-anxiety/children/anxiety-and-depression
4. Depression. (n.d.). Anxiety and Depression Association of America. Hentet fra http://www.adaa.org/understanding-anxiety/depression
5. Godecke, K. (2017). Stof- og medicininducerede humørsygdomme. University of Utah Psychiatric Department. Hentet fra https://healthcare.utah.edu/echo/docs/2017-11-16%20Medication%20Induced%20Mood%20Disorders.pdf
6. Harold, G. T., Rice, F., Hay, D. F., Boivin, J., van, d. B., & Thapar, A. (2011). Familiær overførsel af symptomer på depression og antisocial adfærd: Disentangling af bidraget fra arvelige og miljømæssige faktorer og testning af den medierende rolle af forældreskab. Psychological Medicine, 41(6), 1175-85. doi:http://dx.doi.org/10.1017/S0033291710001753
7. Hirschfeld, R. M. (2001). Komorbiditet af svær depression og angstlidelser: Anerkendelse og håndtering i den primære sundhedspleje. Primary care companion to the Journal of Clinical Psychiatry, 3(6), 244-254. Hentet fra https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC181193
8. Mandlige depressioner: Forståelse af problemerne. (2016, 17. maj). Mayo Clinic. Hentet fra https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/depression/in-depth/male-depression/art-20046216
9. Monteith, L. L., & Pettit, J. W. (2011). Implicitte og eksplicitte stigmatiserende holdninger og stereotyper om depression. Journal of Social and Clinical Psychology, 30(5), 484-505 doi:http://dx.doi.org/10.1521/jscp.2011.30.5.484
10. Moussavi, S., Chatterji, S., Verdes, E., Tandon, A., Patel, V., & Ustun, B. (2007). Depression, kroniske sygdomme og forringelser i helbredet: Resultater fra World Health Surveys. The Lancet, 370(9590), 851-858. Hentet fra https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0140673607614159
12. O’Connor, R. (2001). Aktiv behandling af depression. New York, NY: Norton
13. O’Grady, M. A., Tennen, H., & Armeli, S. (2010). Depressionshistorie, depressionssårbarhed og oplevelsen af hverdagens negative begivenheder. Journal of Social and Clinical Psychology, 29(9), 949-974. doi:http://dx.doi.org/10.1521/jscp.2010.29.9.949
14. Sachs-Ericsson, N., Kendall-Tackett, K., & Hernandez, A. (2007). Misbrug i barndommen, kroniske smerter og depression i den nationale komorbiditetsundersøgelse. Child Abuse & Neglect, 31(5), 531-547. Hentet fra https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0145213407000889
15. Teichman, M., Barnea, Z., & Rahav, G. (1989). Sensationssøgning, tilstands- og trækangst og depressiv stemning hos unge stofbrugere. International Journal of the Addictions, 24(2), 87-99. Hentet fra http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.3109/10826088909047277
16. Transgender & PMDD. (2017, 6. april). Gia Allemand Foundation. Hentet fra https://giaallemandfoundation.org/transgender-pmdd