Selv om fokus i økonomi er på forholdet mellem prisen på et produkt og hvor meget forbrugerne er villige og i stand til at købe, er det vigtigt at undersøge alle de faktorer, der påvirker efterspørgslen efter en vare eller tjenesteydelse.
Disse faktorer omfatter:
Produktets pris
Der er et omvendt (negativt) forhold mellem prisen på et produkt og den mængde af det pågældende produkt, som forbrugerne er villige og i stand til at købe. Forbrugerne ønsker at købe mere af et produkt til en lav pris og mindre af et produkt til en høj pris. Dette omvendte forhold mellem prisen og den mængde, som forbrugerne er villige og i stand til at købe, kaldes ofte loven om efterspørgsel.
Forbrugerens indkomst
Den virkning, som indkomsten har på den mængde af et produkt, som forbrugerne er villige og i stand til at købe, afhænger af den type vare, vi taler om. For de fleste varer er der en positiv (direkte) sammenhæng mellem en forbrugers indkomst og den mængde af varen, som man er villig og i stand til at købe. Med andre ord vil efterspørgslen efter disse varer stige, når indkomsten stiger, og når indkomsten falder, vil efterspørgslen efter varen falde. Vi kalder disse typer varer for normale varer.
For nogle varer er virkningen af en ændring i indkomsten imidlertid den omvendte. Tænk f.eks. på et hakket oksekød af lav kvalitet (med et højt fedtindhold). Du køber måske dette, mens du er studerende, fordi det er billigt i forhold til andre typer kød. Men hvis din indkomst stiger tilstrækkeligt, vil du måske beslutte at holde op med at købe denne type kød og i stedet købe magre udskæringer af hakket oksekød eller endda helt opgive hakket oksekød til fordel for oksefilet. Hvis dette var tilfældet (at du i takt med at din indkomst steg, var villig til at købe mindre fedtholdigt hakket oksekød), ville der være et omvendt forhold mellem din indkomst og din efterspørgsel efter denne type kød. Vi kalder denne type vare for en ringere vare. Der er to vigtige ting at holde sig for øje med mindre gode varer. De er ikke nødvendigvis varer af lav kvalitet. Udtrykket mindreværdig (som vi bruger det i økonomi) betyder blot, at der er et omvendt forhold mellem ens indkomst og efterspørgslen efter den pågældende vare. Det kan også være forskelligt fra person til person, om en vare er normal eller mindreværdig. Et produkt kan være et normalt gode for dig, men et mindre godt for en anden person.
Prisen på beslægtede varer
Som med indkomsten afhænger den virkning, som dette har på den mængde, som man er villig og i stand til at købe, af den type vare, vi taler om. Tænk på to varer, der typisk forbruges sammen. F.eks. bagels og flødeost. Vi kalder disse typer varer for komplimenter. Hvis prisen på en bagel stiger, fortæller loven om efterspørgsel os, at vi vil være villige/du er i stand til at købe færre bagels. Men hvis vi ønsker færre bagels, vil vi også ønske at bruge mindre flødeost (da vi typisk bruger dem sammen). Derfor betyder en stigning i prisen på bagels, at vi ønsker at købe mindre flødeost. Vi kan sammenfatte dette ved at sige, at når to varer er komplementære varer, er der en omvendt sammenhæng mellem prisen på den ene vare og efterspørgslen efter den anden vare.
På den anden side anses nogle varer for at være substitutter for hinanden: Man forbruger ikke begge varer sammen, men vælger i stedet at forbruge den ene eller den anden vare. F.eks. er Cola og Pepsi for nogle mennesker substitutter (ligesom med mindreværdige varer er det, der er en substitutionsvare for én person, måske ikke en substitutionsvare for en anden person). Hvis prisen på cola stiger, kan det gøre Pepsi relativt mere attraktivt. Loven om efterspørgsel fortæller os, at færre mennesker vil købe Cola; nogle af disse mennesker kan beslutte at skifte til Pepsi i stedet, hvilket øger mængden af Pepsi, som folk er villige og i stand til at købe. Vi opsummerer dette ved at sige, at når to varer er substituerbare, er der en positiv sammenhæng mellem prisen på den ene vare og efterspørgslen efter den anden vare.
Forbrugernes smag og præferencer
Det er en mindre håndgribelig vare, der stadig kan have stor indflydelse på efterspørgslen. Der er alle mulige ting, der kan ændre ens smag eller præferencer, som får folk til at ønske at købe mere eller mindre af et produkt. Hvis en berømthed f.eks. støtter et nyt produkt, kan det øge efterspørgslen efter et produkt. Hvis der på den anden side kommer en ny sundhedsundersøgelse ud, som siger, at noget er dårligt for helbredet, kan det mindske efterspørgslen efter produktet. Et andet eksempel er, at en person kan have en større efterspørgsel efter en paraply på en regnvejrsdag end på en solskinsdag.
Forbrugerens forventninger
Det er ikke kun vigtigt, hvad der sker i øjeblikket – ens forventninger til fremtiden kan også påvirke, hvor meget af et produkt man er villig og i stand til at købe. Hvis du f.eks. hører, at Apple snart vil introducere en ny iPod, der har mere hukommelse og længere batterilevetid, kan du (og andre forbrugere) beslutte at vente med at købe en iPod, indtil det nye produkt kommer på markedet. Når folk beslutter sig for at vente, mindsker de den nuværende efterspørgsel efter iPods på grund af det, de forventer, at der vil ske i fremtiden. På samme måde kan du, hvis du forventer, at benzinprisen stiger i morgen, fylde din bil op med benzin nu. Så din efterspørgsel efter benzin i dag er steget på grund af det, du forventer, at der vil ske i morgen. Dette svarer til det, der skete, efter at orkanen Katrina ramte os i efteråret 2005. Der begyndte at gå rygter om, at benzinstationerne ville løbe tør for benzin. Som følge heraf besluttede mange forbrugere at fylde deres biler (og benzindunke) op, hvilket førte til lange køer og en stor stigning i efterspørgslen efter benzin. Alt dette var baseret på en forventning om, hvad der ville ske.
Antal forbrugere på markedet
Da flere eller færre forbrugere kommer ind på markedet, har dette en direkte effekt på mængden af et produkt, som forbrugerne (generelt) er villige og i stand til at købe. F.eks. vil en pizzeria, der ligger i nærheden af et universitet, have større efterspørgsel og dermed et højere salg i efterårs- og forårssemestrene. Om sommeren, når færre studerende går til undervisning, vil efterspørgslen efter deres produkt falde, fordi antallet af forbrugere i området er faldet betydeligt.
Tilbage til Efterspørgsel