Men i 2014 viste Shumlins egne beregninger, at arbejdsgiverne skulle betale skatter svarende til omkring 11,5 procent af lønsummen, mens familierne skulle betale så meget som 9,5 procent af deres årlige indkomst for at få finansieringen til at fungere. Planen ville næsten fordoble størrelsen af statens budget. Af både politiske og økonomiske årsager blev omkostningerne anset for at være for høje.

Der var andre komplikationer: Public outreach var svag. Og i 2013 startede staten en online forsikringsudveksling i henhold til Affordable Care Act, som var plaget af tekniske fejl, som staten kæmpede for at rette op på. Som Cornell Policy Review bemærkede i en efterkritik fra 2017, skabte blandingen af højere omkostninger end forventet og administrative problemer “en atmosfære af usikkerhed og mistillid til delstatsregeringen, hvilket gjorde en politisk stejl stigning til en politisk uoverkommelig stigning.”

Så i slutningen af 2014 indrømmede Shumlin sit nederlag. “Jeg har lært, at begrænsningerne i statsbaseret finansiering, begrænsningerne i føderal lovgivning, begrænsningerne i vores skattekapacitet og følsomheden i vores økonomi” gør single-payer “uklogt og uholdbart på nuværende tidspunkt”, sagde han. “Risikoen for et økonomisk chok er for stor.”

Den Vermont-plan blev gjort til skamme på grund af høje skatter, mistillid til regeringen og manglende politisk støtte. Ethvert forsøg fra en Sanders-administration på at indføre et single-payer-system på nationalt plan ville sandsynligvis blive dømt til døden på grund af lignende problemer.

Som Shumlin er Sanders en trofast tilhænger af single-payer, der har ført en aggressiv kampagne for ideen. Og ligesom hr. Shumlin har hr. Sanders indtil videre afvist at fremlægge en plan for fuld finansiering af hans Medicare for All-system.

Men mens nogle meningsmålinger viser et flertal i offentligheden for single-payer, falder denne støtte betydeligt, når man står over for kompromiser som f.eks. afskaffelse af de fleste private dækninger eller højere skatter – to komponenter i hr. Men besparelserne er i høj grad baseret på den antagelse, at det nye statsstyrede system kunne betale Medicare-satser, som typisk er lavere end de private forsikringer, til udbydere over hele linjen.