Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et jordskælv med en styrke på 7,0. Det anslås, at 230.000 mennesker blev dræbt. Yderligere 300 000 blev såret. Mere end 600 000 mennesker forlod Port-au-Prince for at bo hos familier uden for hovedstaden. 1,5 millioner mennesker blev fordrevet på grund af jordskælvet. Der opstod interimistiske lejre for at give dem husly. I alt 20 % af landets 10,4 millioner indbyggere blev ramt af jordskælvet.

Syv år senere boede 55.000 mennesker stadig i lejrene ifølge FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender. FN rapporterede også, at 2,5 millioner haitianere havde brug for humanitær hjælp. Det ville koste 370 millioner dollars. I 2016 satte orkanen Matthew genopbygningsarbejdet i stå. Der blev mangel på fødevarer, og kolera begyndte at sprede sig igen. Desuden skal Haiti absorbere de 250.000 af sine borgere, der vender tilbage fra Den Dominikanske Republik.

Skader fra jordskælvet

I 2010 anslog den Interamerikanske Udviklingsbank, at jordskælvet skabte skader for mellem 7,8 og 8,5 mia. dollar. Den sagde, at skaderne kunne blive op til 13,9 mia. dollar over tid.

Jordskælvet skrumpede Haitis bruttonationalprodukt med 5,1 %. Det ødelagde den vigtigste lufthavn, de fleste havne og næsten alle de asfalterede veje. Det gjorde det vanskeligt for nødhjælpsindsatsen at nå frem til ofrene. Skælvet beskadigede 294.383 boliger og ødelagde 106.000 af dem.

Skælvet ramte Port-au-Prince, Haitis hovedstad. Det vanskeliggjorde regeringens bestræbelser på at genoprette ro og orden. Det dræbte 25 % af de offentligt ansatte, der boede i hovedstaden. Omkring 60 % af byens regeringsbygninger og 80 % af byens skoler blev beskadiget eller ødelagt.

Selv før jordskælvet var Haiti det fattigste land på den vestlige halvkugle. Otte procent af befolkningen levede under fattigdomsgrænsen. Fireoghalvtreds procent af befolkningen levede i dyb fattigdom. Det skyldes til dels, at to femtedele af alle haitianere er subsistensbønder.

Haiti er også sårbar over for skader fra naturkatastrofer på grund af skovrydning. Træer dækker 30 % af landet. Kolonisterne fældede træer til sukker- og gummiplantager. De høstede mahogni og andre værdifulde hårdttræer.

Haitianere, der bor i udlandet og sender penge hjem, bidrager med en femtedel af landets bruttonationalprodukt. Det er fem gange mere end den samlede værdi af eksporten i 2012.

Virkninger på Haitis økonomi

Jordskælvet ramte lige da Haitis økonomi var begyndt at vokse igen. Præsident Bush havde underskrevet den haitianske Hemispheric Opportunity Through Partnership Encouragement Act i 2006. Denne handelsaftale satte skub i Haitis beklædningsindustri ved at tillade toldfri eksport til USA.

I 2008 var Haitis eksport ifølge en rapport fra Verdensbanken nået op på 575 millioner dollars. IADB rapporterede, at beklædningsartikler udgjorde mere end 90 % af Haitis eksport til USA.

I 2010 forlængede den amerikanske kongres aftalen om handelspræferencer for det caribiske bassin (Caribbean Basin Trade Preference Agreement). Den forlængede HOPE II indtil 2020 i henhold til loven om Haiti Economic Lift Program Act. Landene eftergav enhver gæld, som Haiti skyldte dem.

Det haitianske jordskælv inspirerede massive donationer til at hjælpe nødhjælpsarbejdet. De fleste af disse donationer blev foretaget via kreditkort. Normalt opkræver kreditkort et gebyr på 1 % til 3 % for deres brug. Disse gebyrer, kendt som interchange, genererer 45 milliarder dollars om året i indtægter for selskaberne. Capital One, Visa, MasterCard, American Express og Discover gav afkald på gebyrer for donationer til nødhjælpsarbejdet.

Kreditkortselskaberne tjener omkring 250 millioner dollars om året på velgørende donationer. Disse gebyrer dækker transaktionsomkostninger og opkræves for al brug af kreditkort. Kun Capital One har givet afkald på gebyrer for alle velgørende donationer, der foretages via deres kreditkort.

I 2011, netop som CIA World Factbook rapporterede, at Haitis økonomi var begyndt at komme sig, ramte to orkaner. I 2014 var deres BNP på 18,3 mia. dollar og voksede kun med 2,3 %. Det er bedre end de 12 milliarder dollars, der blev produceret i 2008.

Virkning på USA’s økonomi

Det haitianske jordskælv havde ikke stor betydning for USA’s økonomi. Haitis økonomi er kun en tiendedel af USA’s økonomi.

Årsag til jordskælvet

Haiti ligger over to tektoniske plader, den caribiske plade og den nordamerikanske plade. Disse plader er stive dele af jordskorpen, der glider hver for sig på planetens smeltede kerne. De var ved at glide forbi hinanden. Da de to takkede kanter mødes, holder de i første omgang fast. Det stigende tryk tvinger dem til sidst til at kværne forbi hinanden. Det er det, der forårsager et jordskælv.

Det 7,0-skælv, der ramte Haiti, havde samme styrke som Loma Prieta-skælvet, der ramte San Francisco under World Series i 1989. Men Haitis jordskælv var 6,2 miles under overfladen. Det var også kun 16 km fra hovedstaden Port-au-Prince. Skælvet var så tæt på, at virkningen blev meget kraftigere.