Thoracic outlet syndrom (TOS) er en uspecifik betegnelse. Når man anvender det, bør man definere typen af TOS som arterielt TOS, venøst TOS eller neurogent TOS. Hver type har forskellige symptomer og fysiske fund, hvorved de tre typer let kan identificeres. Neurogen TOS (NTOS) er langt den mest almindelige og udgør langt over 90 % af alle TOS-patienter. Arteriel TOS er den mindst almindelige og udgør ikke mere end 1 %. Mange patienter får fejlagtigt stillet diagnosen “vaskulær” TOS, en uspecifik fejlbetegnelse, mens de i virkeligheden har NTOS. Adson-testen, som består i at konstatere et underskud af radialpuls i provokerende stillinger, har vist sig at være uden klinisk værdi og bør ikke anvendes til at stille diagnosen af nogen af de tre typer. Testen er normal hos de fleste patienter med NTOS og kan samtidig være positiv hos mange frivillige kontrolpersoner. Arteriel TOS er forårsaget af emboler, der stammer fra stenose eller aneurismer i arteria subclavia. Symptomerne er de samme som ved arteriel iskæmi, og røntgenbilleder afslører næsten altid et cervikalt ribben eller et anomalt første ribben. Venøs TOS viser sig ved hævelse af armen, cyanose og smerter på grund af obstruktion af subclavia-venen med eller uden trombose. Neurogen TOS skyldes kompression af plexus brachialis, som regel fra arrede scalene-muskler som følge af et nakketraume, hvor piskesmæld er det mest almindelige. Symptomerne omfatter paræstesi, smerter og svaghed i ekstremiteterne samt nakkesmerter og occipital hovedpine. Fysisk undersøgelse er vigtigst og omfatter flere provokerende manøvrer, herunder nakkerotation og hovedvipning, som fremkalder symptomer i den kontralaterale ekstremitet, spændingstest af de øvre lemmer, som kan sammenlignes med lige benløftning, og abduktion af armene til 90 grader i ekstern rotation, som normalt fremkalder symptomer inden for 60 sekunder.