For at forstå ADHD-medicin skal du huske på to neurokemikalier: dopamin og noradrenalin. Begge er vigtige for opmærksomhed og fokus, for funktionen af den præfrontale cortex-region i hjernen. Tænk på det som hjernens sekretær: Det er stedet for det, der betegnes som den eksekutive funktion – hvordan man planlægger, hvordan man organiserer, hvordan man udfører.

Disse to kemikalier er afgørende for disse funktioner, dopamin til at mindske signaler fra de eksterne stimuli, der kan distrahere dig, og noradrenalin til at forbedre det signal, du forsøger at fokusere på, at være opmærksom på. Når du tager Ritalin, Adderall eller anden stimulerende medicin, hjælper det med at øge niveauerne af dopamin og noradrenalin.

Hvis du får optimale niveauer af dopamin og noradrenalin, er du ret fokuseret. Men hvis man får for meget, kan man stresse hjernen. Så ser man nærmest ud som om ADHD’en er værre. Der er en opfattelse, især blandt teenagere: “Åh, hvis det er godt i denne dosis, så vil mere være endnu bedre.” Nej, det vil det ikke. Det kan føles værre, og man kan få en masse bivirkninger. Så det er vigtigt at forsøge at finde den rette balance.

Når det gælder stimulerende medicin mod ADHD, er der mange alternativer at vælge imellem, og de er ikke alle lige gode. Så hvis jeg ikke synes, at en medicin virker så godt, som jeg gerne vil, så vil jeg prøve noget andet. Børn kan reagere meget forskelligt på forskellige formuleringer.

Effektivitet af medicin

Hvis du har ADHD, viser undersøgelser, at der er en chance på over 80 % for, at du vil reagere på medicin. Inden for denne gruppe vil 50 % reagere lige godt på de to hovedklasser af ADHD-medicin: methylphenidat (Ritalin og andre mærker) eller amfetamin (Adderall og andre mærker). Af de andre 50 % vil halvdelen klare sig bedre med methylphenidat og halvdelen med amfetamin.

Der findes også flere lægemidler, der ikke er baseret på stimulanser, men de er betydeligt mindre effektive til behandling af symptomerne.

Den udfordring, der er forbundet med stimulerende medicin, er, hvordan man kan give en effektiv dosis over en ønskværdig periode. Da Ritalin først blev brugt til behandling af ADHD i 1961, var det med en børnehaveklasse eller en første klasse i tankerne. Det varede tre eller fire timer. Men børnehavebørn har nu lektier, og jo ældre børnene bliver, jo længere tid har de brug for at holde fokus for at klare sig i skolen og komme godt ud af det med deres venner og familie. Derfor er der udviklet en teknologi, der gør, at medicinen frigives gradvist og når sit højdepunkt på det ønskede tidspunkt, så brugerne ikke behøver at huske at tage piller flere gange om dagen.

Relateret: Vil ADHD-medicin ændre mit barns hjerne?

Methylphenidatmedicin

På methylphenidatsiden findes Ritalin, den bedste af dem alle, og andre former for methylphenidat, der er blevet udviklet til at frigive optimalt over en bestemt periode.

Først er Concerta, en af de længst virkende methylphenidatpræparater på markedet, der virker i 10 til 12 timer, hvilket svarer til 3 tabletter Ritalin. Det unikke ved Concerta er, at det har en hård skal; man kan ikke tygge det eller åbne det. Man skal sluge det hele, hvilket kan være et problem for nogle børn. Det har tredobbelt frigivelse: For det første er der en belægning af medicin på ydersiden, så inden for 10 eller 15 minutter får du en vis virkning af medicinen. På indersiden er der et skubbeafsnit fyldt med en polymerfiber, der udvider sig som en svamp, når den bliver våd, og skubber medicinen ud gennem et laserhul i den ene ende. Selve kapslen bliver ikke absorberet.

Concerta har to rum med lægemidlet, 30 % i det første rum og 70 % i det andet rum. Dette kaldes en “stigende dosis”, og det er designet til at kompensere for et fald i virkningen af medicinen, som kan forekomme i anden halvdel af dagen. Men for nogle børn kan det være for lang tid.

Der findes også kapsler, der er fyldt med medicin i perler. Det gode ved disse er, at for børn, der ikke kan sluge piller, kan man åbne kapslen og drysse den på en skefuld æblemos.

En af de perleformede former er Metadate CD, som virker i ca. seks til otte timer. Det har to slags perler i sig, også i en “stigende dosis” – 30 % er med hurtig frigivelse, til at virke de første fire timer, og 70 % med langsom frigivelse, til de sidste fire timer.

Ritalin-LA har også perler, men de er 50-50 – det vil sige, at halvdelen af perlerne frigives straks, for at toppe om morgenen, og den anden halvdel om eftermiddagen, i alt seks til otte timer. Så man har meget mere en effekt på fokus og opmærksomhed i to lige store faser.

Focalin, som har været på markedet i omkring otte år, er et superstærkt methylphenidat. På nogle måder kan det være godt at være stærkere, fordi det er mere effektivt. Men for nogle børn, især yngre børn, er det for stærkt og giver for mange bivirkninger. Det kommer i en kapsel med perler i en 50-50 fordeling og holder i 12 timer.

For børn, der har svært ved at sluge kapsler og endda har problemer med perler, findes der flydende former for methylphenidatmedicin.Quillivant XR er en langtidsvirkende formulering, som jeg ofte beskriver som “flydende Concerta”, og det er et godt alternativ.

Relateret: Bivirkninger af ADHD-medicin

Plasteret

Og så er der Daytrana, som er methylphenidatplasteret. Grundlæggende er plasteret som et tæppe med medicin, der er indlejret i dette klæbemiddel, så man trækker linen af og sætter den på hoften, fordi hoften er det område, der har færrest muskler, så medicinen kommer hurtigere ind i kroppen.

Da firmaet udviklede plasteret, tænkte de to ting. For det første er det godt for børn, der ikke kan sluge piller. Og for det andet går man uden om tarmen, så det ikke skal omsættes for at komme ind i blodbanen. Det vil gå gennem huden, direkte ind i blodbanen.

Nu, når det er sagt, virker det ikke med det samme. Da det absorberes langsomt, tager det omkring to timer at komme op på terapeutisk niveau. Men når det først er der, forbliver det ret konstant, indtil du faktisk tager det af. Så en anden ting, som forældrene kan lide, er, at de føler, at de kan have mere kontrol over, hvornår medicinen ophører ved at tage plasteret af. Hvis man ønsker at tage det af kl. 14.00 den ene dag og kl. 17.00 den anden dag, har man den mulighed. Normalt vil medicinen falde i blodbanen halvanden til to timer efter, at du har taget plasteret af.

Børn er ofte ikke så begejstrede. Nogle børn bryder sig ikke om tanken om at bære et plaster. Mange ADHD-børn er følsomme over for berøring, og de vil tage det af. Og når man tager det af, går det ikke på igen. Men jeg har nogle skolebørn, der kan lide plasteret, fordi de ikke behøver at bekymre sig om at tage medicin senere på dagen; de kan bare beholde det på, så længe de har lyst. Hvis de glemmer at tage det af, gør det ikke noget: Der er kun omkring ni til 10 timers medicin i plasteret, så de kan stadig falde i søvn.

Amphetaminmedicin

På amfetaminsiden er der Adderall, som er den øjeblikkelige form af medicinen, der er effektiv i tre til fire timer.

Adderall XR er den længerevarende form, der er designet til at være effektiv i 10-12 timer. Det er en kapsel med perler, der er 50-50, så 50 % af dem er med øjeblikkelig frigivelse, og de andre 50 % er med forsinket frigivelse.

Vyvanse er amfetamin plus et ekstra stof kaldet lysin, som lægger sig til den aktive ingrediens i Adderall, amfetamin, hvilket skaber et ekstra trin, som kroppen skal gå igennem for at afskære det, for at gøre det aktivt. Det betyder, at Vyvanse holder meget længe – op til 14 timer. Det kan være for lang tid for en syvårig, men hvis du går i gymnasiet eller på universitetet eller er voksen, kan det være godt. Det er ikke perler; det er bare en pulveriseret medicin. Men det vil have en ensartet frigivelse, uden toppe og lavpunkter.

For en meget detaljeret sammenligning af disse lægemidler og forskningen om hver enkelt, klik her.