Søvn: Småbørn har brug for masser af søvn, og forældre har brug for i det mindste en del.

Men hvis et lille barn ikke har fået nok søvn i løbet af dagen, kan det blive til små monstre ved sengetid, fordi det ikke kan falde i søvn. Der er et ord, der ofte bruges til at beskrive denne situation: overtræt.

Er det at være overtræt bare et begreb, som udmattede forældre har fundet på, eller er det noget, der har en reel, fysisk betydning?

Og er det sådan, at vi simpelthen forventer, at småbørn, der ikke har sovet godt i løbet af dagen, bliver overtrætte – ligesom vi forventer, at børn, der spiser sukker, bliver hyperaktive, selv om videnskaben viser, at sukker slet ikke gør dem hyperaktive.

Ståle Pallesen, der er søvnforsker ved Universitetet i Bergen, siger, at trætte forældre ikke bare hallucinerer af deres udmattelse: At være overtræt er faktisk en reel tilstand.

Villinger reagerer anderledes

“Når spædbørn ikke får nok søvn, reagerer de ikke som voksne,” siger Pallesen.

Han siger, at trætte voksne har en tendens til at være tilbagetrukne og passive. Men børn, især i de første to leveår, kan reagere på den modsatte måde.

Det er det, Pallesen kalder en paradoksal søvnreaktion. I stedet for at blive mere trætte kan børn blive opspændte. Det kan også ske hos småbørn over to år.

“De kan blive mere urolige og urolige, når de ikke har fået den lur, de har brug for i løbet af dagen. Før et barn bliver tre år, har de normalt brug for en til tre lure i løbet af dagen,” siger han.

Hvis småbørn ikke får lure, har de meget sværere ved at falde i søvn, siger han.

Lille hjerner under udvikling

Søvnforskere ved ikke præcis, hvorfor børn bliver overtrætte og reagerer, som de gør, siger Pallesen.

Men han mener, at det kan hænge sammen med, at deres hjerner stadig er under udvikling.

“Børn er ikke i stand til at filtrere indtryk fra eller regulere følelser ordentligt. De kan blive overvældet af for mange stimuli, og deres hjerner er ikke udhvilede nok til at klare det hele,” siger han.

Dermed kan kroppen reagere på en måde, der er modsat af, hvad barnet egentlig har brug for. Pallesen mener, at det teoretisk set kunne være muligt at måle graden af udmattelse hos et overtræt barn.

“Det er muligt, at man kan se stigninger i kortisolniveauet”, et stresshormon, siger han.

“Man kunne også se på hjerneaktivitet og måske finde hjernebølger, der viser, at barnet er søvnigt og aktiveret på samme tid,” siger han.

Hjernebølger er rytmiske mønstre, der afspejler affyring af nerveceller i hjernen. Forskellige faser af søvnen er kendetegnet ved forskellige hjernebølgemønstre, som også adskiller sig fra vores hjernebølger, når vi er vågne.

Pallesen siger, at der er nok beviser til at anerkende begrebet overtræthed som en egentlig tilstand hos små børn.

Men hvad med voksne?

Overstimuleret af det moderne samfund?

Mere og flere søvnforskere går ind for, at overtræthed også anerkendes som en reel tilstand hos voksne.

Søvnpsykolog Nerina Ramlakhan siger for eksempel, at det moderne samfunds elektroniske distraktioner betyder, at vi “altid er på” og bliver for opspændte til at sove om natten, når vi egentlig er trætte og burde sove. Dette er en tilstand, som hun ifølge en artikel i The Guardian beskriver som at være overtræt.

“Vi er trods alt blot småbørn i den digitale verden; som små børn, der ikke ved, hvornår de har fået nok chokolade”, konkluderer The Guardian i sin artikel. “Vi har som samfund ikke lært, hvornår vi skal sige nej til at være ‘altid på’ – og overtræthed er en af de mange konsekvenser.”

Pallesen er ikke så sikker.

“Jeg kan se, at begrebet bruges til at beskrive forskellige situationer, og det er mere tvetydigt, når det drejer sig om voksne,” siger han.

“Nogle mennesker bruger udtrykket, når de har søvnmangel, men ikke kan falde i søvn af den ene eller anden grund, som når man bliver oprevet af noget om natten,” siger han.

Pallesen siger, at udtrykket også bruges til at beskrive, når dit søvnbehov og din naturlige døgnrytme er ude af synkronisering.

“Hvis du for eksempel er vågen hele natten og til om morgenen, så er det svært at falde i søvn,” siger han. “Du har virkelig brug for at sove, men din krops døgnrytme fortæller din krop, at du skal være vågen. Din krop bliver aktiveret, og dit kortisolniveau og din kropstemperatur stiger.”

Det er det, som nogle mennesker kalder at være overtræt – når din krop får to forskellige signaler.

Pallesen beskrev også en hypotese kaldet søvntoget. Ideen her er, at en persons niveau af søvnighed går op og ned i løbet af en aften, og at man skal “hoppe på søvntoget”, når man befinder sig i en af de søvnige faser.

Men han forklarede også, at der ikke er meget videnskabeligt belæg for denne idé.

“Hvis et ‘søvntog’ har en indflydelse på vores evne til at sove, så er den meget svag,” sagde han.

Læs den norske version af denne artikel på forskning.no