Store skibeRediger

Større skibe forsøger at opretholde en gennemsnitlig vanddybde, når de er lette (uden last), for at kunne krydse havet bedre og reducere virkningerne af vinden (høj hastighedskraft i centrum). For at opnå dette bruger de sejlballast til at stabilisere skibet efter losning af lasten. Et stort skibs vanddybde har ikke nogen direkte sammenhæng med dets stabilitet, da stabiliteten udelukkende afhænger af skrogets metacenter og tyngdepunktets respektive positioner. Det er dog også rigtigt, at et “let” skib har en ret høj stabilitet, hvilket kan føre til, at skibet ruller for meget (på grund af hukommelsen). Et fuldt lastet skib (med stor dybgang) kan have enten en stærk eller svag stabilitet, afhængigt af den måde, hvorpå skibet er lastet (højde af tyngdepunktet).

Skibes dybgang kan øges, når skibet er i bevægelse på lavt vand, et fænomen, der er kendt som squat (nautisk betegnelse for den hydrodynamiske effekt af det lavere tryk, der trækker skibet nedad, når det bevæger sig).

VandvejeRediger

Dybgang er en væsentlig faktor, der begrænser de sejlbare vandveje, især for store skibe. Dette omfatter mange lavvandede kystfarvande og rev, men også nogle større sejlruter. Panamax-klasse skibe – de største skibe, der kan sejle gennem Panamakanalen – har en dybgangsgrænse (og en “luftdybde”-grænse for passage under broer), men er normalt begrænset af bredde eller undertiden af den samlede længde for at kunne passere ind i sluserne. Skibene kan dog være længere, bredere og højere i Suezkanalen, og den begrænsende faktor for Suezmax-skibe er dybgangen. Nogle supertankskibe kan passere Suezkanalen i ulastet eller delvist lastet stand, men ikke i fuldt lastet stand.

Kanaler er ikke de eneste sejlruter med begrænset dybgang. Et Malaccamax-skib er det skib med størst dybgang, der kan passere det meget travle, men relativt lavvandede Malacca-strædet. Strædet tillader kun skibe med 0,4 m (1,3 ft) større dybgang end Suezkanalen. Capesize-skibe, Ultra Large Crude Carriers og nogle få Chinamax-skibe er nogle af de skibe, der har for stor dybgang, når de er lastet, til enten Malacca-strædet eller Suezkanalen.

FritidsbådeRediger

En lille dybgang gør det muligt for fritidsbåde at sejle gennem mindre dybt vand. Dette gør det muligt for disse både at få adgang til mindre havne, at sejle langs floder og endda at “strande” båden. En stor dybgang sikrer en god stabilitet i stærk vind, da tyngdepunktet er lavere (ballast over bådens køl). F.eks: Ballast placeret meget lavt på kølen af en båd som f.eks. en dragebåd med en dybgang på 1,20 m for en længde på 8,90 m. En båd som en katamaran kan afhjælpe problemet ved at hente god stabilitet i en lille dybgang, men bådens bredde øges.

UbådeRediger

En betegnelse kaldet køldybde anvendes for ubåde, som kan dykke ned til forskellige dybder på havet, og angiver den aktuelle afstand fra vandoverfladen til bunden af ubådens køl. Det bruges i navigationen for at undgå undervandshindringer og at ramme havbunden, og som et standardpunkt på ubåden til dybdemålinger. Ubåde har normalt også en specificeret dybgang, der bruges under drift på overfladen, til at navigere i havne og ved kajer.