Vandsalamander er små amfibier, der ligner en krydsning mellem en frø og et firben. Mollyer har flere interessante egenskaber. For eksempel kan de, selv om de ser søde og harmløse ud, være farlige; giftstoffer, der udskilles gennem huden som en forsvarsmekanisme, kan slå en person ihjel. Mollyer kan også genvokse tabte lemmer og organer. Denne evne gør dem til vigtige emner i medicinske undersøgelser om regeneration. Nogle salamander har også fløjet på rummissioner.

Salamander vs. salamander

Salamander er medlemmer af Salamandridae-familien, og der findes over 60 arter. Alle salamandre er salamandre, men ikke alle salamandre er salamandre er salamandre. Forskellene mellem salamander og salamander er få, ifølge Caudata Culture, et websted for salamander- og salamanderentusiaster. Generelt, med nogle undtagelser, tilbringer salamandre en større del af deres voksne liv i vandet end salamandre. Der er også mere markante forskelle mellem kønnene hos salamandre.

Den vigtigste forskel mellem salamandre og salamandre er, hvordan de klassificeres. Salamander hører til slægterne Cynops, Echinotriton, Euproctus, Neurergus, Notophthalmus, Pachytriton, Paramesotriton, Pleurodeles, Taricha, Triturus eller Tylototriton. “Ægte salamandre” hører til Chioglossa, Mertensiella og Salamandra ifølge Animal Diversity Web (ADW).

Størrelse

Nymfer har en øgleformet krop med fire ben og lange haler. De fleste har glat og fugtig hud, selv om nogle arter, som f.eks. grovhudede vandsalamander, har, som man kunne forvente, en ru, grynet hud. De fleste arter har veludviklede lunger, mens nogle har bevaret gæller og er helt vandlevende.

Med så mange arter findes salamander i mange forskellige størrelser. De er typisk mindre end 20 centimeter (8 inches), ifølge Encyclopedia Britannica. For eksempel bliver vortsalamander 18 cm (7 tommer) og vejer 6,3 til 10,6 gram (0,22 til 0,37 ounces).

Levested

Salamander findes over hele den nordlige halvkugle i Nordamerika, Europa, Asien og Nordafrika. Nogle lever på land, mens andre næsten udelukkende lever i vand. F.eks. lever alligatorsalamanderen på de sydlige øer i Japan i sumpe, skove, græsmarker og dyrkningsområder. Den østlige rødplettede vandsalamander findes i det østlige Nordamerika i damme, søer og sumpområder.

Levevaner

Mange salamander er aktive om dagen, mens andre er aktive om natten. Alle bruger det meste af deres tid på at jage efter føde eller ligge på et køligt område i skyggen.

Deres parringsritual er særligt interessant. Når parringssæsonen kommer, udskiller hannen et stærkt feromon for at tiltrække en hun. Derefter laver den en lille dans ved at svinge sin hale i luften. Feromonet virker så godt, at når der ikke er en han i nærheden, vil hunnerne forsøge at parre sig med hinanden, ifølge en undersøgelse fra det frie universitet i Bruxelles fra 2013.

Salamanderens øje

Salamander kan regenerere fuldt funktionelle lemmer, organer og væv, herunder hjertemuskel, komponenter af dens nervesystem og øjets linse, ifølge en artikel i tidsskriftet Nature. Forskerne håber, at evnen er baseret på et fælles genetisk træk og findes, selv i latent form, hos alle dyr. Undersøgelser tyder dog på, at det måske ikke er så enkelt på grund af den enorme størrelse af salamanderens genom, som er 10 gange større end det menneskelige genom.

Giftig berøring

Mange salamandre er afhængige af deres hudfarve – grøn, sort eller brun – for at camouflere sig og undgå rovdyrs opmærksomhed. Andre er markeret med klare advarselsfarver for at angive, at de er giftige og ikke ville være et godt måltid, ifølge Caudata Culture.

Disse salamander udskiller en slim, der er ret giftig. En undersøgelse fra 1966, der blev offentliggjort i tidsskriftet Toxicon, viste, at mindst 10 arter havde stoffer kaldet tarichatoxin og tetrodotoxin. Tetrodotoxin, eller TTX, er det mest giftige ikke-proteinstof, som forskerne kender, og det ligner det, der findes i kuglefisk, ifølge Caudata Culture. Det er et kraftigt neurotoksin, der blokerer signaler fra nervesystemet til musklerne, så det blokerer f.eks. de signaler fra din hjerne, der fortæller dit hjerte, at det skal slå.

Undersøgelsen viste, at huden fra en grovskallet vandsalamander er giftig nok til potentielt at kunne dræbe 25.000 mus. Undersøgelsen citerede også et tilfælde, der involverede en mand i Oregon, som slugte en vandsalamander på et væddemål (han havde drukket meget). Efter et par minutter begyndte hans læber at krible. I løbet af de næste to timer begyndte han at føle sig følelsesløs og svag og fik derefter hjertelungesvigt. Senere samme dag døde han på trods af hospitalsbehandling.

I en anden undersøgelse, der blev offentliggjort i 1974 i tidsskriftet Copeia, kom der salamandertoksin ind i et stiksår på en forskers pegefinger, og han led i 30 minutter af følelsesløshed op ad armen og ind i skulderen samt en vis ledsagende kvalme og svimmelhed.

Nogle vandsalamander gør ondt værre end ondt. Ud over at udskille giften, skubber den spanske ribbesalamander og alligatorsalamander deres ribben gennem huden for at gennembore deres ofre, hvilket sikrer, at giften trænger ind i angriberens krop.

Kost

Salamander er kødædere. De spiser snegle, orme, små hvirvelløse dyr, amfibieæg og insekter på land. I vandet står paddehatte, rejer, vandinsekter, insektlarver og bløddyr på menuen. Babysalamander, kaldet larver, kan ernære sig af små rejer og insektlarver, som de finder, mens de svømmer rundt.

Afkom

De fleste salamander lægger æg, og en hun kan lægge hundredvis af æg. For eksempel kan vortsalamander lægge 200 til 300 æg, ifølge National Geographic. De lægger dem dog et ad gangen og sætter dem fast på vandplanter, ifølge A-Z Animals. Frøer derimod lægger deres æg i klumper, der flyder tæt på vandoverfladen. Nogle få salamanderarter lægger deres æg på land.

Nymfeunger, kaldet haletudser, ligner babyfisk med fjerformede ydre gæller. Ligesom frøer udvikler salamander sig til deres voksne form. Nogle går fra æg til larve til voksen, mens andre udvikler sig fra æg til larve til ungfisk til voksen.

Klassifikation/taksonomi

Her er de taksonomiske oplysninger om salamandre ifølge Integrated Taxonomic Information System (ITIS):

Kongedømme: Animalia Subkingdom::: Bilateria:: Bilateria Infrakingdom: Deuterostomia Phylum: Chordata Subphylum: Vertebrata Infraphylum: Gnathostomata Superclass: Tetrapoda Klasse: Tetrapoda Amphibia Orden: Amphibia: Caudata Familie: Caudata Salamandridae Slægter: Salamandridae

• Calotriton (bækkensalamander) – 2 arter
• Cynops (ildbugssalamander) – 7 arter
• Echinotriton (bjergsalamander) – 2 arter
• Ichthyosaura (alpine vandsalamander) – 1 art
• Lissotriton (glat vandsalamander) – 10 arter
• Neurergus (kurdiske vandsalamander) – 4 arter
• Notophthalmus (østlige vandsalamander, Nordamerikanske vandsalamander) – 3 arter
• Ommatotriton (båndet vandsalamander) – 2 arter
• Pachytriton (kinesisk vandsalamander, paddelhalesalamander) – 3 arter
• Paramesotriton (vortevandsalamander) – 9 arter
• Pingia – 1 art. Nogle eksperter hævder, at de få undersøgte eksemplarer var juvenile Pachytriton.
• Pleurodeles (Ribsalamander) – 3 arter
• Taricha (Stillehavssalamander) – 4 arter
• Triturus (Alpe-salamander) – 7 arter
• Tylototriton (Krokodillesalamander) – 7 arter

Bevaringsstatus

Bevaringsstatus for salamandre spænder fra mindst betænkelig til kritisk truet, ifølge Den Internationale Union for Bevarelse af Naturen. Blandt de kritisk truede arter kan nævnes Echinotriton chinhaiensis (Chinhai-stensalamander) med en bestand på ca. 300 voksne individer og Neurergus microspilotus (Kurdistan-salamander). Bestandsnedgangen skyldes jagt, tab af levesteder og handel med kæledyr.

Astronsalamander i rummet

To rummissioner i 1994 og 1995 undersøgte den embryonale udvikling af japanske rødbugede vandsalamander i 1994 og 1995. Ifølge undersøgelsen, der blev offentliggjort i Biological Science in Space, blev hunner af “astronewts” tilskyndet til at lægge æg i kredsløb. Æggene blev udsat for rummiljøet, f.eks. lav tyngdekraft, om bord på en SpaceLab-mission. Efter at embryonerne var blevet hentet, havde morfologien ikke afveget fra dem, der var udviklet på jorden. Der blev imidlertid opdaget patologiske ændringer i flere organer hos de voksne vandsalamander, der vendte tilbage i live.

Til yderligere ressourcer

• Howard Hughes Medical Institute: Newt Limb Regeneration
• BBC: The Flamboyant Courtship of Newts
• UC Botanical Garden at Berkeley: The Flamboyant Courtship of Newts
• UC Botanical Garden at Berkeley: Newts

p.p1 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 8.0px 0.0px 0.0px; font: 11.0px ‘Trebuchet MS’; color: #000000; -webkit-text-stroke: #000000} p.p2 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; font: 13.0px ‘Helvetica Light’; color: #2f5496; -webkit-text-stroke: #2f5496} p.p4 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 2.0px 0.0px 0.0px; font: 13.0px ‘Helvetica Light’; color: #2f5496; -webkit-text-stroke: #2f5496; min-height: 16.0px} li.li1 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 8.0px 0.0px; font: 11.0px ‘Trebuchet MS’; color: #000000; -webkit-text-stroke: #000000} li.li3 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 8.0px 0.0px 0.0px; font: 11.0px ‘Trebuchet MS’; color: #0563c1; -webkit-text-stroke: #0563c1} span.s1 {font-kerning: none} span.s2 {text-decoration: underline ; font-kerning: none; color: #0563c1; -webkit-text-stroke: 0px #0563c1} span.s3 {font: 12.0px Helvetica; color: #000000} span.s4 {font: 12.0px Helvetica; color: #000000; -webkit-text-stroke: 0px #2f5496} span.s5 {font: 11.0px ‘Trebuchet MS’; text-decoration: underline ; font-kerning: none; -webkit-text-stroke: 0px #0563c1} span.s6 {font: 12.0px Helvetica; color: #000000; -webkit-text-stroke: 0px #000000}