Fødevareetiketter og paneler med næringsoplysninger: hvad og hvor de findes

Fødevareetiketter findes på alle fødevarer, undtagen på meget små pakker og friske fødevarer som frugt, grøntsager og lokale bagerier eller økologiske produkter.

Fødevareetiketter:

• fortæller dig, hvilke ingredienser og/eller tilsætningsstoffer der er i fødevaren
• giver dig ernæringsmæssige oplysninger om fødevaren og anvisninger om opbevaring af fødevarer
• fortæller dig, hvem der har fremstillet fødevaren.

Næringsinformationstavler (NIP’er) er en del af fødevareetiketten. De fortæller dig, hvilke næringsstoffer fødevaren indeholder, og hvor meget af hvert næringsstof der er.

Når du køber et emballeret fødevareprodukt, skal du kigge på bagsiden af pakken. Du bør kunne se en boks med en overskrift som “Næringsoplysninger”. Under overskriften vil du kunne se kategorier som:

• portionens størrelse
• energi
• protein
• fedt
• kulhydrater
• sukker
• kostfibre
• natrium.

Næringsoplysningerne på fødevaremærket hjælper dig med at finde ud af, hvor sund en fødevare er. Men husk på, at nogle af de sundeste fødevarer kan være umærkede – frisk frugt og grøntsager, fuldkornsbrød, nødder, linser, bønner, frisk magert kød og fisk.

Ingredienser på fødevaremærkninger

I Australien skal fødevareproducenter være sandfærdige på deres fødevaremærkninger.

En fødevaremærkning må kun indeholde de ingredienser, der er i fødevareproduktet. For eksempel skal jordbæryoghurt indeholde jordbær.

Mærkningen skal også angive mængden af den ingrediens, der er i fødevaren. Disse oplysninger findes i ingredienslisten, hvor de vil blive skrevet som en procentdel – f.eks. “jordbær (20 %)”.

Alle ingredienser skal være anført i faldende rækkefølge efter vægt, herunder tilsat vand. Den ingrediens, der er anført først, er den, der var til stede i den største mængde, da produktet blev fremstillet. Så hvis sukker er den første ingrediens, betyder det, at sukker er den vigtigste ingrediens, og at produktet har et højt sukkerindhold. Den ingrediens, der er anført sidst, var til stede i den mindste mængde.

Næringsinformationstavler

Alle fødevarer skal angive syv fødevarekomponenter på deres næringsinformationstavler – energi (kilojoule), protein, samlet fedtindhold, mættet fedt, samlede kulhydrater, sukkerarter og natrium. Producenterne kan beslutte at medtage andre næringsstoffer, herunder fibre og calcium.

Sammenligning af næringsoplysningerne på forskellige fødevarer hjælper dig med at finde frem til det sundeste valg. De sundeste valg har mindre mættet fedt, mindre natrium, mindre sukker og flere fibre.

Når du sammenligner to produkter, skal du se på oplysningerne “pr. 100 gm” eller “pr. 100 ml” på hvert produkt i stedet for oplysningerne “pr. portion”. På den måde kan du sammenligne det samme på hvert produkt.

Ting, du skal holde øje med på fødevaremærkningen: energi, fedt, sukker og salt

Energi
Energi er angivet på panelet som kilojoule (kJ). Fedt, protein og kulhydrater giver alle din krop den energi eller de kilojoule, du har brug for til at fungere og udføre dine daglige aktiviteter. Når man sammenligner lignende fødevarer, betyder lavere energi normalt lavere fedt- eller sukkerindhold, hvilket betyder, at fødevaren er et bedre valg for de fleste mennesker.

Fedt, sukker og salt
Producenterne kan angive fedt-, sukker- eller saltindholdet under forskellige navne afhængigt af den ingrediens, der anvendes i produktet. Det betyder, at disse fødevarekomponenter kan virke “skjulte” på ingredienslisten. Disse komponenter kan have forskellige navne – men uanset hvad de kaldes, betyder et højt fedt-, sukker- og saltindhold generelt, at fødevaren er mindre sund.

Fedt kan være anført som oksefedt, smør, shortening, kokosnød, palmeolie, kopha, fløde, smørelse, smørelse, spæk, mayonnaise, creme fraiche, vegetabilske olier og fedtstoffer, hærdede olier, sødmælkspulver, æg eller mono/di/triglycerider.

Sukker kan angives som brunt sukker, majssirup, dextrose, disaccharider, fructose, glucose, gylden sirup, honning, frugtsaftkoncentrat, frugtsirup, lactose, malt, maltose, maltose, mannitol, ahornsirup, melasse, monosaccharider, råsukker, sorbitol eller xylitol.

Salt kan være anført som bagepulver, booster, sellerisalt, hvidløgssalt, natrium, kød- eller gærekstrakt, løgsalt, MSG, stensalt, havsalt, natriumbicarbonat, natriummetabisulfit, natriumnitrat, nitrat eller bouillonterninger.

En del af de emballerede fødevarer har en sundhedsstjerne. Dette system ser på, hvor næringsrige fødevarerne er, og vurderer fødevarerne fra en halv stjerne til fem stjerner. Generelt gælder det, at jo flere stjerner en fødevare har, jo sundere er den.

Fødevaretilsætningsstoffer

Mange fødevarer indeholder fødevaretilsætningsstoffer. Der er strenge retningslinjer for, hvordan fødevaretilsætningsstoffer må anvendes i fødevarer og mærkes på fødevareprodukter. Alle fødevaretilsætningsstoffer skal angives på ingredienslisten – f.eks. fortykningsmiddel (1442). Det skal fremgå af mærkningen, hvis et tilsætningsstof er baseret på et potentielt allergen – f.eks. fortykningsmiddel til hvede (1442).

Du kan få en liste over navne, numre og almindelige anvendelser af fødevaretilsætningsstoffer på Food Standards Australia New Zealand – Additives.

Et meget lille antal mennesker er følsomme over for nogle fødevaretilsætningsstoffer, som f.eks. kunstige farvestoffer, konserveringsmidler og smagsforstærkere. Hvis du tror, at dit barn måske er overfølsomt, skal du gå til din praktiserende læge eller diætist for at tale om fødevareallergi og fødevareintolerans.

Fødevareallergioplysninger

Nine fødevarer forårsager 90 % af alle fødevareallergiske reaktioner – jordnødder, nødder, skaldyr, fisk, komælk, æg, sojabønner, sesam og hvede. Hvis der er disse ingredienser i et fødevareprodukt, skal producenterne oplyse det, uanset hvor lille mængden er.

Oplysningerne kan angives på et par forskellige måder. Hvis du f.eks. kontrollerer et produkt for æg, kan du se:

• albumin (æg)
• ægalbumin
• indeholder æg – sidst på ingredienslisten
• sukker, chokolade, æg – med fed skrift i ingredienslisten.

“Kan indeholde spor af”
Producenterne kan medtage denne advarsel, hvis en fødevare er fremstillet på samme udstyr som eller tæt på andre fødevarer, der indeholder potentielle fødevareallergener.

Det er frivilligt for producenterne at bruge “kan indeholde”-angivelser, så et produkt, der ikke har en “kan indeholde”-angivelse, er måske ikke sikrere end et produkt, der har en.

Det er vigtigt at tale med din praktiserende læge eller diætist om dette spørgsmål, hvis dit barn har en fødevareallergi.

Dobbeltkontrol af ernærings- og sundhedsanprisninger

Næringsanprisninger på fødevareemballage og i fødevarereklamer – som f.eks. “fedtfattig” på forsiden af en pakke chips – kan være forvirrende og vildledende. Ernæringsanprisninger kan fange din opmærksomhed, men det er altid en god idé at se på ernæringsinformationspanelet.

Her er nogle punkter, som du skal være opmærksom på i forbindelse med almindelige ernærings- og sundhedsanprisninger:

• Kolesterolfri: Et produkt kan være 100 % kolesterolfrit, men indeholder stadig fedt.
• Fedtfri: For at en producent kan fremsætte denne anprisning, skal produktet indeholde mindre end 0,15 % fedt.
• Lite eller let: Dette kan blot betyde, at fødevaren er let i farve, smag eller konsistens. Du bør stadig kontrollere fedtindholdet på næringsinformationspanelet.
• Økologisk eller certificeret økologisk: Forskellige private organisationer kan certificere produkter som økologiske. Hver organisation skal opfylde nationale standarder, men de forskellige organisationer har også forskellige certificeringskrav.
• Ovnbagte, ikke stegte: Disse produkter kan stadig være sprøjtet eller overtrukket med fedtstof før tilberedning, hvilket gør dem fedtrige. Det er bedst at kontrollere fedtindholdet.
• Reduceret fedt eller salt: Et produkt med denne anprisning skal indeholde mindst 25 % mindre fedt eller salt end det originale produkt. Det betyder ikke, at det er fedt- eller saltfattigt eller har mindre fedt eller mindre salt end et lignende produkt.
• Sukkerfrit eller uden tilsat sukker: Dette betyder, at produktet er fri for saccharose eller bordsukker, men ikke andre former for sukker. Det kan stadig have et højt indhold af kilojoules, salt eller fedt.

Producenterne skal overholde standarder, der kontrollerer, hvad de kan sige om deres fødevarers næringsindhold og sundhed.

“Sidste anvendelsesdato” og “Bedst før”-datoer

Alle fødevarer med en holdbarhed på under to år skal være forsynet med en dato, der fortæller, hvornår producenten oplyser, at fødevaren enten er usikker at spise eller ikke er lige så god at spise:

• Sidste anvendelsesdato gælder for letfordærvelige fødevarer som kød, fisk og mejeriprodukter. Det er den dato, der fortæller dig, hvornår en fødevare er “udgået”. Det er ulovligt for butikker at sælge fødevarer efter sidste anvendelsesdato.
• Bedst før fortæller dig den dato, hvor fødevaren stadig er sikker at spise, men måske ikke længere er af den bedste kvalitet.
• Bagt den eller pakket den er den dato, hvor fødevaren blev fremstillet eller pakket. Dette fortæller dig, hvor frisk den er. Du kan se dette på fødevarer som brød og kød.