Definition af epifora

Epifora, også kendt som “epistrof”, er et stilistisk middel, hvor et ord eller en sætning gentages i slutningen af på hinanden følgende sætninger. Eksempler på epifora findes ikke kun i litterære stykker, men også debatter og overtalende skrifter er rige på eksempler på epifora.

Epifora og anafora

Epifora er en nøjagtig pendant til en anden talemåde, anafora. En anafora er en gentagelse af den første del af på hinanden følgende sætninger, mens gentagelsen i en epifora sker i den sidste del af på hinanden følgende klausuler og sætninger. F.eks. er “Hver dag, hver aften, på alle måder bliver jeg bedre og bedre” et eksempel på en anafor, da ordet “hver” gentages i de på hinanden følgende sætninger.

Sætningen “Jeg er amerikaner, han er amerikaner, og alle her er amerikanere” er et eksempel på en epifora, da gentagelsen sker i den sidste del af de på hinanden følgende sætninger. På trods af at de er forskellige i deres strukturer, har både anafora og epifora den samme funktion, nemlig at lægge vægt på et bestemt punkt.

Eksempler på epifora i litteraturen

Eksempel #1: The Tempest (af William Shakespeare)

“Hourly joys be still upon you! Juno synger sine velsignelser på dig … Mangel og mangel skal undgå dig, Ceres’ velsignelse så er på dig.”

Her ønsker Shakespeare at formidle vigtigheden af “du” gennem brugen af epiphora.

Eksempel nr. 2: Romeo og Julie (af William Shakespeare)

“Fie, fie, du skammer dig over din skikkelse, din kærlighed, din vid,
Den, som en bruger, er rig på alt,
og bruger ingen i den sande mening, ja
som burde pryde din skikkelse, din kærlighed, din vid.”

Også her er Shakespeare bedst til at bruge epifora, da sætningen “thy shape, thy love, thy wit” optræder to gange inden for fire linjer. Det lægger stor vægt på tre af Romeos egenskaber. Broder Laurence er på sit bedste, når han taler denne dialog.

Eksempel nr. 3: Købmanden i Venedig (af William Shakespeare)

BASSANIO:
“Søde Portia,
Hvis du vidste, hvem jeg gav ringen til,
Hvis du vidste, hvem jeg gav ringen til,
og kunne forestille dig, hvorfor jeg gav ringen
og hvor uvilligt jeg forlod ringen,
hvor intet andet end ringen ville blive accepteret,
du ville mindske styrken i din utilfredshed.”

PORTIA:
“Hvis du havde kendt ringens dyd,
eller halvdelen af hendes værdighed, der gav ringen,
eller din egen ære til at indeholde ringen,
så ville du ikke da have skilt dig af med ringen.”

Shakespeare legede med udtrykket “ringen” i sit berømte stykke Købmanden i Venedig. Han får begge sine karakterer til at bruge den samme sætning igen og igen i deres dialoger.

Eksempel 4: Kong Henrik VI (af William Shakespeare)

“Da denne jord mig ingen glæde giver
andet end at befale, at kontrollere, at udholde sådanne
som er af bedre person end jeg selv,
vil jeg lade min himmel drømme om kronen;
Og, så længe jeg lever, at betragte denne verden som et helvede,
Indtil min misdannede stamme, der bærer dette hoved
Er rundspiddet med en herlig krone.
Og dog ved jeg ikke, hvordan jeg skal få kronen,
for mange liv står mellem mig og hjem.”

Shakespeare leger med ordet “krone”, for at understrege sin pointe her, at det er vigtigt for taleren.

Eksempel nr. 5: Købmanden i Venedig (af William Shakespeare)

“Jeg er en peber, han er en peber, hun er en peber, vi er en peber. Kunne du ikke også tænke dig at være en Pepper? Dr. Pepper.”

Dette er en reklamejingle for sodavand Dr. Pepper. Udtrykket “a Pepper” er blevet gentaget i alle sætningerne for at understrege pointen for forbrugerne om, at de skal være med på Dr. Pepper-vognen.

Epiforaens funktion

Epifora, eller epistrof, er et litterært virkemiddel, der tjener den funktion at give passager en kunstnerisk effekt, både i poesi og prosa. Den lægger vægt på en bestemt idé, ligesom den giver teksten en unik rytme, som dermed bliver en behagelig oplevelse for læserne. Det er grunden til, at den er let at forstå og lære udenad, og at den er lettere at forstå. Som retorisk eller stilistisk virkemiddel bringes epifora i anvendelse for at appellere til publikums følelser med henblik på at overtale dem.