Et demokrati betyder folkestyre. Navnet bruges om forskellige styreformer, hvor befolkningen kan deltage i de beslutninger, der har indflydelse på, hvordan deres samfund styres. I moderne tid er der forskellige måder, hvorpå det kan foregå:
- Folket mødes for at beslutte om nye love og ændringer af eksisterende love. Dette kaldes normalt direkte demokrati.
- Folket vælger sine ledere. Disse ledere træffer denne beslutning om love. Dette kaldes almindeligvis repræsentativt demokrati. Processen med at vælge kaldes valg. Valg afholdes enten med jævne mellemrum, eller når en embedsmand dør.
- I nogle tilfælde kan folk foreslå nye love eller ændringer af eksisterende love. Normalt sker det ved hjælp af en folkeafstemning, som kræver et vist antal tilhængere.
- De personer, der træffer beslutningerne, vælges mere eller mindre tilfældigt. Dette er almindeligt, f.eks. når man vælger en jury til en retssag. Denne metode er kendt som sortition eller allotment. I en retssag skal juryen tage stilling til, om en person er skyldig eller ej. I Europa anvendes retssager med jury kun ved alvorlige forbrydelser, f.eks. mord, gidseltagning eller brandstiftelse.
For at blive et stabilt demokrati gennemgår en stat normalt en demokratisk konsolideringsproces.
Et demokrati er det modsatte af et diktatur, en regeringstype, hvor magten er centraliseret på hænderne af en enkelt person, der styrer nationen, mangler politisk pluralisme, folket har ingen deltagelse i lokalpolitik og ringe eller ingen ytringsfrihed.
Regeringstyper
Når folk holder et valg, fastlægges de kandidater, der vandt. Den måde, det sker på, kan være enkel: Den kandidat, der har fået flest stemmer, bliver valgt. Meget ofte tilhører de politikere, der bliver valgt, et politisk parti. I stedet for at vælge en person, stemmer folk på et parti. Det parti, der har fået flest stemmer, vælger så kandidaterne.
Sædvanligvis skal de personer, der bliver valgt, opfylde visse betingelser: De skal have en vis alder, eller et regeringsorgan skal fastslå, at de har de rette kvalifikationer til at udføre jobbet.
Det er ikke alle, der kan stemme ved et valg. Valgret gives kun til folk, der er statsborgere. Nogle grupper kan være udelukket, f.eks. fanger.
Til nogle valg kan et land gøre det obligatorisk at stemme. En person, der ikke stemmer, og som ikke giver en god grund, skal normalt betale en bøde
Slags demokrati
Demokrati kan være direkte eller indirekte.
I et direkte demokrati har alle ret til at lave love i fællesskab. Et moderne eksempel på direkte demokrati er en folkeafstemning, som er betegnelsen for den slags måde at vedtage en lov på, hvor alle i samfundet stemmer om den. Direkte demokratier bruges normalt ikke til at styre lande, fordi det er svært at få millioner af mennesker til at mødes hele tiden for at lave love og andre beslutninger. Der er ikke tid nok.
I et indirekte eller repræsentativt demokrati vælger folk repræsentanter til at lave love for dem. Disse mennesker kan være borgmestre, byrådsmedlemmer, medlemmer af parlamentet eller andre regeringsembedsmænd. Dette er en meget mere almindelig form for demokrati. Store samfund som byer og lande bruger denne metode, men det er måske ikke nødvendigt for en lille gruppe.
Historie
Ancient origins
Denne form for styreform blev udviklet for længe siden af de gamle grækere i det klassiske Athen. De fik alle, der var borgere (ikke slaver, kvinder, udlændinge og børn), til at samles på ét område. Forsamlingen talte om, hvilke slags love de ønskede, og stemte om dem. Rådet ville foreslå lovene. Alle borgere måtte være med i forsamlingen.
Rådet blev udvalgt ved lodtrækning (lotteri). Deltagerne i rådet ville skifte hvert år, og antallet af personer i rådet var på højst 500. Til nogle embeder valgte de athenske borgere en leder ved at skrive navnet på deres foretrukne kandidat på et stykke sten eller træ. Den person med flest stemmer blev leder.
Middelalderen
I middelalderen var der mange systemer, selv om kun få mennesker kunne være med på dette tidspunkt. Det engelske parlament tog udgangspunkt i Magna Carta, et dokument, som sagde, at kongens magt var begrænset, og som beskyttede visse rettigheder for folket. Det første valgte parlament var De Montfort’s parlament i England i 1265.
Det var dog kun få mennesker, der rent faktisk kunne deltage. Parlamentet blev kun valgt af nogle få procent af befolkningen (i 1780 var det under 3 % af befolkningen, der deltog). Herskeren havde også magt til at indkalde parlamenter. Efter lang tid begyndte parlamentets magt at vokse. Efter den glorværdige revolution i 1688 gjorde den engelske Bill of Rights 1689 parlamentet mere magtfuldt. Senere blev herskeren et symbol i stedet for at have reel magt.
Demokratisk konsolidering
Demokratisk konsolidering er den proces, hvormed et nyt demokrati modnes. Når det først er modnet, er det usandsynligt, at det vender tilbage til diktaturstyre uden et eksternt chok.
Den idé er, at ikke-konsoliderede demokratier lider under intermitterende valg, som ikke er frie og retfærdige. Med andre ord er magtfulde grupper i stand til at forhindre, at systemet fungerer retfærdigt.
Relaterede sider
- Majoritetsstyre
- Direkte demokrati
- Politisk parti
- Konstitution
- Forfatningsøkonomi
- Politisk økonomi
- Valg
- Lovgivning
- Lovgivning
- Borgerskab
- Aktivisme
- Politik
Billeder til børn
-
En person afgiver sin stemme i anden runde af det franske præsidentvalg i 2007
-
Magna Carta, 1215, England
-
Statue af Athena, Athens skytsgudinde, foran den østrigske parlamentsbygning. Athene har været brugt som et internationalt symbol på frihed og demokrati i hvert fald siden slutningen af 1700-tallet.
-
Konstitution af 3. maj 1791, af Matejko. Forgrund: Kong Stanisław August (til venstre) går ind i Sankt Johannes-katedralen i Warszawa, hvor de deputerede skal sværge at opretholde forfatningen. Baggrund: Det kongelige slot, hvor forfatningen netop er blevet vedtaget.
-
Etableringen af den almindelige mandlige valgret i Frankrig i 1848 var en vigtig milepæl i demokratiets historie.
-
Antallet af nationer 1800-2003, der scorede 8 eller højere på Polity IV-skalaen, et andet bredt anvendt mål for demokrati
-
Corazon Aquino aflægger edsaflæggelse, og bliver den første kvindelige præsident i Asien
-
En Landsgemeinde (i 2009) i kantonen Glarus, et eksempel på direkte demokrati i Schweiz
-
Dronning Elizabeth II, en konstitutionel monark
-
Banner i Hongkong med krav om demokrati