Author: Ruth Towse
Illustration: Ruth Towse
Illustration: Davide Bonazzi

Når du ønsker at bruge et værk, der er ophavsretligt beskyttet (og ophavsretten varer længe), skal du indhente tilladelse fra alle ophavsrettighedshaverne. Nogle værker har flere rettigheder knyttet til sig, og hver rettighed kan have mere end én ejer, så du skal muligvis få tilladelse fra dem alle. Det er dog ikke så slemt, som det lyder; for mange af de værker, som du sandsynligvis ønsker at bruge, er det nemt at få tilladelse fra organisationer kaldet forvaltningsselskaber, som kan give dig tilladelse ved at sælge dig en licens på vegne af rettighedshaverne. Alligevel kan det være nødvendigt at få mere end én licens, når der er flere rettigheder involveret.

Lad os sige, at du ønsker at bruge dit yndlingssangnummer i et klip, du laver om en særlig begivenhed: rettighederne til en lydoptagelse tilhører forskellige grupper af ophavsmænd, og hver enkelt skal give tilladelse. Komponisten af sangen kan være en specialiseret sangskriver, der arbejder alene eller sammen med partnere, f.eks. med en person, der skriver teksterne, eller det kan være bandet, der indspiller sangen. Under alle omstændigheder har de rettigheder til kompositionen, og komponisternes forvaltningsselskab PRS for Music kan sælge dig en licens til at bruge deres rettigheder til sangen. Rettighederne til lydoptagelsen af sangen tilhører to grupper af rettighedshavere, nemlig de udøvende kunstnere og lydoptagelsesproducenten, dvs. pladeselskabet. Tilladelse til dem kan fås hos PPL (Phonographic Performance Limited). Du skal have begge dele, før det er lovligt at bruge nummeret til en offentlig fremførelse, uanset om det er i dit lokale forsamlingshus eller via internettet.

I dag er det ret nemt at få disse tilladelser. Du kan ansøge forvaltningsselskaberne online og købe en licens. For nogle mindre anvendelser, f.eks. for at lave en video af dit bryllup, kan du få en kombineret PRS/PPL-licens. En sidste ting er, at selv hvis du selv optager nummeret fra radioen eller downloader det lovligt, skal du stadig have tilladelse fra sangskriver(e), udøvende kunstnere og pladeselskab for at afspille det offentligt.

Ophavsretsselskaberne gør det også lettere at genbruge andre typer værker, f.eks. avisartikler. Hvis du har brug for tilladelse til at gengive eller dele en avisartikel, kan du få de relevante licenser hos NLA Media access Ltd. Du kan finde en liste over licensorganer og kollektive forvaltningsorganisationer her: https://www.gov.uk/guidance/licensing-bodies-and-collective-management-organisations

Det er ikke så let at få tilladelse til film, fordi film er komplekse værker, der omfatter ophavsrettigheder for et stort antal bidragydere (musik, manuskript, filmfotografering osv.). Hvis du vil bruge klip fra en andens film, skal du identificere alle ophavsrettighedshaverne og indhente deres tilladelse. I Det Forenede Kongerige er de første indehavere af ophavsretten til en film producenten og den primære instruktør. Andre parter som f.eks. bestillere og distributører kan dog være involveret og besidde nogle af rettighederne. Det er også vigtigt at huske, at hvis filmen har modtaget et tilskud, beholder finansieringsorganet normalt ophavsretten, så det skal du kontrollere.
Det er muligt at finde arkivoptagelser, hvis rettigheder er blevet “clearet”, hvilket betyder, at alle involverede tilladelser er blevet indhentet. Et godt sted at finde oplysninger om ressourcer i Det Forenede Kongerige, der er tilgængelige for filmskabere, er:

http://film.britishcouncil.org/resources/archives/

Det kan være endnu vanskeligere at få tilladelse, når du producerer nye audiovisuelle produkter, da brugen af alle de forskellige værker, der optræder i din film, skal godkendes: der findes intellektuelle ejendomsrettigheder ikke kun til manuskript, billeder, optagelser og musik, men også til varemærker, logoer, skrifttyper, tekster og design. Denne proces kan være meget langvarig og dyr. Du kan finde vejledning om brug af andres intellektuelle ejendomsrettigheder på følgende link:

https://www.gov.uk/using-somebody-elses-intellectual-property