ORIGINAL ARTIKEL

År : 2015 | Volume : 22 | Issue : 2 | Page : 85-87

Er det pålideligt at måle underarmsblodtrykket hos børn?
Amar M Taksande, Aishwarya Jadhav, Jyoti Nair
Department of Pediatrics, Jawaharlal Nehru Medical College, Sawangi (Meghe), Wardha, Maharashtra, India

Korrespondanceadresse:

:
Dr. Amar M Taksande
Afdelingen for pædiatri, Jawaharlal Nehru Medical College, Sawangi (Meghe), Wardha, Maharashtra – 442 102
Indien

Kilde til støtte: Ingen, Interessekonflikter: Ingen

Check

DOI: 10.4103/2230-8229.155376

Resumé

Baggrund: Når overarmen (UA) er utilgængelig eller en blodtryksmanchet (BP) i standardstørrelse ikke er tilgængelig, bruger nogle sundhedspersoner underarmen (FA) til at måle BP med et kviksølvhygmomanometer. Formål: Formålet var at bestemme nøjagtigheden af BP-måling i armen og FA. Design: Undersøgelse: Prospektiv, randomiseret undersøgelse. Indstilling: Afdeling for pædiatri, JNMC, Sawangi (Meghe) Deltagere: I alt 72 børn i alderen 5-15 år. Målinger: Kviksølv og automatiske (OMRON Tokyo, 108-0075 Japan) BP-målinger blev registreret fra armen og FA med 2 minutters mellemrum. Resultater: I vores undersøgelse blev 72 børn af begge køn tilmeldt. Børnenes gennemsnitsalder var 10,13 ± 2,82 år, og 48 % af børnene var kvinder. Pearson’s korrelationskoefficient mellem FA og UA systolisk BP (SBP) målt med kviksølv var 0,782, og for diastolisk BP (DBP) var den 0,824. Tilsvarende var Pearsons korrelationskoefficient mellem FA og UA SBP målt med et automatiseret apparat (OMRON) 0,843, og for DBP var den 0,846. De gennemsnitlige målinger for SBP og DBP var ca. 3 mmHg højere i FA end i UA. Der var en statistisk signifikant forskel i både SBP og DBP. Konklusioner: FA er en acceptabel metode til BP-overvågning, når der ikke er adgang til UA. Trykket fra FA er sandsynligvis højere, end det ville være fra UA.

Søgeord: Blodtryk, underarm, OMRON, overarm

Sådan citeres denne artikel:
Taksande AM, Jadhav A, Nair J. Is it reliable to measure the forearm blood pressure in children?. J Fam Community Med 2015;22:85-7

Sådan citeres denne URL:
Taksande AM, Jadhav A, Nair J. Is it reliable to measure the forearm blood pressure in children?. J Fam Community Med 2015 ;22:85-7. Available from: https://www.jfcmonline.com/text.asp?2015/22/2/85/155376

Introduktion

Blodtrykket (BP) ses som et af livets livstegn. Nøjagtige målinger af BP bør være en del af den årlige rutinemæssige fysiske undersøgelse af alle børn på 3 år eller derover. BP-måling kan foretages både invasivt og ikke-invasivt, men det kræver omhyggelig opmærksomhed og er afhængig af korrekt brug af udstyret. Da hypertension er den mest almindelige risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme, er en nøjagtig måling af blodtrykket afgørende for at kunne yde sundhedsydelser, der kan mindske risikoen for kardiovaskulær morbiditet og mortalitet. Det er almindeligt at anvende automatiske, ikke-invasive blodtryksmålere (NIBP-monitorer) til rutinemæssige og akutte vitale tegn. Overarmen (UA) er det primære sted, der anvendes til BP-måling, og UA NIBP-måling er den mest almindeligt accepterede metode til BP-overvågning. Måling af blodtrykket i underarmen (FA) i stedet for UA-stedet anbefales, når det er vanskeligt at få fysisk adgang til UA. Med det stigende antal overvægtige og fede børn er det muligt, at en større manchet ikke er tilgængelig under rutinemæssig screening. Men når det ikke er muligt at anvende UA, anvendes FA almindeligvis som alternativt sted. Sundhedsvæsenet tager i stigende grad blodtryk på FA i stedet for UA, men der findes ingen klare parametre for det blodtryk, der tages på dette sted. Denne undersøgelse blev foretaget for at vurdere forskellen mellem BP-målinger i UA og FA ved hjælp af kviksølvsphygmomanometer (M) og automatiseret udstyr (A) hos børn.

Materialer og metoder

Denne tværsnitsundersøgelse blev udført på den pædiatriske afdeling på Acharya Vinoba Bhave Rural Hospital, Datta Meghe Institute of Medical Sciences, Sawangi (Meghe), Wardha. Vi inkluderede børn i alderen 5-15 år uden nogen kendt historie af alvorlig sygdom som f.eks. kroniske respiratoriske eller neurologiske problemer. Vi udelukkede de børn, der havde amputation af øvre lemmer, snitsår eller blå mærker i huden på målepunkterne, hypertension, arytmi, aortacoarctation, aortadissektion, perifer vaskulær sygdom, medfødt hjertesygdom og vacuiteter. Et Diamond kviksølvblodtryksmåler, Indien (M) og en OMRON HEM-7112-serie: Tokyo 108-0075 Japan, Automatic (A) BP-apparat blev anvendt til at indhente data om alle børn under undersøgelsen. Der blev foretaget en pilotundersøgelse for at fastslå nøjagtigheden og pålideligheden af aflæsningerne. Der blev etableret interbedømmelsespålidelighed af forskernes aflæsninger, som ikke varierede med >2-4 mmHg.
Forskningen blev godkendt af en institutionel etisk komité, og der blev indhentet informeret samtykke fra forældrene. Detaljeret historie, antropometri og undersøgelse af børnene blev registreret. Der blev valgt manchetter af passende størrelse i henhold til omkredsen målt ved midtpunktet af UA og FA. Alle blodtryksmålinger blev foretaget i rygliggende stilling efter 5 minutters hvile. UA og FA blev holdt i hjertehøjde. Der var mindst 2 min. hviletid mellem hver blodtryksmåling for at sikre pålidelige målinger. I første fase blev blodtrykket målt i UA og FA ved hjælp af et kviksølvhygmomanometer (M). I anden fase blev blodtryksmålingerne foretaget i UA og fra FA ved hjælp af en automatisk blodtryksmåler (A). Rækkefølgen af målingerne blev tildelt tilfældigt og vekslede, således at halvdelen af deltagerne først fik foretaget målinger fra UA efterfulgt af FA-målinger, og halvdelen fik FA-målinger først efterfulgt af UA-målinger. Der blev foretaget to målinger af UA og FA med en mellemrum på 2 minutter hver. Hjertefrekvensen blev også opgjort fra blodtryksmåleren. SPSS 14.0.1 statistisk software (SPSS Inc., Chicago, IL, USA) blev anvendt til den statistiske analyse. Middelværdier og standardafvigelser blev beregnet for UA og FA BP målt med M og A appartus. Parrede t-tests blev anvendt til at bestemme forskellene mellem UA- og FA-BP’er. Pearsons korrelationskoefficient blev anvendt til at bestemme forholdet mellem UA og FA BPs.

Resultater

I vores undersøgelse blev 72 børn af begge køn tilmeldt. Børnenes gennemsnitsalder var 10,13 med en standardafvigelse på 2,82 år, og 47,2 % var kvinder . De antropometriske karakteristika for børnene er vist i . Det gennemsnitlige FA og UA systoliske BP (SBP) (M) var henholdsvis 117,06 mmHg og 114,63 mmHg, mens det gennemsnitlige FA og UA SBP målt af OMRON (A) var henholdsvis 112,87 mmHg og 109,02 mmHg. Det gennemsnitlige FA- og UA-diastoliske blodtryk (DBP) (M) var henholdsvis 79,6 mmHg og 77,76 mmHg, mens det gennemsnitlige FA- og UA DBP målt af OMRON (A) var henholdsvis 77,40 mmHg og 75,36 mmHg. Pearson’s korrelationskoefficient mellem FA og UA SBP målt med kviksølvsphygmomanometer (M) var 0,782 og for DBP var 0,824 som vist i og . Tilsvarende var Pearsons korrelationskoefficient mellem FA og UA SBP målt ved hjælp af automatiseret udstyr (OMRON) 0,843 og for DBP 0,846 som vist i og . De gennemsnitlige målinger for SBP og DBP var ca. 3 mmHg højere i FA end i UA. Der var en statistisk signifikant forskel for både SBP og DBP.

Tabel 1: Antal børn fordelt på køn og alder inkluderet i undersøgelsen Klik her for at se

Tabel 2: Antropometriske karakteristika for børnene Klik her for at se

Tabel 3: SBP (kviksølv) hos UA og FA Klik her for at se

Tabel 4: DBP (kviksølv) for UA og FA Klik her for at se

Tabel 5: SBP (OMRON) for UA og FA Klik her for at se

Tabel 6: SBP (OMRON) for UA og FA Klik her for at se

Tabel 6: DBP (OMRON) for UA og FA Klik her for at se

Diskussion

Der er færre antal undersøgelser, der ser på forskelle i BP mellem UA og FA hos børn. Hos voksne har et stort antal undersøgelser vist en signifikant forskel mellem UA- og FA-målinger. FA BP har tendens til at være højere på grund af karstørrelse og placering af karrene. Karrene i FA har en mindre diameter og er placeret mere overfladisk end karrene i UA. I tidligere undersøgelser var FA-blodtrykket højere end UA-blodtrykket, men den statistiske signifikans varierede mellem systoliske, diastoliske og gennemsnitlige arterielle trykmålinger (MAP). Watson et al. afslørede, at signifikant højere FA systoliske (P < 0,0001) og diastoliske (P < 0,0002) BP-målinger sammenlignet med BP opnået i UA med reference standard BP-manchetten. Leblanc et al. fandt, at korrelationen mellem de intraarterielle og FA-målingerne var 0,90 (P < 0,001) for de 2570 data (systolisk og diastolisk). Sammenlignet med den intraarterielle metode overvurderede FA-metoden systolisk (6 ± 16 mmHg, P < 0,001) og undervurderede DBP (2 ± 11 mmHg, P 5 0,03). Sammenlignet med intraarteriel metode undervurderede UA systolisk (8 6 16 mmHg, P < 0,01) og overvurderede DBP (9 ± 7 mmHg, P < 0,001). Keidan et al. fandt, at SBP-forskellen mellem arm-FA eller arm-ankel var inden for ± 10 %-området i henholdsvis 63 % og 29 % af målingerne og inden for ± 20 %-området i 85 % og 67 % af målingerne. DBP-forskellen mellem arm-FA eller arm-ankel var inden for ±10 % i henholdsvis 42 % og 44 % og inden for ±20 % i 67 % og 74 % af målingerne. Schimanski et al. nævnte, at FA-målingen overvurderede systolisk (gennemsnitlig forskel 2,2 mmHg, 95 % overenskomstgrænser ±19 mmHg), diastolisk (gennemsnitlig forskel 3,4 mmHg, 95 % overenskomstgrænser ±14,4 mmHg) og MAP (gennemsnitlig forskel 4,1 mmHg, 95 % overenskomstgrænser ±13,7 mmHg). I denne undersøgelse var FA-blodtrykket også statistisk signifikant højere end UA-blodtrykket målt med både kviksølv og automatiske apparater.
Singer et al. sammenlignede FA- og UA-NIBP’er hos siddende stabile patienter på en ambulant skadestue. De fandt, at korrelationen mellem FA- og UA-SBP’er var 0,75 og for DBP’er var 0,72 (P < 0,001). De rapporterede også, at FA BP var en acceptabel prædiktor for standard UA BP, når måling af UA BP ikke var mulig. I en anden undersøgelse udført af Schell et al. viste undersøgelsen signifikante forskelle (t = 2,07, P = 0,04) mellem gennemsnitlige UA- og FA SBP’er. Der blev fundet en forskel på 14-20 mmHg mellem systoliske, diastoliske og gennemsnitlige FA- og UA-BP’er som bestemt ved Bland-Altman-analyser. Pierin et al. undersøgte i den overvægtige befolkning og viste, at UA systoliske og DBP’er var signifikant lavere (P < 0,05) end FA BP’er. De konkluderede også, at FA BP-målinger uhensigtsmæssigt kunne opblæse prævalensen af hypertensionsdiagnoser hos de overvægtige. Milmaniene et al. rapporterede, at systoliske og DBP’er var højere i FA end i UA hos over 90 % af deltagerne. De gennemsnitlige forskelle mellem de to steder var 9,7 ± 10 mmHg for SBP og 9,9 ± 7 mmHg for DBP. Emerick sammenlignede BP-aflæsninger af håndleddet og UA hos indlagte patienter og rapporterede, at graden af forskel mellem de to aflæsninger var så betydelig, at stedet for aflæsningerne bør angives. Undersøgelsen rapporterede også, at både de diastoliske og systoliske målinger var signifikant højere i FA sammenlignet med UA hos de unge voksne raske voksne, der indgik i stikprøven. Samme resultat blev også fundet i vores undersøgelse også.

Konklusioner

Trykket fra FA er sandsynligvis højere, end det ville være fra UA. Korrelationerne mellem UA og FA systoliske og DBP-målinger af UA og FA var signifikante. FA er en acceptabel metode til BP-overvågning, hvis UA ikke er tilgængelig for samme.

	Lande MB. Systemisk hypertension. In: Kleigman RM, Stanton B, Geme J, Schor N, Behrman R, editors. Nelson Textbook of Pediatrics. 19 th .ed Philadelphia: Elsivier Saunders; 2013. s. 1639-47.
	Jones DW, Appel LJ, Sheps SG, Roccella EJ, Lenfant C. Measuring blood pressure accurately: Nye og vedvarende udfordringer. JAMA 2003;289;289:1027-30.
	Singer AJ, Kahn SR, Kahn SR, Thode HC Jr, Hollander JE. Sammenligning af underarms- og overarmsblodtryk. Prehosp Emerg Care 1999;3:123-6.
	Schell K, Bradley E, Bucher L, Seckel M, Lyons D, Wakai S, et al. Klinisk sammenligning af automatiske, ikke-invasive målinger af blodtrykket i underarmen og overarmen. Am J Crit Care 2005;14:232-41.
	Schell KA, Richards JG, Farquhar WB. Virkningerne af anatomiske strukturer på det ikke-invasive blodtryk i underarm og overarm hos voksne. Blood Press Monit 2007;12;12:17-22.
	Watson S, Aguas M, Bienapfl T, Colegrove P, Foisy N, Jondahl B, et al. Postanæstesipatienter med stor overarmsomkreds: Er brugen af en “ekstra lang” voksenmanchet eller underarmsmanchetplacering korrekt? J Perianesth Nurs 2011;26:135-42.
	Leblanc MÉ, Croteau S, Ferland A, Bussières J, Cloutier L, Hould FS, et al. Blood pressure assessment in severe obesity: Validering af en tilgang til underarmen. Obesity (Silver Spring) 2013;21:E533-41.
	Keidan I, Sidi A, Ben-Menachem E, Tene Y, Berkenstadt H. Inkonsistens mellem samtidige blodtryksmålinger i arm, underarm og ben hos bedøvede børn. J Clin Anesth 2014;26:52-7.
	Schimanski K, Jull A, Mitchell N, McLay J. Sammenligningsundersøgelse af ikke-invasivt blodtryk i overarm og underarm hos voksne patienter på skadestuen. Int J Nurs Stud 2014;51:1575-84.
	Pierin AM, Alavarce DC, Gusmao JL, Halper A, Mion D. Blodtryksmåling hos overvægtige patienter: Sammenligning mellem målinger på overarm og underarm. Blood Press Monit 2004;9:101-5.
	Milmaniene M, Cormillot A, Sarcona E, Diaz M. Måling af blodtryk i underarmen: Sammenligning med måling på armen. J Hypertension 2005;23:S37-8.
	Emerick DR. En evaluering af ikke-invasiv blodtryksovervågning (NIBP) på håndleddet: Sammenligning med NIBP-måling på overarmen. Anaesth Intensive Care 2002;30:43-7.