Drivhusgasser er stoffer, der bidrager til drivhuseffekten. De vigtigste gasser, der bidrager til klimaændringerne, er vanddamp (H2O), kuldioxid (CO2), metan (CH4), ozon og dinitrogenoxid (N2O), som også findes naturligt i naturen. Herudover er mange menneskeskabte kemikalier kraftige drivhusgasser, især chlorfluorcarboner (CFS og HCFS), hydrofluorcarboner (HFC, PFC og SF6) og bromforbindelser (haloner, f.eks. CF3Br). Gassernes skadelighed vurderes i forhold til deres livscyklus og deres globale opvarmningspotentiale. Nogle gasser bidrager direkte til drivhuseffekten, mens andre har en indirekte virkning.
Livscyklus for drivhusgasser i atmosfæren og deres globale opvarmningspotentiale
Vanddamp er en drivhusgas og den vigtigste naturlige årsag til drivhuseffekten. Den øger jordens overfladetemperatur med 21 grader celsius. I sin naturlige koncentration har kuldioxid en effekt på syv grader, mens andre drivhusgasser tegner sig for i alt fem grader.
Global warming potential (GWP) anvendes til sammenligning af gasser. Det er et mål for hver gas’ opvarmningseffekt pr. masseenhed over en periode på 20 eller 100 år, i forhold til kuldioxid.
Gas |
Livscyklus (år) |
GWP 20 år. |
GWP 100 år. |
|
Koldioxid | 50 – 200 | 1 | 1 | |
Methan | 12 | 72 | 25 | |
Dinitrogenoxid | 114 | 310 | 298 | |
HFC’er | 1, 12 200 | |||
SF6 | 3 200 | 16 300 | 22 800 | |
CFC’er | 45 – 1700 | 5 310 – 11 000 | 4 750 – 14 400 | |
HCFCs | 1,3 – 17,9 | 273 – 5 490 | 77 – 2 310 | |
Halons | 16 – 65 | 3 680 – 8 480 | 1 640 – 7 140 |
Kilde: IPCC 2007
Indirekte drivhusgasser
Drivhusgasser holder noget af solens varme tilbage i atmosfæren og bidrager på denne måde til drivhuseffekten. Nogle gasser har en indirekte virkning:
- kvælstofoxider (NOx), flygtige organiske forbindelser (VOC) og carbonmonoxid (CO) reagerer i atmosfæren og danner troposfærisk ozon
- carbonmonoxid (CO) reagerer i atmosfæren, danner kuldioxid
- flydende organiske forbindelser (VOC) danner metan og vanddamp
- svovldioxid (SO2) reagerer i atmosfæren og danner kølende sulfataerosoler
- Stikstofoxider og svovldioxid danner aerosoler, der øger skydannelsen. Dette afkøler muligvis klimaet mere, end det opvarmer det.
Klimaopvarmende gasser er carbonmonoxid, nitrogenoxider (NOx) og flygtige organiske forbindelser (VOC). Svovloxid (SO2) afkøler derimod klimaet.
Det globale opvarmningspotentiale (GWP) for indirekte drivhusgasser i forhold til kuldioxid
Gas |
Livscyklus (y.) |
GWP 100 y. |
Kulstofmonoxid (CO) | 0,08 – 0,25 | 40 603 |
Skvælstofoxider(NOx) | 0,01 – 0,03 | 40 |
NMVOC* | ? | 11 |
Svovldioxid | ? | – |
*Non-methan flygtige organiske forbindelser.
Kilde: IPCC 2001, Miljøministeriet 1997
VOC-forbindelser
Metan og andre gasformige organiske forbindelser kaldes under ét for flygtige organiske forbindelser eller VOC’er. I vurderinger af drivhusgasser behandles metan særskilt, da det er den mest betydningsfulde VOC, og VOC’er henviser til de andre forbindelser. Forkortelsen NMVOC (Non-Methan Volatile Organic Compounds) er også almindeligt anvendt.
VOC’er har en direkte virkning ved at absorbere varmestråling fra jorden, men deres indirekte bidrag er mere betydningsfuldt. De reagerer med hydroxylradikaler (OH-) i luften og danner troposfærisk ozon, som er en drivhusgas. Når de når stratosfæren, reagerer de med OH- og danner vanddamp, som også er en drivhusgas. VOC’er omdannes også til metan.